mboost-dp1

unknown

Software-patent holder udviklingen af Wine tilbage

- Via Builder - , redigeret af Net_Srak

Pga. et patent på “Structured Exception Handling” (SEH), ejet af Borland, kan mange Windows-programmer ikke direkte genkompileres med Wine – og dermed ikke umiddelbart porteres til Linux. Da SEH er brugt i mange Windows programmer, er det et stort problem for Wine.

Det eneste alternativ er at bruge en kommerciel kompiler, som Microsoft’s.

unknown

IBM opfordrer ansatte til at skifte til Firefox

- Via News.com.com - , redigeret af Net_Srak

IBM opfordrer deres ansatte til at skifte til Firefox browseren. I forbindelse med opfordringen bliver IBM’s helpdesk også uddannet til at kunne hjælpe Firefox brugere.

At et så stort firma direkte opfordrer til dette skift, er et stort plus for folkene bag Firefox.

IBM begrunder anbefalingen med, at de ønsker at være mindre afhængige af Microsoft. Derudover ønsker IBM også at vise sin støtte til open source produkter.

No Thumbnail

Mere Xbox 360

- Via TeamXbox - , redigeret af Pernicious

Efter at Microsoft nu har præsenteret deres nye konsol Xbox 360 på MTV i nat, flyder det med oplysninger på nettet omkring den.

TeamXbox har lavet en grundig gennemgang, af alle de specifikationer og muligheder Xbox 360 tilbyder.

Gamespot har naturligvis gjort det samme, men har også en liste med nogle af de spil vi kan forvente til konsollen. Til nogle af spillene er der også screenshots, men det mest imponerende spil grafisk, ifølge Gamsepot, har de desværre ingen billeder fra. Det drejer sig om Epic Games “Gears of War”, der er baseret på den næste generation af Unreal Engine. Det menes at billederne på Unreal Technology hjemmesiden, stammer fra spillet.

unknown

IBM og Dell i priskrig

- Via CRN - , redigeret af Net_Srak

IBM og Dell kører pt. priskrig på serversiden, og IBM vil derfor forbedre deres partner reseller program, således at bids på low-end og mid-end servere, vil komme under et mere fordelagtigt program, samt forbedre responstiden.

Da programmet fungerer på den måde, at kun den partner som kan vise at salget blev startet af dem får det fordelagtige bid, er de små partnere dog skeptiske. Det skyldes de flere gange har oplevet at større partnere, har fået bid på deres kunder, angiveligt fordi de har flere ressourcer og dermed bedre kan forklare, hvordan de har startet bid’et.

unknown

Forskere opdager ny Saturn-måne

- Via Ingeniøren - , redigeret af The-Lone-Gunman

Udfra billeder fra NASAs rumfartøj, Cassini, kan forskere nu bekræfte eksistensen af endnu en måne i Saturn-systemet. Den nye måne er indtil videre katalogiseret som S/2005-S1. Det er den anden måne, der er fundet i Saturns ringe for nylig.

Månens eksistens påpeges blandt andet af en række bølger i de omgivende ringes kanter, som skyldes den gravitationelle tiltrækning, lidt som Jordens måne skaber høj- og lavvande overalt på Jorden.

Selve månen er meget lille; den har en diameter på kun 7 km og reflekterer den samme mængde lys som det omgivende materiale, hvilket har gjort det svært at finde den.

No Thumbnail

Dansk Xbox 360 anmeldelse lækket på nettet

- Via Xbox-scene - , redigeret af The-Lone-Gunman

Der er ingen tvivl om, at rigtig mange medier har fået lov til at se nærmere på Microsofts kommende konsol, Xbox 360, så de kan være klar med deres artikler, når NDA’erne ophæves. Danske GameReactor er ingen undtagelse, men nu er scans af deres artikel i det kommende nummer af bladet, blevet lækket på nettet, bl.a. på Dailyrushs forum.

Billederne omfatter en fire siders artikel, hvor man kan læse, at de sidste dages oplysninger om bl.a. specifikationer og udskiftelig frontplade er korrekte. På en af siderne ser man ligeledes screenshots fra “Tom Clancys: Ghost Recon 3”.

unknown

Payload nu med de billigste musikpriser

- Via Pressbox - , redigeret af Pernicious

Da newz.dk tirsdag skrev, at iTunes officielt blev introduceret på det danske marked, udløste dette en umiddelbar priskrig. Onsdag nedsatte TDC, Dansk Supermarked og Jubii så sine priser på deres online musikbutikker for at følge med iTunes priser.

Den Blå avis’ musikbutik, Payload, har nu valgt at følge efter og prisen på et musikstykke ligger nu mellem 5,95 kr. og 7,75 kr.. Albumene vil højest koste 79,75 kr. pr. styk. Derved bliver DBAs musikbutik danmarks billigste.

unknown

TDC beholder domænet webmaster.dk

- , redigeret af Pernicious

Et firma i Odense har udviklet software med navnet “Webmaster” og ville derfor gerne have domænet webmaster.dk, som TDC Internet ejer.

Klagenævnet for domænenavne har afgjort, at “webmaster” er en så almindelig betegnelse for den teknisk ansvarlige person for en hjemmeside, at TDC får lov til at beholde webmaster.dk.

Firmaet bag “Webmaster” havde ellers gjort opmærksom på, at TDC kun bruger domænet til email-adresser.

unknown

Selvreplikerende robotter

- Via Routers: Technology - , redigeret af Pernicious

Forskere fra Cornell universitet i USA, har som de første lavet robotter der kan replikere sig selv.

Replikeringen sker ved at robotterne tager de nødvendige dele, fra specielle “føde” lokationer. Energi får de fra det bord de står på. Efterhånden som den nye robot er ved at blive bygget, begynder den at hjælpe til med bygge sig selv.

Endnu er replikering det eneste robotterne kan, men målet er at lave robotter der kan reparere sig selv.

unknown

Pac Man fylder 25 år

- Via CNN Money - , redigeret af Zero

Et af de populæreste og mest indflydelsesrige computerspil i historien, Pac Man, kan i år fejre sin 25 års fødselsdag.

I den forbindelse har CNN Money set lidt på historien bag Pac Man, og hvilken effekt spillet havde på datidens samfund.

Selvom Pac Man er et gammelt spil, lever det stadigt i bedste velgående, i bl.a. Pac Man World serien. Namco har annonceret 4 spil baseret på Pac Man, bare for i år. Det klassiske Pac Man spil har også set en genoplivning, da det som mange andre arcade klassikere har fundet vej til mobiltelefonerne.