På ATI’s hjemmeside, kan man følge nedtællingen, til udgivelsen af ATI’s næste generation af grafikchip. For dem som ikke kan vente, har ATI i mellemtiden, langt om længe lanceret deres Crossfire teknologi.
Ligesom Nvidia’s SLI, gør Crossfire det muligt at dele renderingsbyrden mellem to grafikkort.
Konceptet er det samme, men der er nogle vigtige forskelle. I øjeblikket kræver Crossfire lige som SLI, at bundkortet bygger på et chipset fra henholdsvis ATI og Nvidia, men i fremtiden vil det være muligt, at benytte Crossfire med bl.a. Intel chipsets.
Crossfire tilbyder tre forskellige renderingsmetoder. Den ene er magen til den metode som SLI bruger, hvor hvert billede deles i to dele, der hver bliver renderet på hvert sit kort. Derudover tilbyder Crossfire “supertiling”, der deler billedet op i en række tiles, der skiftes til at blive renderet af de to kort. Sidste metode er AFR, hvor kortene skiftes til at rendere billeder.
Hvor SLI kræver at de to kort er identiske, tillader Crossfire at bruge forskellige kort, så længe de er fra samme serie. For eksempel kan X800, X800 Pro, X800XL og X800XT alle virke med et Crossfire-kort fra X800 serien.
Foreløbige tests viser også at Crossfire, er en anelse bedre til at udnytte to kort end SLI er.
Der er dog også nogle ulemper ved Crossfire. Løsningen bruger en dongle til at kombinere de to kort, ligesom SLI på de gamle Voodoo kort gjorde. Det er ikke særlig pænt og det medfører også som tidligere beskrevet, en begrænsning på opdaterings raten ved høje opløsninger.
Denne begræsning menes kun at gælde X8xx serien af grafikkort. ATI’s nye serie grafikkort der kommer om en uges tid, burde ikke lide under dette problem.
En anden vigtig detalje ved Crossfire, er at folk som allerede har et X800 kort i PCIe udgave, stadig kan bruge dette, og blot behøver at købe et tilsvarende kort i en Crossfire-udgave.