En privatperson fra Florida, USA, har for flere uger siden registreret og købt internetadressen BenedictXVI.com. Rogers Cadenhead, som han hedder, købte allerede adressen, da der kom nys om den tidligere paves skrantende helbredstilstand, men ved endnu ikke, hvad han vil bruge den til.
Indtil videre har han modtaget utallige emails fra folk, der mener, at han begår en synd ved at lade adressen pege på sin egen weblog, med øget bannereksponering til følge.
Cadenhead, som iøvrigt også har registreret ClementXV.com, InnocentXIV.com, LeoXIV.com, PaulVII.com og PiusXIII.com, lover, at han ikke vil bruge siden til porno.