mboost-dp1

unknown

IBM-chef kritiserer USA’s patentpolitik

- , redigeret af Net_Srak

I følge IBM-chef Irving Wladawsky-Berger så bør USA kigge lidt mere på Kinas og Europas patentpolitik for at forbedre sin egen. Han mener, at man i USA har været for slap i sin uddeling af patenter. “Enhver idiot kan få et patent for noget som aldrig skulle have modtaget et patent”, udtaler han.

IBM selv er blandt dem, der har flest patenter i USA. I 12 år i træk har de fået flest patenter. De har dog også i januar i år doneret 500 patenter til open source. Wladawsky-Berger mener, at det nu er ved at blive standard for high-tech virksomheder, at man har en lidt mindre proprietær tilgang til det at arbejde med open source miljøet.

unknown

Sony kommunikerer direkte med hjernen

- Via Routers: Technology - , redigeret af Net_Srak

Sony har fået patent på en teknik, som i fremtiden måske kan bruges til at udvikle spil, hvor man kan bruge flere af sine sanser og smage, lugte og røre. Det kan også bruge til at hjælpe personer, som er blinde eller døve.

Patentet handler om at sende sanseinformation direkte ind i hjernen. Man lader ultrasoniske impulser ramme specifikke områder i hjernen for at fremkalde “sanse-oplevelser”.

unknown

Advokatnævnet giver APG en næse

- Via Keld Bachs Weblog - , redigeret af amokk

Efter at sagen omkring Keld Bachs Weblog har kørt rundt med undskyldninger, beskyldninger etc., er afgørelsen af den sag om tilsidesættelse af god advokatskik – som blev indbragt for advokatnævnet af Keld Bach – afgjort.

Advokatnævnet har givet Keld Bach medhold i sagen, da de finder, at Torben Steffensen har behandlet Keld Bach uretfærdigt ved at tilsende en erklæring, hvor Keld Bach skulle skrive under på, at han havde gjort noget ulovligt, som han reelt ikke havde gjort.

Afstraffelsen bliver højest sandsynligt en disciplinering (inkl. offentliggørelse) og en evt. bøde. Torben Steffensen har op til 4 uger til at indbringe sagen for Østre Landsret, som derved kan ophæve sanktionen eller stadfæste advokatnævnets dom.

unknown

Wikipedia indgår samarbejde med Yahoo!

- Via Wikimedia Foundation - , redigeret af tmathiasen

Wikipedia, verdens største leksikon, som er bygget efter Wiki-konceptet, indgår samarbejde med Yahoo! Search.

Samarbejdet går ud på, at Yahoo! vil levere et betydeligt antal servere til Wikipedia-projektet. Samtidig vil Yahoo! foreløbigt, dog kun på forsøgsbasis, integrere Wikipedia i deres søgningsfaciliteter.

unknown

Franskmand udregner rekordstor rod i hovedet

- Via TV 2 Nyhederne - , redigeret af tmathiasen

Den 24-årige franske studerende, Alexis Lemaire, har gjort en spændende opdagelse. Han kan udregne rødder til meget store tal på meget kort tid, i hovedet.

For nylig beviste han dette påstulat. Han udregnede den trettende rod af et 200-cifret tal uden brug af hverken lommeregner eller skriveredskaber.

Det er dog ikke første gang, han beviser sit værd som nummergeni. I december kunne han på 3,6 sekunder udregne den trettende rod af et 100-cifret tal.

Alexis vil i det kommende nummer af det franske magasin, Videnskab og Fremtid, fremlægge, hvordan han bærer sig ad.

unknown

MSN Messenger 7.0 final frigivet

- Via Microsoft Network - , redigeret af tmathiasen

Efter mange måneders intern og offentlig betatest, har Microsoft valgt at frigive den endelige version af MSN Messenger 7.0.

Microsoft og Logitech har arbejdet sammen om at forbedre lyd- og videosamtale-funktionerne, hvilket har gjort både kvalitet og sammenhæng mellem lyd og video bedre i denne version.

Udover forbedrede video- og lydsamtaler finder man også: Delte søgninger, Blink og vink, Udveksling af billeder (Photo Swap), Chat mellem pc og mobiltelefon og personlige musikmeddelelser m.m.

unknown

Hemmelige politi-informationer solgt på Ebay

- Via Computerworld DK - , redigeret af tmathiasen

En tysk student købte en harddisk på Ebay for 150 kr., men fik langt mere med i købet end nogle ekstra gigabytes.

Harddisken indeholdt nemlig tophemmelige informationer, som f.eks tekster om hvordan politiet håndterer gidseltagninger og kidnapninger, samt detaljer om politiets sikkerhed.

En efterforskning er nu i gang for at opklare, hvordan harddisken endte op på den populære online markedsplads.

unknown

Slut med gratis BitKeeper

- Via KernelTrap.org - , redigeret af Net_Srak

Det er snart slut med den gratis udgave af BitKeeper. Versionsstyringsværktøjet er blevet kendt, fordi det i de sidste tre år er blevet brugt til udviklingen af Linux. Igennem årene har det gentagne gange givet anledning til flames, primært pga. den kontroversielle licens.

Licensen har søgt at forbyde brugerne af BitKeeper at udvikle på konkurrerende systemer og foretage reverseengineering af BitKeeper, krav der strider mod lovgivningen i flere lande, herunder §37 i dansk lov om ophavsret. Modstandere af BitKeeper ser beslutningen som en bekræftelse af deres årelange kritik af valget af BitKeeper.

Linus Torvalds vil nu begynde at se på alternativer. Opensourcemiljøet er fortsat ved godt mod og ser dette som en mulighed for forbedring af opensource versionsstyringsværktøjer.

unknown

TDC pålægges at levere telefoni til næsten øde ø

- , redigeret af amokk

På øen Hjelm sydøst for Djursland findes ganske få fritidshuse og et fyrtårn. En ejer af et af fritidshusene har sidste år fået lukket sin fastnetforbindelse med begrundelsen, at huset ikke har indlagt strøm og at fyret ikke længere kan forsyne telefonlinien med strøm.
Teleklagenævnet er dog af en anden opfattelse og påbyder TDC at levere telefoni til kunden.

TDC vil nu undersøge hvilke alternativer der er tilgængelige, bl.a. trådløse muligheder, så fritidshuset kan blive forsynet med telefoni uden at det skal koste de op mod kr. 150.000,- som det vil koste at holde en fastnetforbindelse i live.

Fritidshuset står tomt det meste af året, men TDC forpligter sig til at levere telefoni til alle huse i Danmark, hvilket er grunden til, at det koster det samme at oprette en telefonlinje uanset om man bor i en ejendom som i forvejen er tilsluttet, eller som her, på en øde ø.

unknown

Japan har en plan – en 20 års rumplan

- Via ABC news - , redigeret af Pernicious

Japanerne har annonceret en 20 års rumplan, med det mål for øje at få en bemandet flyvning til månen.

Formanden for JAXA (Japan Aerospace Exploration Agency), siger at spørgsmålet er om Japan kan udvikle sine egne bemandede rumskibe. Han mener selv at svaret vil komme inden for de næste 10 år.

I 2015 skulle JAXA gerne have et overblik over, om de har ressourcer til at flyve til månen og sågar måske bygge en base deroppe. Japan er dog ikke ene om sine plan, både NASA og ESA har lignende planer.