Detlef Eckert, ansvarlig for Microsofts Trustworthy Computing initiativ, har i forbindelse med et sikkerhedspanel på CeBIT afsløret, at Microsoft vil erstatte passwords med “two-factor authentication” i Longhorn. Det blev ikke specificeret hvilken type “two-factor authentication”, der skal bruges.
Paneldeltagere var generelt enige om, at det er nødvendigt med en bedre form for digital identitet, men Bruce Schneier, som også deltog i panelet, kunne se nogle problemer ved at vælge “two factor authentication” som løsning på problemet. Han mener ikke, at det vil beskytte mod phisning, forhindre identitetstyveri eller sikre online konti mod svindel-transaktioner. Han mener, at det løser de sikkerhedsproblemer, vi havde for ti år siden, men ikke de sikkerhedsproblemer, vi har i dag.