mboost-dp1

No Thumbnail

Intel processorer med 1 GHz FSB

- Via The Inquirer - , redigeret af The-Lone-Gunman

På det næste Intel Developer Forum (IDF), der afholdes den 23. august i San Francisco, forventes Intel at vise en række nye dual- og quatro-kerne processorer.

En af de nye dual-kerne processorer til servere, Woodcrest, forventes at have en 1333 MHz FSB, og Cloverton, som er en dobbelt Woodcrest, forventes at have en FSB på 1066 MHz.

Årsagen til at Cloverton forventes med lavere FSB end de to Woodcrest processorer, den består af, hænger sammen med varmeudviklingen.

Skeptikere mener dog, at det vil være en for lav FSB til en så kraftig processor.

Derudover forventes Intel at fremvise Merom og Conroe til hhv. notebooks og desktops.

No Thumbnail

Kommuner: PDA en succes i hjemmeplejen

- Via DR nyheder - , redigeret af The-Lone-Gunman

Seks kommuner rundt om i landet har testet anvendelsen af PDA’er i hjemmeplejen, og resultatet er yderst positivt.

Fordelene ved PDA’erne er store nok til at nogle kommuner overvejer at udvide brugen af PDA’erne til også at omfatte plejehjem.

Socialminister Eva Kjer Hansen er for ideen med PDA’erne og opfordrer flere kommuner til at anvende dem for som hun udtaler: ”Computeren (PDA red.) mindsker risikoen for fejl, når der er direkte adgang til oplysningerne om den ældre”.

unknown

Lloyds of London tilbyder open source forsikring

- Via Channel Register - , redigeret af The-Lone-Gunman

Lloyds of London, et af verdens ældste forsikringsselskaber, tilbyder nu i samarbejde med ‘Open Source Risk Management’ en ny type forsikringer rettet imod virksomheder.

Den nye forsikringstype skal beskytte virksomhederne mod søgsmål angående ‘intellectual property rights violation’ i forbindelse med deres brug af open source.

Forsikringstypen kommer i kølvandet på de seneste års søgsmål fra blandt andet SCO imod Novell. Dette medførte at Red Hat, Hewlett Packard og Novell i 2004 oprettede et specielt ‘kundeprogram’ til sikring af deres kunder.

Lloyds of London forventer at indkræve 60$ pr. server med f.eks. Linux.

unknown

TDC med 4 og 8 Mbps ADSL til private

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af ZOPTIKEREN

Der kommer nu to nye bredbåndsprodukter på markedet fra TDC, en 4 Mbps/256 kbps forbindelse og en 8 Mbps/512 kbps forbindelse.

Priserne for de nye ADSL-forbindelser bliver på henholdsvis 499 kroner per måned og 799 kroner per måned. Dermed er priserne noget billigere end hvad konkurrenter, som Cybercity og Tele2, kan tilbyde..

Investeringseksperter ser de nye produkter som en optrapning i priskrigen og vil ikke blive overrasket, hvis prisen på en 8 Mbps forbindelse om et år, vil være faldet til samme pris som 4 Mbps koster i dag.

Opdatering: Ovennævnte priser er ikke flatrate priser, der er tale om forbrugsafregning efter 5GB. Se mere her. Flatrate 4Mbps/256kbps koster således 899 kroner per måned, hvilket forholdsvis, er dyere end f.eks. Cybercity.

Apple

Biblen som podcast

- Via News.com.com - , redigeret af The-Lone-Gunman

Mange iPod ejere sværger næsten religiøst til deres mobile musikafspiller. Nu har det amerikansk firma Laridian gjort det muligt også at anvende sin iPod til religiøse formål; biblen er blevet en podcast, særligt fremstillet til iPods.

Med iPocketBible, der koster 49,99 dollars, kan man selv vælge om man vil læse, høre eller begge dele.

Laridian har i længere tid solgt lignende produkter til bl.a. Palm OS, Pocket PC, Windows CE og Windows Mobile.

unknown

Hvor går grænsen for anti-cheats?

- Via News.com.com - , redigeret af The-Lone-Gunman

I et forsøg på at dæmme op for spillere, som bevidst prøver at snyde sig til in-game fordele, har Blizzard valgt at scanne World of Warcraft-spilleres maskiner for ‘hacks’.

Det er ikke første gang en sådan stratgi anvendes, Sony anvendte den samme i Everquest for nogle få år tilbage.

Problematikken er dog den samme. Skal man give et firma ret til at scanne ens data, for at benytte deres produkt? I teorien kunne Blizzard-ansatte, udnytte scanneren til andre formål end at søge efter ‘hacks’.

unknown

Politiet lukker for Oprørs appel, som andre nu bringer

- Via Politiken - , redigeret af peter_m

Politiet har fået København Byrets ord for, at dele af foreningen Oprørs hjemmeside indeholder opfordringer til støtte af terrororganisationer og at de derfor må beslaglægge disse dele. På hjemmesiden kan man bl.a. læse en appel til europæiske organisationer om at gøre modstand mod europæiske terrorlove og EU’s terrorliste. Denne appel er blandt det materiale, som nu er blevet fjernet.

Rettens afgørelse er blevet kæret af foreningen, som nu desuden opfordrer andre til at lægge appellen ud på internettet.

Flere har fulgt denne opfordring. Således har Dagbladet Arbejderen, Foreningen Demos og organisationen Stop Terrorkrigen valgt at lægge appellen ud på deres hjemmesider. Man kan desuden finde appellen vha. Google.

unknown

HP køber og printer nu stort

- , redigeret af rackbox

Hewlett Packard er nu ude på markedet og vil investere i et israelsk printer selskab ved navn Scitex Vision. Scitex Vision vil blive solgt til Hewlett Packard, hvis selskabets aktionærer godkender det. Prisen ligger på $230 millioner eller næsten 1,4 milliarder kroner.

Scitex Vision er i dag kendt for at være specialist inden for storformatprintere. Deres printere kan klare størrelser helt op til 5-6 meter. Godkendes handlen får HP også sin produktserie fuldført, som vil gå fra familie- og bredformatprintere til erhvervs- og superbredformatprintere.

Et eksempel på en printer fra Scitex Vision kan ses her.

unknown

Doom til iPod

- Via Ipod Linux - , redigeret af Pernicious

Så skete det, klasikeren Doom er blevet ported til iPod. ipodlinux.org har testet en version skrevet til iPod photo.

Det er ikke første gang at doom portes til bærbare enheder, tidligere er doom blandt andet blevet ported til Nokia mobiltelefoner.

Følg linket til installationsmanual, screens og video-klip.

unknown

Ny gadget hjælper lamme med at motionere

- Via BBC News - , redigeret af Pernicious

Teknikere og programmører fra Glasgow’s Universitet og Queen Elizabeth National Spinal Injuries Unit, har udviklet et motionsapparat til patienter med lammelser.

Apparatet fungerer ved at en computer overtager hjernens opgave, og sender impulser til de lamme muskler. Computeren sørger derfor for at aktivere de muskler, som patientens hjerne ikke længere kan nå som følge af patientens sygdom.