En tankfuld gratis benzin, er hvad man på hjemmesiden folkegave.dk kan printe sig et gavekort til. Det skulle angiveligt være A.P. Møller der står bag gaven, i anledning af at George W. Bush
besøger Danmark, men det er ikke tilfældet.

Siden er en næsten tro kopi af det design A.P. Møller bruger på deres hjemmesider, men den er oprettet af ukendte aktivister.

Fra A.P. Møllers kommunikationschef Jette Clausen lyder meldingen: “Jeg synes det er en dårlig spøg. Og jeg bryder mig bestemt ikke om, at vores navn misbruges på den måde. Sagen er overdraget til politiet”.

Nvidia kom for kort tid siden, igen op på toppen af ydelse for et enkeltstående grafikkort, da de introducerede G70-chippen til offentligheden, i form af GeForce 7800 GTX kortet. Introduktionen skete samtidig med, at forhandlerne havde kortene klar i butikkerne.

Dette planlægger Nvidia ifølge The Inquirer at gøre igen, når de skal introducere GeForce 7800 GT kortet, som vil være en noget lavere clocket udgave af 7800GTX kortet.

Det ventes, at priserne på GeForce6 serien vil falde, når 7800GT kortet bliver introduceret. Dette forventes også at ske for Radeon X850 og X800 kortene fra ATI.

Skakcomputeren Hydra fortsætter med at triumfere over etablerede stormestre og har netop tilføjet briten Michael Adams til listen. Hydra vandt 6 ud af 7 gange, mens det lykkedes Adams at spille lige op med computeren i det sidste spil.

Siden Deep Blue for snart et årti siden slog den russiske stormester Garry Kasparov, er der sket store fremskridt. Hydra kan analysere 200 mio. træk i sekundet og planlægge sin strategi 18-40 træk forud. Det er 6 træk mere end Deep Blue var i stand til og bliver først imponerende når man husker på, at skak har en forgreningsfaktor på omkring 30. Med en eksponent ændret fra Deep Blue’s 12 til Hydra’s 18 bliver det til 387.420.488.468.559.000.000.000.000 flere træk.

Hydra er baseret på et cluster af 64 Xeon CPU’er, med 32GB RAM, men benyttede dog kun 32 noder fra sit kluster da den slog Adams og har iøvrigt aldrig tabt til en menneskelig modspiller.

Det går rigtigt godt hos Google, den seneste tids himmelflugt af deres aktier, betyder at Google nu er placeret som nummer 95 over verdens største firmaer.

Da Google blev introduceret på aktiemarkedet, den 19. august sidste år, var det med en værdi på 85 dollars per aktie. Siden hen er aktierne steget til over 300 dollars stykket. Alene i de sidste 3 måneder, er Google steget så meget i værdi, at de er rykket fra plads 279 til den nuværende plads 95, på top 500 listen over de største firmaer i verden.

Top 500 listen opgør udelukkende størrelsen af et firma, ud fra deres værdi i aktier. Nummer 1 på listen er igen General Electric, efterfulgt af ExxonMobile og Microsoft.

Nyheden er på tysk.

På et militærhospital i Kina er landets første behandlingscenter for internetafhængighed åbnet og her bruger de blandt andet elektricitet for at få børn ned til 12-årsalderen til at blive mindre afhængige af spil og chat.

Behandlingen foregår ved, at patienterne får tilført 30-volt spænding på forskellige prespunkter på kroppen. Derudover får nogle patienter medicin, der angiveligt skal skabe balance i sekreter dannet af hjernen, sprøjtet direkte ind i blodet.

Den ledende psykiater på hospitalet, dr. Tao Ran, mener, at op mod 2,5 millioner af Kinas 94 millioner internetbrugere er mere eller mindre afhængige af nettet.

DK Hostmaster, der står for at holde styr på de over 600.000 danske .dk-domæner, har fået en ny hjemmeside.

Den nye side er mere moderne end den gamle og den byder samtidig på en større brugervenlighed. DK Hostmasters hjemmeside bruges bl.a. ved aktivering og betaling for .dk-domæner, samt til at lave whois-søgninger.

Den nye hjemmeside har desuden betydet en DNS-ændring.

Mobilselskaberne slår ned på bredbåndstelefonifirmaernes stigende brug af GSM gateways til mobilopkald.

Disse gateways er computere med simkort/mobilabonnementer tilknyttet som konvertere bredbåndstelefonikundernes opkald fra fastnetopkald til mobilopkald. Med denne ‘fidus’ kan mange bredbåndstelefoniudbydere tilbyde mobilpriser på langt under en krone i minuttet, mens almindelige fastnet-udbydere ofte tager over halvanden krone for det.

»Vi lukker simkortene uden varsel, når vi opdager det. Men det er lige som den bod i Tivoli, hvor der kommer muldvarperhoveder op fra jorden, som man skal slå ned med en kølle – og der bliver bare ved med at komme muldvarpe op,« siger direktør i Sonofon, Allan Kock, ifølge Børsen.

Bredbåndstelefoniselskaberne indrømmer at de bruger fidusen, men hævder at der intet ulovligt er i deres praksis.

Ifølge forskeren Jonathan Huebner, så ser det skidt ud for innovationen i fremtiden, han går så langt som at mene at vi når et middelalderligt niveau i år 2024.

Med middelalder tænker han naturligvis ikke på teknologien, men den hastighed hvorved at der opfindes nye teknologier. Ved at kigge på hvor mange vigtige opfindelser der er udviklet, set i forhold til antallet af indbyggere på jorden, de seneste 600 år, så var 1873 det mest innovative år, siden er kurven faldet.

Flere andre forskere er dog uenige i hans logik, da han ikke ser på den samlede mængde af opfindelser der finder sted hvert år. Forsker i nanoteknologi, Eric Drexler, påpeger at udviklingen alene inden for hans fagområde ville sprænge Huebners teori.

Google Earth er navnet på endnu en service fra Google. Denne gang er der tale om en virtuel globus, dog ikke at forveksle med Google Maps.

For at kunne benytte kortet skal man, modsat Google Maps, downloade et program. Programmet bruges til at vise jorden i 3D, hvor man så kan zoome ind som man har lyst.

Pt. er det dog ikke alle steder man kan zoome ind og forvente detaljerede informationer. Hvor det kan lade sig gøre, kan man komme helt ned og se bygningerne i en by, og hente info om f.eks. den nærmeste restaurant. Programmet er gratis, men findes også i en plus og pro udgave der koster henholdsvis 20 og 400 dollars om året.

NASA’s Deep Impact mission er blevet endnu en succes for organisationen, efter at man i dag ramte kometen Tempel 1, med den 370 kg tunge “impactor”.

Sammenstødet er blevet registreret af alt lige fra Deep Impact moder-sonden, til et utal af store og små teleskoper rundt omkring på kloden. Flere satellitter og rumsonder var også sat på opgaven, bl.a. NASA’s Hubble, Chandra, Spitzer og den europæiske Rosetta.

Målet med missionen, er at studere det materiale der blotlægges ved sammenstødet, for at lære mere om vores solsystem og hvordan det er opstået.