mboost-dp1

unknown

23 flere på it-uddannelserne

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

Der er i år en lille fremgang i antallet af studerende på videregående it-uddannelser, nemlig 23. I alt er der blevet optaget 1786 studerende.

Videnskabsminister Helge Sander er glad for stigningen, men siger dog, at den gerne skulle være større næste år.

Hos Prosa er man knap så positive. De mener, at der er problemer og at videnskabsministeren ikke vil se dem i øjnene.

Jakob Lange, chef for studieadministrationen ved Københavns Universitet, mener, at det lave tal kan skyldes, at mange it-uddannelser er for teoretisk orienterede og for lidt anvendelsesorienterede.

unknown

Toshiba SED fjernsyn starter ved 50 tommer

- Via DigiTimes - , redigeret af Net_Srak

Toshiba kunne ved dette års Internationale Funkausstellung (IFA) bekræfte, hvad de nævnte tidligere på året, at de vil starte med at producere deres SED-fjernsyn (Surface-conduction Electron-emitter Display) i en størrelse på 50 tommer.

SED teknologien har alle fordelene fra det traditionelle katoderørsfjernsyn, men er flad som en plasmaskærm. Desuden kan det fremvise en imponerende kontrast på 100.000:1, samt en opdateringstid på under et millisekund og det ved et strømforbrug der er det halve af en plasmaskærms i tilsvarende størrelse.

unknown

Samsung fremviser 16 gigabit flashram-chip

- Via PhysOrg.com - , redigeret af peter_m

Modsat nyheder om mangedobling af lagerkapacitet i diverse medier, senest om kapaciteter op til 100 GB i flashram, der ikke er nogen tidshorisont på, så kommer Samsung med mere håndgribelige fakta.

De har netop præsenteret verdens første 16 gigabit NAND flashram-chip, som er produceret i 50 nanometer-teknologi. Det er en fordobling i forhold til deres tidligere chip på 8 gigabit, der var produceret med 60 nanometer-teknologi.

Med den nye chip-teknologi vil det være muligt at lave hukommelseskort med op til 32 gigabyte kapacitet. Samsung forventer at masseproduktionen vil starte om et års tid.

unknown

Ebay køber Skype for 4.1 milliarder dollars

- Via c't - , redigeret af Pernicious

Ebay offentliggjorde i dag, at de er blevet enige om at købe Skype for en pris der kan løbe op i 4.1 milliarder dollars, eller næsten 25 milliarder kroner.

De første 1.3 mia. dollars betales kontant sammen med aktier for 1.3 mia. dollars. Resten (1.5 mia. dollars) vil blive betalt i 2008 og 2009, hvis kontraktmæssige mål bliver opfyldt.

Seneste større opkøb foretaget af Ebay var Paypal, som de gav 1.5 milliarder dollars for, omregnet i pris pr. bruger så er Skype dog billigere.

Officiel pressemeddelelse kan læses her i pdf-format.

unknown

Flashramchips med 100GB plads

- Via Imperial College London - , redigeret af The-Lone-Gunman

Ved at anvende nanoteknologi, håber forskere fra Imperial College London, Durhams universitet og Sheffields universitet, at kunne øge kapaciteten i flashram-chips med helt op til en faktor 200.

I stedet for at anvende en elektrisk ladning til at gemme informationer, vil de benytte et elektrons såkaldte spin. Det gør det muligt for forskerne at lave en tredimensionel opbygning, som er betydelig mere effektiv end den traditionelle 2D opbygning man finder i almindelige chips.

Forskerholdet har startet et samarbejde med private partnere og arbejder på at fremstille en prototypechip med almindelige mikrochip-produktionsmetoder.

unknown

Super hurtig businessprinter fra IBM

- Via CNN Money - , redigeret af The-Lone-Gunman

Har man et stort printerbehov, så kigger man efter højkapacitetsprintere og er ens printerbehov meget meget stort, så kan IBM’s seneste printer i deres Infoprinter 4100-serie sikkert klare ærterne.

CNN skriver fejlagtigt at den kan printe 330 sider i minuttet, hvilket også er hurtigt, men der er tale om hvor mange fod printerpapir den kan håndtere i minuttet.

IBM oplyser selv kapaciteten til at være 1354 duplex A4 sider i minuttet. Ønsker man så høj hastighed skal man dog op med den store pengepung, priserne starter ved 500.000 dollars.

Microsoft

Vista i 7 forskellige versioner

- Via WindowsITPro - , redigeret af peter_m

Microsoft har nu løftet sløret for hvilke udgaver af Vista de vil lancere. Der er der tale om 7 versioner i alt opdelt i to katagorier.

I home katagorien findes 3 versioner som; Windows Vista Starter Edition, Windows Vista Home Basic Edition og Windows Vista Home Premium Edition. I Business katagorien findes 3 versioner som Windows Vista Small Business Edition, Windows Vista Professional Edition og Windows Vista Enterprise Edition, mens Windows Vista Ultimate Edition indeholder alle features fra både Pro og Home Premium udgaven.

I artiklen er der skrevet hvad forskellen på de 7 udgaver af Microsoft Windows Vista er.

Nyhed rettet, red.

No Thumbnail

Læs sms’er på din pude

- , redigeret af The-Lone-Gunman

Phillips har designet en sms-pude, som blev lanceret i sidste uge på den årlige internationale Funkausstellung messe i Berlin.

Puden fungerer ved, at der bliver sendt en sms til den, og den så kan læses på puden via mangefarvede LEDs. De mangefarvede dioder skulle være integreret som et fleksibelt lag i puden, på en måde hvor det er undgået at puden bliver mindre blød.

No Thumbnail

Nørd-TV

- Via NerdTV - , redigeret af The-Lone-Gunman

Så kom der endelig en TV-kanal for nørderne. Det er en amerikansk kanal der er at finde på internettet, hvor man fremover en gang om ugen vil kunne finde et interview med en kendis indenfor IT-verdenen.

Første udsendelse består i et interview med Andy Hertzfild, som fortæller om sit arbejde med Macintosh og hvordan han senere faldt for open-source.

På kanalens hjemmeside kan udsendelsen findes til fri download.

unknown

Kinesisk teleselskab vil stoppe IP telefoni

- Via Reuters - , redigeret af The-Lone-Gunman

China Telecom har besluttet at lukke for internettjenester, der giver folk mulighed for at telfonere gratis over nettet. Blandt andet ved at forhindre folk i at logge på Skypes servere. Dette rammer muligvis ikke kun Skype, men alle programmer af denne slags.

IP telefoni er en torn i øjet på fastnetudbydere – dette tager de altså konsekvensen af i Kina.

China Telecom er i øjeblikket i gang med, at undersøge hvorledes de kan forhindre, at folk benytter sig at disse tjenester. De vil også lukke for folks internet hvis de finder ud af, at de benytter sig af disse tjenester.