mboost-dp1

Samsung

Samsung Galaxy Fold rammer snart Danmark

- Via Mobilsiden -

Danmark bliver et af de første lande, som kan få fat på Samsung Galaxy Fold. Den 3. maj kommer den foldbare telefon, og den vil koste 15.900 kroner.

Tilbage i februar afslørede Samsung deres længe ventede telefon med foldbar skærm – læs mere her.

Nu kommer Samsung Galaxy Fold snart til Danmark, der bliver et af de første lande, som telefonen bliver solgt i.  (mere…)

macotakara.jp

Nye iPhone-rygter: Større OLED-skærme og medfølgende hurtig-oplader

- Via 9to5mac -

Årets iPhones kan have 6,1 og 6,5 tommers OLED-skærme, og der vil muligvis være en 18 W fast charger inkluderet for første gang.

De seneste iPhone-rygter fra japanske Macotakara hævder, at efterfølgerne til iPhone XS og XS Max – muligvis med navnene XI og XI Max – henholdsvis vil have 6,1 og en 6,5 tommers OLED-skærme.

Derudover underbygges rygter fra februar, der sagde, at de nye iPhones ville beholde Lightning-stikket. Men trods det vil der for første gang være et USB-C til Lightning-kabel og en 18 W hurtig-oplader inkluderet i pakken.  (mere…)

Microsoft

Microsoft udgiver test-version af deres Chromium-baserede Edge-browser

- Via engadget -

Du kan nu downloade en ufærdig udgave af Microsofts Chromium-baserede Edge-browser. 

Kort efter, der opstod rygter, bekræftede Microsoft, at de ville lave en ny version af deres Edge-browser, som skulle baseres på Chromium, der er open-source-basen i Googles Chrome-browser – læs mere her.

Nu er den første test-udgave af browseren ude og kan downloades af alle. (mere…)

Team SEArch+ / Apis Cor

NASA-konkurrence om 3D-printede Mars-boliger: Se de tre finalister

- Via NBC News -

NASA har udvalgt tre designerhold, som muligvis kan ende med at designe de boliger, som astronauter kan bo i på Mars og andre planeter.

Tre designerhold er finalister i en konkurrence, som NASA afholder for at skabe mulige bolig-løsninger til de astronauter, som de sender til månen, Mars og endnu fjernere planeter.

SEArch+/Apis Cor, Zopherus og Mars Incubator har delt en præmie på 100.000 dollars, og nu går de videre til finalen i næste måned, hvor de skal lave mini-udgaver af de huse, som de har designet.  (mere…)

Google

Nye Android Q-funktioner afsløret: Foldbare apps og multitasking

- Via XDA Developers -

Android Q-betaen er ude på Pixel-telefoner, og den viser multitasking-bobler i stil med Messengers chatbobler, og hvordan foldbare apps kommer til at se ud.

Google har udgivet en ny beta-version af deres kommende store Android-opdatering.

Android Q ser ud til at medbringe mindst to store ændringer. Den nye Android-version vil understøtte telefoner med foldbare skærme, og den vil give andre muligheder for multitasking end at dele sin skærm op i to. (mere…)

Pixabay

FN efter spionage-frygt: Der er ingen beviser mod Huawei

- Via Reuters -

FN’s generalsekretær for International Telecommunication Union siger, at anklagerne mod Huawei er politisk motiverede.

USA har i en længere periode været den primære anklager bag påstandene omkring, at Huawei skulle bruge deres netværksudstyr til at spionere på vegne af Kina, hvilket har fået nogle lande til at droppe selskabet som 5G-leverandør.

Denne frygt deler FN’s generalsekretær for International Telecommunication Union (ITU), Houlin Zhao, ikke. Han gør – ligesom Huawei selv – opmærksom på, at der endnu ikke er nogle beviser.  (mere…)

Pixabay

‘Tekniske begrænsinger’: Netflix dropper understøttelse af Apples AirPlay

- Via The Verge -

Netflix har valgt pludselig at droppe AirPlay-understøttelse på grund af ‘tekniske begrænsninger’.

Kort efter Apple har lanceret deres Netflix-konkurrent Apple TV+, har streaming-giganten valgt at droppe understøttelsen af Apples AirPlay-tjeneste, der ellers har virket siden 2013.

Det betyder, at man ikke længere kan sende Netflix-indhold fra en iOS-enhed til en anden. Netflix siger, at de ikke har noget med konkurrence at gøre, men at det handler om ‘tekniske begrænsninger’.  (mere…)

OnLeaks / 91Mobiles

Google Play-læk afslører detaljer om Pixel 3a og 3a XL

- Via 9to5Google -

Googles kommende ‘mid-range’-telefoner Pixel 3a og 3a XL forventes lanceret snart.

Det har længe været rygtet, at Google skulle være på vej med en billigere Lite-version af deres Pixel 3-telefon – læs mere om de rygter her.

Nu er der fundet spor af Pixel 3a og 3a XL – som de forventes at blive kaldt – i udvikler-versionen af Google Play, og de lanceres formentlig snart.  (mere…)

Pixabay

Nets samarbejder med detailhandlere: Vil lade betalingskort afsløre alder

- Via TV 2 Nyhederne -

Nets arbejder på at lade butikker tjekke alder via kundernes betalingskort.

Snart kan det være slut med spørgsmål om ID i supermarkeder og kiosker i Danmark.

Nets samarbejder nemlig med detailhandlere om at gøre det muligt for butikansatte at se en kundes alder, når de bruger deres betalingskort i butikken.  (mere…)

Pixabay

Kunstig intelligens kan redde liv hos alarmcentralen

- Via Berlingske -

Alarmcentralen i Region Hovedstaden bruger kunstig intelligens, der er bedre til at opdage hjertestop, end mennesker er.

Et projekt i Region Hovedstadens Akutberedskab har afsløret, at det AI-system, alarmcentralen i regionen bruger, kan fange op til 10 procent flere hjertestop end mennesker.

Det gør computersystemet ved at lytte med på samtalen, når borgere ringer 1-1-2. Her lyttes der efter specifikke kendetegn så som bestemte ord, åndedrættet og stemmeføringen på personen, som ringer.  (mere…)