Der har været en stigning i antallet af anmeldelser af IT-kriminalitet i virksomheder hos politiet, og man er derfor nu i gang med at opruste specialafdelingen i Rigspolitiet, som beskæftiger sig med IT-kriminalitet. Bemandingen på nationalt plan bliver øget med 50 procent og uddannelsen af medarbejderne bliver intensiveret, siger politimester Jacob Scharf. Antallet af medarbejdere er derfor øget fra 20 til 32 mand.
Private sikkerhedsfirmaer har også haft en stigning i antallet af sager, hvor de skal sikre bevismaterialet i forbindelse med it-kriminalitet i virksomheder. Hos IT-sikkerhedsfirmaet Protego havde man i 2004 15 sådanne sager, der endte med en retssag, og kun 3 året før.
Der er som regel tale om sager, hvor for eksempel tidligere medarbejdere udnytter deres viden om en virksomheds IT-systemer, til at placere ondsindet kode i dem, stjæle data eller misbruge servere til at distribuere musikfiler.