mboost-dp1

unknown

Google svarer igen

- Via Computerworld DK - , redigeret af The-Lone-Gunman

Som tidligere omtalt her på newz, så har Microsoft sagsøgt Google, fordi Google har ansat en tidligere Microsoft medarbejder ved navn Kai Fu-Lee.

Hos Microsoft arbejdede Kai Fu-Lee med søgemaskine teknologi, og nu skal han hos Google stå i spidsen for en ny udviklingsafdeling i Kina. Dette har så gjort at Google har mod-sagsøgt Microsoft i denne sag.

Google mener Microsoft krænker den gældende lovgivning i Californien, hvor Google har hovedkvarter. De mener den konkurrenceklausul som Microsoft havde med den tidligere medarbejder, kan være i strid med en lov, som sikre medarbejdere retten til at skifte job.

Microsoft mener dog ikke denne lov kan være gældende, da Kai Fu-Lee skal arbejde i Kina.

unknown

Amiga fylder 20 år

- Via Amiga history guide - , redigeret af The-Lone-Gunman

Den 23. juli 1985, præsenterede Commodore den første Amiga i verden, Amiga 1000.

Det er efterfølgende gået meget op og ned for Amigaen, der var en af sin tids mest avancerede hjemmecomputer.

På hjemmesiden Amiga history guide, kan man følge Amigaen fra de første spæde idéer Jay Miner havde, omkring en maskine baseret på Motorolas 68000 processor.

unknown

Musikbranchen utilfreds med gratis musik

- Via Politiken - , redigeret af Net_Srak

Over en periode på en uge, har ivrige musikelskere downloadet Beethovens værker i alt 1,4 mio. gange, vel at mærke gratis fra BBCs hjemmeside, som havde valgt at sætte fokus på den kendte komponist.

Musikbranchen finder tallet meget generende, singlen fra live 8 intro showet er f.eks. solgt 22.000 gange for 9kr. over 2 uger. Tilsvarende blev den mest populære Beethoven symfoni hentet 220.461 gange på en uge.

BBC kan dog kun lægge musik fra gamle komponister ud, da copyright på disse for længst er udløbet, og BBCs eget orkester ikke tager penge for sine genindspilninger.

Musikbranchen mener at denne gratis musik forstyrrer det kommercielle marked. BBC har lovet, at de ikke vil lægge mere af deres musik ud i mængder, der kan forstyrre markedet.

No Thumbnail

Test af nVidia SLI antialiasing

- Via Techreport - , redigeret af Net_Srak

Tech Report har taget et grundigt kig på nVidia’s nye SLI AA metoder, som blev introduceret med 77.76 betadriveren. De forklarer både noget om teknikken der ligger bag, og tester ydelsen i en masse spil.

Deres konklussion er at kvaliteten får et løft, men at det tager alt for meget ydelse. Med de nye drivere har SLI ejerne, om ikke andet, fået en ny funktion de kan lege med og nVidia kan nu matche de AA metoder, som ATI’s Crossfire vil indføre når den kommer på markedet.

unknown

Blizzard nyder godt af Kinas internet boom

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

Kina er i rivende udvikling, og dette foregår ikke kun på industrialiseringsområdet, men i meget høj grad også på nettet.

103 mio. kinesere har nu adgang til internettet, og der strømmer flere til hver dag. Kina er kun overgået af USA som det land med flest indbyggere på internettet. Kina har med sit enorme befolkningsantal gode muligheder for snart at blive nummer 1, da de 103 mio. kinesere kun svarer til 8 % af befolkningen.

Spilproducenten Blizzard mærker dette boom, de kan konstatere at de efter 1 måned, allerede har registreret 1.5 mio. kinesere som spiller World of Warcraft. På verdensplan er der nu 3.5 mio. betalende brugere, der lever i Blizzards fantasiverden på nettet.

unknown

The Sims 2 er værre end GTA:SA

- Via GameSpot - , redigeret af Net_Srak

Den amerikanske jurist Jack Thompson, er kendt for at bekæmpe hvad han mener er forkert indhold i spil og har nu kastet sig over The Sims 2. Som de fleste kendere af The Sims spillene ved, så er alle genitaler sløret således, at spillet kan leve op til ESRB’s T-rating, der angiver et spil for alle over 13 år.

Denne sløring er også sagens kerne, idet den ikke er permanent og derfor kan fjernes ved installation af en mod, eller ved brug af en snydekode.

Jack Thomson udtaler, at spillet er et pædofilt paradis, og at spillet bør fjernes fra butikshylderne. Jeff Brown, vicekomminikationschef i Electronic Arts, er dog ikke enig i denne konklusion.

unknown

Dansker udvikler verdens mulighed for dialog

- , redigeret af The-Lone-Gunman

Datalogen Kim Kortermand fra Århus har udviklet World Forum, som er et program, der giver mulighed for at oprette debatfora og tilføje kommentarer til alle hjemmesider. Alle andre brugere af World Forum kan så læse disse kommentarer og ejeren af hjemmesiden har ingen indflydelse på brugen.

Der findes andre lignende programmer, men World Forum adskiller sig bl.a. ved, at man “kun” kan bruge det til at lave indlæg i foraene. Der appeleres til brugerne om at bruge net-etikette og på den måde imødekommer man anarki-problemer, siger Kim Kortermand.

Programmet er baseret på JavaScript og fungerer ved, at man tilføjer et link, et såkaldt bookmarklet, som indeholder koden, til sine bogmærker i browseren. Man bruger så linket fra alle de hjemmesider, man besøger, og kan så se de kommentarer, der hører til de forskellige sider, når man går ind på dem.

unknown

Ny anti-spam teknik

- Via NewScientist - , redigeret af The-Lone-Gunman

Forskere fra IBM og Cornell University har udviklet en anti-spam teknik kaldet “SMTP Path Analysis”. Den går blandt andet ind og kigger på den information, der følger med emails om, hvilken rute, de har fulgt på deres vej gennem internettet, dvs. den kigger på de forskellige IP-adresser, der er inkluderet i mailens header. Det giver mulighed for at lave en vurdering af, om emailen er spam.

En af forskerne bag algoritmen siger, at algoritmen ikke skal stå alene, men f.eks. skal bruges sammen med spam filtre, som kigger på indholdet i mails, for så fungerer den godt, og den fanger spam, som disse spam filtre ikke fanger.

En anti-spam forsker fra Microsoft mener, at det, at anti-spam teknikken gør brug af IP-adresser fra mange forskellige kilder, gør det svært for spammere at lave et modtræk til den.

unknown

Hvad vil det sige at være spiludvikler?

- Via GameSpot - , redigeret af The-Lone-Gunman

GameSpot har lavet et interview med fire forskellige spiludviklere: Chris Avellone fra Obsidian Entertainment, Cliff Bleszinski fra Epic Games, Ken Levine fra Irrational Games og Akira Yamaoka fra Konami.

I interviewet fortæller udviklerne om, hvad der skal til for at være spiludvikler. De fortæller om deres job, hvordan deres karriere har set ud og giver råd til andre, som gerne vil være spiludviklere.

Microsoft

Windows Vista nyhedsopsamling

- Via Seattle Times - , redigeret af hfp

Microsofts omdøbning af Windows Longhorn til Windows Vista ser allerede ud til at give problemer. Det seks år gamle firma Vista undersøger i øjeblikket, om Microsoft overtræder deres varemærke på Vista.

Betanews beretter, at den næste version af windows server ikke foreløbigt kommer til at hedde Vista, men forsætter i det nuværende numereringssystem. De har samtidig en lille opfølgning på, hvorfor næste version af Windows hedder Windows Vista.

CNet News har bragt en artikel om forskellige folks reaktioner på navngivningen af Windows Vista og deres bud på, hvad navngivningen kunne betyde. En blogger mener fx, at Vista er et akronym for fem af Windows kendte svagheder for; Viruses, infections, spyware, trojans and adware.