mboost-dp1

unknown

Etik og robotter

- Via Wired.com - , redigeret af Zero

I en tid hvor robotter bliver mere og mere avancerede og hvor udviklingen går hurtigt, så har Wired bragt en artikel om nogle tankevækkende spørgsmål angående fremtiden robotter.

Jordan Pollack, der står bag artiklen, er professor i robot-teknologi, og spørger blandt andet, om de skal have lov at bære våben eller i det hele taget ligne mennesker.

unknown

ExpressCard – Ny udvidelsesport til laptops

- Via Reuters - , redigeret af Zero

Det er muligt at tilslutte udstyr til en laptop på mange forskellige måder. Afhængigt af model er der typisk USB, Firewire, seriel og parallel-stik samt PCMCIA kortlæser.

Sidstnævnte får nu en konkurrent, da flere store spillere på it-markedet har valgt at understøtte et format ved navn ExpressCard.

Der er tale om et kort-format, der er halvt så stort som PCMCIA-kort, men som er op til dobbelt så hurtigt. De første bærbare computere, der understøtter det nye format, forventes at komme på gaden i denne måned.

unknown

Corsair lancererer RAM moduler med LED display

- Via Tom's Hardware - , redigeret af Pernicious

Bedst som man troede, at der blev udgivet meget underlig hardware i 2004, kommer Corsair med endnu et produkt, kaldet CMXP512-3200XL. Der er tale om et 512 MB RAM modul fra deres Xpert Memory Line, som er i stand til at køre 400MHz ved timings 2-2-2-5.

Det specielle ved de nye RAM er, at de samtidig har et interface, som kan drive et LED display på 10 tegn. På den måde kan RAM modulerne bruges til at vise Pc’ens tilstand, temperatur, spænding, frekvens osv.

Samtidig medfølger også et avanceret monitor-program til Windows, som kan vise alle relevante data om RAM modulet.

unknown

DK-Hostmaster løser IDN problematik

- Via DK-Hostmaster - , redigeret af Pernicious

Lige siden 1. januar 2004, hvor det blev muligt at registrere domænenavne med blandt andet æøå, har der været problemer med kompatibiliteten. Problemet har især været aktuelt med Internet Explorer, hvor det ikke har været muligt at besøge de nye domænenavne uden et plugin installeret i browseren.

Førhen ville brugeren blot få “Siden kan ikke vises”, men dette har DK-Hostmaster fundet en løsning på. Hvis man nu besøger et domænenavn såsom æøå.dk uden det pågældende plugin, vil man i stedet blive videresendt til en side hos DK-Hostmaster. Der forklares det, at browseren ikke understøtter de særlige domæner, og at brugeren skal benytte en alternativ browser eller installere et plugin.

unknown

DRM med virus og adware

- Via eWeek - , redigeret af Net_Srak

Man skulle tro at musik beskyttet med Microsofts DRM (Digital Rights Management) system også ville være sikkert at hente, men sådan er det ikke i alle tilfælde.

DRM bygger på, at hvis man ønsker at høre et beskyttet stykke musik eller se en beskyttet video, så skal man have en gyldig licens. Har man ikke licensen, skal den hentes på nettet, og det er her, at det kan gå galt.

Der er indtil videre identificeret to trojanere, der udnytter DRM-systemet: Trj/WmvDownloader.A og Trj/WmvDownloader.B, der pt. er udbredte i video-filer på p2p-netværk.

Henter man en inficeret fil, vil man blive henvist til en hjemmeside, der sørger for, at man får alt fra spyware og adware til virus installeret under dække af, at det er en licens.

En Harvard studerende ville på en ny-installeret computer teste hvad der skete, hvis man valgte ja til at installere ‘licensen’. Han kunne efterfølgende finde 31 spy-/adwareprogrammer fordelt på 58 foldere, 786 filer og 11.915 tilføjelser til registreringsdatabasen.

unknown

Hold dig tynd ved at sove mere?

- , redigeret af Net_Srak

En ny undersøgelse viser, at mennesker, der sover mindre, har tendens til at være tykke. Undersøgelsen omfattede 1000 mennesker og man konkluderede, at når den totale søvnmængde var formindsket, så var body mass index’et (et mål for vægt baseret på højde) højere. Generelt så sov de overvægtige personer omkring 1,8 timer mindre på en uge end dem med normal vægt.

Ifølge undersøgelsen er det ikke så meget ekstra søvn, der skal til. 20 minutters ekstra søvn pr. nat synes at hænge sammen med et lavere body mass index, lyder det i undersøgelsen. Man understreger dog, at undersøgelsen ikke beviser, at der er et årsag-effekt forhold mellem begrænset søvn og fedme. Der skal bl.a. forsøg til, hvor folk taber sig som følge af forlængelse af deres søvn.

unknown

To danskere udvikler Offside-program

- Via Computerworld DK - , redigeret af Pernicious

To softwareingeniører, Gert Vestergaard Larsen og Søren Thestrup Hansen, har som deres afgangsprojekt ved Ingeniørskolen i Århus udviklet et system, som kan afgøre, om en fodboldspiller befinder sig på den rigtige eller forkerte side af offside-linien.

Systemet kan, ud fra input om spillerens og boldens position på forskellige tidspunkter, bestemme bl.a. hastighed og acceleration og derudfra beregne svaret på, om spilleren er offside og det på under et sekund fra det øjeblik, afleveringen til spilleren falder.

Systemet skal dog ikke erstatte liniedommerne, idet en spiller skal have indflydelse på spillet, for at kunne blive dømt offside, noget systemet ikke kan afgøre. Det er i stedet meningen, at det skal understøtte dommerne, når de træffer deres afgørelse.

Systemet kan først bruges, når der findes teknologi, som kan bestemme spilleres og boldens position, noget som flere virksomheder i øjeblikket arbejder på.

unknown

Dansk firma kontaktet pga. miniPod-højtalere

- , redigeret af Pernicious

Den danske højtalerproducent Scandyna har igennem mange år haft højtalerserien Pod og i 1996 kom højtalermodellen miniPod på markedet. Det er efterhånden en del år siden, men Apple har nu taget affære, fordi de mener, at miniPod ligger meget tæt op af iPod Mini, navnet på deres mp3-afspiller.

Apple har accepteret, at Scandyna fortsat bruger navnet til højtalere, men de vil lægge sag an, hvis Scandyna bruger navnet til en forstærker.

unknown

newz.dk indgår samarbejde med StepStone

- Via ABC news - , redigeret af Pernicious

Det bliver nu muligt at finde endnu flere it-relaterede jobs her hos newz. Vi har udvidet vores jobsektion således at vi ud over jobs fra IT-jobbank, nu også kan vise jobs fra vor nye partner, Stepstone.

StepStone har været i branchen i næsten 10 år, siden de i 1996 startede i Norge. Siden hen har de udvidet til 12 andre europæiske lande, samt indgået samarbejde med partnere i yderligere 9 lande, og kan derfor også tilbyde jobs på tværs af grænserne.

I skrivende stund har Stepstone over 180 jobannoncer inden for området IT & Telekommunikation i Danmark.

unknown

Uenighed om Piratgruppe-nominering

- Via Computerworld DK - , redigeret af Pernicious

Foreningen af Danske Musikkritikere (FDM), en forening af musikjournalister og -anmeldere, står bag kritikerprisen Steppeulven, og de har i år nomineret Piratgruppen i kategorien “Årets Idé”.

Det var Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund og Danske Populær Autoraer ikke tilfredse med, og man forsøgte derfor at forhandle sig til en løsning med FDM. Det endte med, at FDM gik fra forhandlingerne og de tre organisationer har nu trukket sig som sponsorer for prisen.

FDM har dog fået penge fra en anonym sponsor i stedet, og prisoverrækkelserne vil som planlagt finde sted den 27. januar.

Update: Piratgruppen har udsendt en pressemeddelelse hvor de pointerer at reaktionen er baseret på myter og fordomme. Det sker bl.a. efter at [url=2http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=353189&TemplateID=9275]nu også LO[/url] har trykket sig som bidragyder.