mboost-dp1

unknown

Sun køber StorageTek for 4,1 milliarder dollars

- Via ZDNet - , redigeret af ZOPTIKEREN

Sun vil gerne styrke sig på markedet for lagringsteknologi, så de er ude med den store pung. De er kommet med et bud på 37 dollars for hver StorageTek aktie, hvilket pt. er 18 % mere end markedsværdien.

Sammenlagt er budet på 4,1 milliarder dollars eller omkring 25 milliarder kroner. Sun regner med at det vil øge deres resultat på bundlinien, allerede 12 måneder efter at handlen er indgået. Den forventes at være på plads sidst på sommeren eller i starten af efteråret.

Med i købet vil Sun få 7.100 medarbejdere, der skal hjælpe dem med at tage kampen op mod de andre store på markedet som IBM, HP, EMC og Network Appliance.

unknown

Wi-Fi i kirken

- Via BBC News - , redigeret af The-Lone-Gunman

I den engelske by Cardiff er der etableret et trådløst netværk i centrum, men da en af præsterne i den lokale kirke ville logge på, viste det sig ikke at være muligt.

Murerne i kirken var alt for tykke, men i stedet for at gå et andet sted hen, blev det besluttet, at der skulle være et hotspot i kirken. Ud over at kunne komme på nettet med sin egen bærbare computer, håber præsten at andre folk vil tage i mod tilbudet og komme i kirken. Som han udtaler: “Kirken er for alle personer, også for forretningsmanden, der ønsker fred og ro med sin laptop”.

unknown

Endnu en kommune fravælger open source

- Via Computerworld DK - , redigeret af Pernicious

Som konsekvens af den nye kommunalreform har en del mindre kommuner, der har benyttet open source løsninger, måttet skifte til de systemer de større kommuner, de skal lægges sammen med, benytter. Nu er turen kommet til Hanstholm Kommune.

Hanstholm kommune kører i dag på en blanding af Novell- og Linux-løsninger og har open source-software på næsten hele det administrative netværk. Således har de pt. kun en Windows-server stående.

Ifølge it-chef Jens Ole Hald er der endnu ikke lavet en beregning på prisen for at vælge Microsoft, men han gætter på 500.000 kroner alene til licenser.

unknown

Sikker samtale med Windows-baseret mobiltelefon

- Via News.com.com - , redigeret af The-Lone-Gunman

GSM standarden, som langt de fleste mobiltelefoner benytter i dag, er efterhånden ved at have nogle år på bagen. Det gør sig blandt andet bemærket ved, at det nu er fem år siden at sikkerheden i systemet blev brudt.

I de fem år der er gået, er der efterhånden begyndt at dukke apparater op, der uden større besvær gør det muligt at lytte med på telefonsamtaler. For de fleste mennesker vil det nok være ubehageligt, men ikke ødelæggende. For forretningsfolk kan sagen dog være helt anderledes.

Det har firmaet SecureGSM tænkt på, og de har nu præsenteret et stykke software til GSM-enheder, der anvender Windows Mobile Phone Edition. Softwaren krypterer effektivt samtalerne med en tredobbelt kodet 256 bit AES algoritme.

unknown

Battlefield 2 færdigt

- Via EA games - , redigeret af The-Lone-Gunman

Battlefield 2 er gået guld. Det betyder, at den sidste linje kode er skrevet færdigt, og spillet er klar til at komme i trykken.

Spillet udkommer tirsdag den 21. juni. Det forventes dog først i Danmark den 23. juni.

Der kan findes mere info om Battlefield 2 på EAs hjemmeside.

unknown

Masser af piratmusik i danske virksomheder

- , redigeret af Net_Srak

Ifølge en ny undersøgelse er computerne på de danske arbejdspladser fyldt med ‘piratmusik’. Undersøgelsen, der blev foretaget i blandt 38 arbejdspladser med i alt 700.000 filer, viste, at der gennemsnitsligt ligger 73 ulovlige mediefiler pr. computer.

Ronni Marker, som har foretaget undersøgelsen, mener, at vi i Danmark skal lovgive os ud af problemerne. Han mener, det skal være chefen, der skal stå til regnskab for arbejdernes ulovligheder.

Interesseorganisationen Dansk IT og juristen Joachim Kundert fra Advokatfirmaet Johan Schlüter mener derimod, at man ikke skal lovgive sig ud af problemet.

Spørgsmålet er så, hvem der har ansvaret for ‘piratmusikken’ på den enkelte arbejdsplads?

unknown

Microsoft Office 12 benytter XML som standard

- Via news.com - , redigeret af amokk

Den næste version af Microsoft Office vil benytte sig af XML som standard.

Microsoft siger, at dette tiltag vil øge integrationen med andre programmer og at filstørrelsen vil blive mindre.

Microsoft tog patent på XML-skemaerne sidste år. Microsoft har efter sigende intentioner om at udgive skemaerne til fri afbenyttelse uden at betale royalties.

De nye formater få nye endelser “.docx”, “.xlsx” og “.pptx” for hhv. Word, Excel og Powerpoint.

unknown

Igen problemer med Arto.dk og trusler

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af Net_Srak

En række organisationer lægger op til at den “negative udvikling” på Arto skal stoppes. Det er Børns Vilkår, Red Barnet og SSP der gerne vil have stoppet den hårde tone på Arto.dk

Organisationerne mener, at ejerne tjener penge på at børnene mobber og truer hinanden. De ser gerne at noget af overskuddet bliver brugt på at kontrollere chatten.

Arto er tidligere blevet meldt til politiet på grund af de samme forhold.

unknown

.xxx domænet godkendt af ICANN

- Via News.com.com - , redigeret af amokk

ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) har godkendt et nyt pornovenligt top-level-domain: .xxx

Eneste krav .xxx til bliver, at der kun må findes voksne i det seksuelle materiale.

Godkendelse går imod ICANNs tidligere holdning om ikke at godkende domæner som .kids og .xxx, som blev vedtaget i november 2000.

Prisen for et .xxx domæne anslås at blive omkring 450 kroner ($75).

unknown

Betydningen af RPM på laptop-harddiske

- Via Laptop Logic - , redigeret af The-Lone-Gunman

Laptop Logic har testet tre små 2,5″ harddiske fra Hitachi. Diskene har samme egenskaber, men adskiller sig ved at køre hhv. 4200, 5400 og 7200 RPM.

De fleste mennesker har den opfattelse, at en harddisk som kører hurtigere, larmer mere, bruger mere strøm og dermed laver mere varme, men denne test viser, at strømforbruget, lydniveauet og varmen generelt er næsten ens på de tre diske, med nogle få procent i forskel fra hurtigste til mindste. Faktisk er batterilevetiden på den testede laptop faktisk identisk for de tre diske.

Men 7200 RPM disken er til gengæld hurtig. I en fil-kopieringstest op til 88% hurtigere end en 4200 RPM disk, men generelt omkring 20-30% hurtigere end denne. Dette opvejes dog delvist af den højere pris som en 7200RPM disk af gode grunde sælges for.