mboost-dp1

unknown

Hvorfor to kerner er bedre end en

- Via X-bit labs - , redigeret af Net_Srak

Der har været meget snak om AMD og Intels kommende processorer der vil have to kerner, og at 2005 bliver året hvor SMP (Symmetric MultiProcessing) rigtig vil finde frem til den private bruger.

Men hvad betyder det at have to kerner i den samme fysiske processor, og hvordan virker det. Xbit-labs har taget et kig på de kommende processorer fra henholdsvis AMD, Intel og Via.

Interessant er det at se hvad forventningerne er til de nye processorer. For eksempel forventer Intel at 70% af alle solgt desktop CPU’er i 2006 vil være med to kerner.

unknown

Phantom planlægger at vise Infinium til CES

- Via X-bit labs - , redigeret af Net_Srak

Det er næsten to år siden at vi første gang hørte om Phantoms Infinium konsol, der på det tidspunkt blev spået en debut i november samme år.

Siden har det været i medierne flere gange, først skulle konsollen præsenteres til Ultimate Gamers Expo i Los Angeles august 2003, senere, i foråret 2004 blev [H]ardOCP truet med en retssag for i september 2003 at påstå at konsollen var fup.

Nu ser det så endelig ud til at den vil blive præsenteret ved det kommende Consumer Electronics Show (CES) i januar 2005. Specifikationerne som tidligere lød på en 3GHz CPU og 100GB harddisk, er nu skrumpet ind til en AMD Athlon XP 2500+ CPU med 40GB disk og 256MB SDRAM. Grafikken vil blive leveret af en GeForce FX 5700 Ultra GPU, og operativsystemet bliver en embeddet udgave af Windows XP.

unknown

IBM vil udvikle 100 terabyte tape-drev

- Via Storage.itworld - , redigeret af Zero

Ligesom computerne bliver ved med at blive kraftigere og kraftigere, så stiger datamængden på disse computere også. For at imødekomme fremtidens behov for at tage backup af den stigende mængde data, er IBM gået i gang med at udvikle backup-bånd med en kapacitet på helt op til 100 terabyte.

Over de næste fem år håber en gruppe af forskere hos IBM, at kunne mindske sporstørrelsen på et backupbånd fra i dag 10 mikrometer til 0,5. De magnetiske partikler der påføres båndene, har dog i dag en størrelse på ca. 1 mikrometer, så her har forskerne endnu en udfordring.

Hvornår de første 100 TB bånd kommer på markedet vil forskerne ikke give et klart bud på, men de første bånd der kan indeholde 1 TB ukomprimeret data forventes at komme på markedet inden for de næste 18 måneder.

unknown

Ny version af GPL på vej

- Via News.com.com - , redigeret af Pernicious

General Public License (GPL), som er det juridiske framework som understøtter en stor del af fri og open-source software,
bliver nu opdateret for første gang siden 1991.

Richard Stallman, som skrev GPL i 80´erne, siger, at han arbejder på nogle ændringer, som bedre kan håndtere softwarepatenter, som vil afklare hvordan GPL software kan bruges i nogle netværksmiljøer og på omhyggeligt kontrolleret hardware. Yderligere skal den formindske nogle af de barrierer, der i dag står i vejen for at blande software, der er dækket af GPL-licensen og af andre licenser.

I de 13 år der er gået, siden den nuværende GPL version 2 blev frigjort, har den flyttet sig fra udkanten til centrum af computer-industrien og det har gjort, at nogle er blevet ivrige efter at få den opdateret.

Version 3 af GPL kommer dog nok ikke lige foreløbig. Stallman siger, at de ved, hvad de gerne vil gøre, men hvordan er ikke helt klart endnu.

unknown

Mozilla går efter Outlook

- Via News.com.com - , redigeret af Zero

Mozilla der for de fleste nok mest er kendt for Firefox og Thunderbird programmerne, vil nu kombinere to af deres programmer, for derved at lave en konkurrent til Microsofts Outlook.

Ved at tage deres Sunbird kalender-program og deres e-mail-klient Thunderbird og smelte dem sammen, er Mozilla gået i gang med projekt Lightning.

En af udviklerne mener at der masser af plads til en konkurrent. Microsoft er dog ikke nervøse, de påpeger at langt størstedelen af de som benytter Outlook er virksomheder, der anvender den sammen med deres Exchangeserver.

unknown

Opera 8 beta

- Via Desktop Linux - , redigeret af Net_Srak

Den første offentlige betaversion af Opera 8 er ude. Blandt de nye features finder man stemme input og output, bedre RSS support og en forbedring af fastforward.

Selve udseendet er nogenlunde det samme som i 7.5x’erne, men man har forenklet det lidt. Blandt andet er tab lukke knappen blevet flyttet ned på tabsne, i stedet for at hænge oppe i hjørnet.

Betaversionen, som på nuværende tidspunkt kun findes til Windows, kan hentes her.

unknown

Orme misbruger søgesider til at sprede sig med

- Via TechNewsWorld - , redigeret af Net_Srak

En ny orm, der går under navnet Santy.A, har ramt tusindvis af hjemmesider. Ormen bruger Google til at finde frem til sider, der bruger bulletinboard-programmet PhpBB, hvorefter den inficerer de fundne sider.

Santy.A anvender et sikkerhedshul i ældre udgaver af programmet Phpbb og menes allerede at have inficeret over 40.000 hjemmesider. Når en side inficeres, erstattes dens indhold med teksten; “This site is defaced!!! NeverEverNoSanity WebWorm generation X”.
Google har imidlertid fået sat en stopper for ormens søgninger via portalen, og det ventes at kunne bremse ormens hurtige fremfærd på Internettet.

Eksperter er foruroligede over den trend, der er ved at ske, med misbrug af søgesider til spredning af orme. Søgesiderne misbruges også til andre ting, såsom søgning efter e-mail adresser til brug af spammere.

Update: De seneste varianter benytter nu også AOL og Yahoos søgemaskiner.

unknown

Google zeitgeist anno 2004

- Via Google - , redigeret af Net_Srak

Googles årlige opgøres af mest søgte ting, anno 2004, er blevet offentliggjort.

De mest søgte ord er Britney Spears og Paris Hilton. Britney topper dermed også listen over søgte kvinder, imens Orlando Bloom topper listen over søgte mænd.

I elektronikkens og computerens verden, var iPod sammen med tablet PC de mest søgte ord.

unknown

Dømt for salg af IP-adresser til spammere

- Via Virus 112 - , redigeret af Net_Srak

I England er en 16-årig dreng blevet dømt i en sag om videresalg af IP-adresser på computere med inficering af ormen Randex.

Han og tre andre jævnaldrende installerede ormen på computere, som de så solgte IP-adresserne på til spammere. Det gav spammerne fri mulighed for at sende spam fra mange computere af gangen.

Den 16-årige, der netop er blevet dømt, fik en straf på 6 måneders fængsel, som blev betingede, da han er under den kriminelle lavalder. To andre medvirkende er ikke blevet dømt, men en tredje er blevet dømt tidligere på året.

Microsoft hjalp til med opklaringsarbejdet, ved at de stillede advokater, efterforskere og tekniske eksperter til rådighed. Og uden dem var denne sag ikke blevet løst – fortæller New Scotland Yard.

unknown

Historien om softwaren der ikke ville dø

- Via OS News - , redigeret af Zero

Nogle gange kan man komme til at arbejde med noget, man synes er så interessant og spændene, at selvom man får af vide, at man ikke længere skal arbejde med det, så gør man det alligevel.

Sådan havde en freelance-softwareudvikler det med et projekt, han arbejdede på for Apple tilbage i 1993. Apple lukkede projektet, men da hans id-kort til Apple stadig virkede, blev han ved med at komme og fik mange sympatisører blandt de ansatte.

Softwaren, Graphing Calculator, er et matematisk visualiseringsværktøj, der eksisterer den dag i dag. Udvikleren fortæller på sin hjemmeside historie om softwaren, der endte med at blive inkluderet i Mac operativsystemet i 1994.