mboost-dp1

unknown

MPAA, FBI og U.S Customs lukker ET.org

- Via Slyck news - , redigeret af peter_m

I hvad der kan betegnes som en optrapning af jagten på pirater, har FBI og U.S Customs nu slået sig sammen. ET.org er blevet lukket, og der er sat en FBI legal notice op på sitet.

Samarbejdet mellem de forskellige myndigheder skal nok ses i lyset af, at sitet er hostet i USA, men ejeren bor i Holland.
Omkring 10 top medlemmer af ET.org bosiddende i USA har desuden fået deres hjem ransaget.

Dette agressive skridt er taget, begrunder MPAA, fordi ET.org var en af de første sites til at hoste en illegal kopi af SWIII: Revenge of the Sith. Filen blev udgivet 6 timer før den første visning i USA og i løbet af 24 timer var den hentet i over 10.000 eksemplarer. MPAA lovede at forfølge dem, der gjorde Revenge of the Sith tilgængelig på P2P. Dette skridt kan ses som den første reaktion på dette.

No Thumbnail

Nokia lancerer Internet Tablet med Linux

- Via infoSync - , redigeret af Pernicious

Mobilgiganten Nokia lancerede i dag deres seneste inden for multimedieenheder: Internet Tablet, der bruger Linux som operativsystem. Det er den første af Nokias nye multimedie-enheder, der kører Linux, men også den første uden en telefon-del.

Browsing af internetsider m.m. foregår i den indbyggede Opera browser via trådløst netværk eller via en Bluetooth mobiltelefon. Enheden har desuden mulighed for at afspille en lang række forskellige audio- og videoformater, samt vise billeder og meget mere.

unknown

Wireless USB klar sidst på året

- Via ExtremeTech - , redigeret af Pernicious

For godt et år siden kunne “The Wireless USB Promoter Group” fortælle om, at de nu var igang med at udforme standarden til Wireless USB (WUSB). I går annocerede “The WUSBPG” så, at standarden var færdiggjort.

WUSB kan overføre med 480Mbps i op til tre meters afstand og i 10 meters afstand vil hastigheden være på 110 Mbps. Det forventes, at WUSB kommer på markedet sidst i 2005.

unknown

Computere der sender spam skal væk fra nettet

- Via Politiken - , redigeret af peter_m

De amerikanske myndigheder foreslår, at computere, der udsender spam, skal fjernes fra internettet. Omdrejningspunktet er de mange “zombie-computere”, der står rundt omkring.

En zombie-computer er en computer der, uden ejerens umiddelbare viden, bliver brugt til at videresende spam og andet utilsigtet data. Gennem bl.a. virusangreb bliver bagdøre installeret på den uvidende ejers computer, som så senere bliver benyttet til at udsende spam i massevis.

Myndighederne mener, at det er udbyderne, der skal holde øje, men de (udbyderne) fortæller, at det ikke er helt problemfrit at håndtere. Det kan f.eks. være meget svært at adskilde spam fra legitime nyhedsbreve.

I Danmark er internetudbydere også gået sammen om at bekæmpe spam.

unknown

DR og TV 2 lancerer tekster på direkte TV

- Via Politiken - , redigeret af peter_m

Fra omkring nytår vil DR og TV 2 begynde at benytte et nyt stykke software, der muliggør talegenkendelse på dansk. Det vil i første omgang betyde, at TV-stationerne kan undertekste direkte udsendelser.

På sigt skal det nye stykke software også komme ordblinde, og i det hele taget interesserede, til gode ved at tilbyde at “indtaste” det talte danske sprog direkte på computeren.

Programmet leveres af it-firmaet Prolog Development Center A/S, som har indgået en aftale med Kulturministeriet, Videnskabsministeriet, DR og TV 2. Direktøren i firmaet, Leo Schou-Jensen, fortæller, at det er ambitionen, at programmet kommer i handelen til næste sommer og forventes at ligge på en pris under kr. 1000,-

Det er interessant, at der til et så ‘lille’ sprog som dansk nu næsten er udviklet så effektive værktøjer til at håndtere det ‘live’. På engelsk findes programmerne, og det nye program bygger da også på en videreudvikling af Philips Speech Recognition Systems.

unknown

DVDer med 850GB plads

- Via PhysOrg - , redigeret af peter_m

Selvom de fleste producenter er ved at skifte bort fra DVD’en, så tror Iomega stadig på den.

For få dagen siden fik Iomega patent på forskellige metoder til at lagre data på DVD’er vha. reflektive nanostrukturer. Iomega regner med at kunne forøge kapaciteten på DVD’erne op til 850GB. De forventer samtidig at kunne øge hastigheden på DVD-medierne med 5-30 gange ift. DVD-medier i dag.

unknown

Hvad bruges ¤-tegnet til?

- Via Politiken - , redigeret af The-Lone-Gunman

Hvad bruges dette mystiske tegn til som er på alle tastaturer? Politikens Oplysning ved det ikke, og derfor har Politiken nu bedt læserne om hjælp til hvad dette tegn bruges til.

Der menes, at det måske har noget med penge at gøre, selvom man ikke helt kan præcisere hvad.

Nu må newz.dk’s brugere komme frem til sandheden om dette symbol.

Opdatering:
Nu har Politiken fået en masse svar og skriver her deres konklusion.

No Thumbnail

Logitechs lasermus er bedst i test

- Via TechSpot - , redigeret af The-Lone-Gunman

TechSpot har foretaget en test af 6 forskellige mus. Logitechs lasermus MX1000 og den mere almindelige MX518, samt Razers Viper og Diamondback testes sammen med Microsofts Wireless Intellimouse Explorer og S+ARCK’s Optical Mouse.

Logitechs MX1000 vinder TechSpots test på sin egenskab til at registere de mindste bevægelser uanset underlaget. TechSpot vurderer, det er brugen af laser, der gør forskellen, og det, som gør MX1000 til den bedste allround mus i testen.

Inden for Gaming-mus er konkurrencen mellem Logitechs MX518 og Razers Viper hård, men techspot vælger alligevel at satse på MX518, da den har den bedste kombination af knapper og performance.

unknown

DBnet: 10/10 Mbit/s i Odense uden beregning

- Via Dansk Bredbånd - , redigeret af amokk

Dansk Bredbånd tilbyder at installere bredbåndsnet til private helt gratis i Odense.

Den største linie er en 10 Mbit/s symmetrisk med frit forbrug til 395 kr pr måned. Endvidere er der mulighed for iptelefoni.

Dansk Bredbånd leverer dog kun løsninger til hele ejendomme, og det betyder, at der skal være så mange tilmeldinger så muligt, mindst 40%.

unknown

IBM vil udvikle 45nm chips

- Via The Inquirer - , redigeret af Net_Srak

IBM har indgået en $200 mio. aftale med japanske Toppan Printing om i fælleskab at udvikle en produktionsproces til produktion af 45nm chips.

Projektet er sat til at ende i midt 2007 og såfremt det lykkedes, vil det være et pænt skridt ‘nedad’ i forhold til de nuværende 90nm (Pentium IV, Opteron, Cell) og de 65nm chips, som Intel og AMD konkurrerer om at komme først med.