mboost-dp1

unknown

Thunderbird 1.0 er klar

- Via Mozilla.org - , redigeret af Pernicious

Mozilla, folkene bag Firefox browseren, har udgivet den endelige version 1.0 af deres e-mail-klient. Der er flere nye funktioner, for eksempel er der RSS support, bedre import fra andre programmer og besked grupper.

Thunderbird 1.0 indfører også et forbedret spamfilter, der trænes via Bayesian filtrering. Det skulle dermed blive mere og mere effektivt desto længere man benytter det.

Du kan hente programmet her.

unknown

OS sikkerhedstest

- Via PTP - , redigeret af Net_Srak

AventGarde har sammen med den kendte hacker Kevin Mitnick testet forskellige operativsystem konfigurationer for, hvor sårbare de er, når de tilsluttes nettet. Ikke overraskende fandt de ud af, at en ubeskyttet computer kan blive ramt af virus kun 4 minutter efter, den er sat til internettet.

I deres test indgik 6 maskiner, hvor en ny maskine med Windows XP SP1 klarer sig dårligst, idet den kan være overtaget på de 30 sekunder det tager at hente en kop kaffe i køkkenet. En tilsvarende Windows XP med SP2 eller en firewall, som f.eks. zonealarm, klarer sig væsentligt bedre. På de 2 uger, testen varede, blev ingen af disse to kompromitteret. Det mest sikre system i deres test, var Linspires Linux.

Noget overraskende var det at en Macintosh maskine, der også var med i testen, blev angrebet lige så meget som Windows maskinerne. Det eneste, der reddede den, var, at alle angrebene fokuserede på Windows, men havde koden været skrevet til Macintosh, ville der have været frit spil.

No Thumbnail

Antallet af phishing e-mails er steget eksplosivt

- Via MessageLabs - , redigeret af Net_Srak

MessageLabs, som leverer e-mail-sikkerhedsservices til firmaer, er kommet med en rapport om e-mail-sikkerhedstrends i 2004 og forudsigelser for 2005.

I følge MessageLabs har phishing været den største trussel i 2004 og antallet af phishing e-mails er steget voldsomt.

I september 2003 opsnappede man 279 phishing e-mails. Et år senere er det tal steget til mere end 2 millioner. I januar 2004 opsnappede man 337.050 phishing e-mails og i november var antallet 4,5 millioner. I alt har man i løbet af 2004 har man opsnappet mere end 18 millioner phishing e-mails.

Antallet af spam-mails og e-mail-vira er også steget siden sidste år. Sidste år var 1 ud af 33 e-mails inficeret med virus, mens det i år er 1 ud af 16. Det mest udbredte virus-angreb i 2004 var W32/MyDoom.A, som slog til i januar. I år har 73 procent af alle e-mails været spam i mod 40 procent i 2003.

MessageLabs har også registreret en stigning i antallet af skræddersyede, ondsindede angreb på firmaer, så som DoS-angreb på online spillefirmaer.

unknown

Lycos’ antispam-kampagne slut

- Via News.com.com - , redigeret af Net_Srak

Det er tidligere blevet beskrevet, at Lycos havde lavet en antispam-screensaver og at den ikke længere var tilgængelig. Det blev lovet, at den på et tidspunkt ville kunne hentes igen.

Fra Lycos lyder det dog nu, at ideen bag “Make love not spam”-kampagnen var at sætte skub i antispam-diskussionerne og dermed få sat fokus på de store økonomiske og samfundsmæssige problemer, som spam er skyld i. Man har nu nået sit mål og kampagnen er derfor blevet stoppet. Tingene har ændret sig og man har efter nogle overvejelser valgt ikke at starte kampagnen igen.

Der eksisterer dog andre teorier om, hvorfor Lycos valgte at stoppe kampagnen igen. Måske var det for at undgå retsforfølgelse?

unknown

Newz har foldet proteiner i et år

- Via ABC news - , redigeret af hfp

Så har newz.dk været med til at hjælpe videnskaben med at finde ud af proteinernes hemmeligheder i lige lidt over et år.

I går den 5. december var det 1 år siden at newz.dk holdet blev oprettet hos folding@home (F@H), ved Stanford universitet i USA. Projektet havde på det tidspunkt allerede været online i flere år, med flere tusinde hold der hjalp med at tygge tal.

Vi startede meget beskedent, men i dag har vi bearbejdet næsten 120.000 matematiske pakker (work units), som er blevet til over 8.500.000 point. Det gør at team newz.dk klart er det hold i Danmark der har bidraget mest, og på verdensplan er vi pt. på en 29. plads.

unknown

Musikeres forhold til internettet og fildeling

- Via Pew Internet & American Life Project - , redigeret af tmathiasen

Pew Internet & American Life Project, som er et analyseinstitut, har lavet en undersøgelse af musikeres forhold til internettet, som 2755 musikere deltog i.

Undersøgelsen viser, at musikere har taget internettet til sig som et værktøj til at producere, promovere og sælge deres musik. De bruger internettet til at få inspiration, opbygge communities med fans og andre artister og til at forfølge nye kommercielle aktiviteter.

Når det kommer til online fildeling, er holdningerne delte. 52 procent mener, at det skal være ulovligt at dele ophavsretsligt materiale, mens 37 procent mener, at det skal være lovligt. 47 procent mener, at fildeling er skadeligt for musikere, mens 43 procent mener, at det hjælper med at promovere og distribuere deres musik til en bred skare af lyttere.

Når det kommer til at kopiere ophavsretsligt materiale, mener 47 procent, at det burde være lovligt at brænde en kopi af en cd til en ven, mens 41 procent mener, at det skal være ulovligt. De fleste mener dog, at det skal være tilladt at sende en digital kopi af noget musik over internettet til en, man kender.

unknown

Bill Gates: Mest respekterede forretningsmand

- Via PWC - , redigeret af Pernicious

For tredje år i træk er Bill Gates blevet kåret som den mest respekterede forretningsmand i en undersøgelse lavet af PricewaterhouseCooper og Financial Times.

Af andre personer på listen, der kommer fra IT branchen, kan nævnes Michael Dell på 5. pladsen og Carly Fiorina på 8. pladsen.

Undersøgelsen har også set på hvilke firmaer , der er de mest respekterede. Her ligger General Electric solidt på førstepladsen, som de har haft nu i 7 år. Microsoft kommer ind på andenpladsen. IT branchen er også repræsenteret godt på denne liste, med IBM som nr. 4, Dell som nr. 6 og HP som nr. 10.

unknown

Forslag om nedsættelse af blankmedieafgiften

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af Net_Srak

Skatteministeriet anbefaler nu, at afgiften på CD, DVD og andre blanke lagringsmedier sættes ned eller helt fjernes. Dette er for at komme den stigende grænsehandel til livs.

Et estimat siger, at danskerne importerer omkring 10 millioner blanke medier hvert år.

unknown

Microsoft-venlige Firefox

- Via The Inquirer - , redigeret af Net_Srak

Firefox synes at være på bedre fod med Microsoft end man umiddelbart skulle tro.

Til manges store overraskelse, viser det sig nemlig at hvis man får skrevet http:// to gange i en URL, bliver du sendt direkte til Microsofts webside.

Filurligheden har dog en forklaring. Mozilla browsere er som bekendt udstyret med funktionalitet, der vil sende dig til den rigtige adresse skulle du have skrevet URL’en en smule forkert.

Det viser sig at når Firefox bliver rigtig forvirret, f.eks. med URL’en “http://http://www.newz.dk/” udfører den en Google “I’m feeling lucky” søgning på “http” og går til den først fundne webside – hvilket i de fleste lande vil være Microsofts webside.

unknown

Ny pistol-mus til FPS gamere

- Via Tom's Hardware - , redigeret af Net_Srak

Et firma ved navn MonsterGecko har lanceret et nyt produkt kaldet PistolMouse, beregnet til FPS-spil.

Der er tale om en optisk mus, hvor man som noget nyt holder om en pistol, i stedet for at have hånden fladt liggende på musen, og skyder ved at trykke på aftrækkeren.

Dette skulle efter sigende give en mere realistisk følelse når man skyder, og er samtidig mere ergonomisk. Det skyldes hånden holdes lodret hele tiden og man slipper for at vride sit håndled, som man gør med en almindelig mus.

Den fungerer out of the box, og det eneste der står i vejledningen er:

1. Plug it in
2. Fight!

Her tester Tom’s Hardware Guide den nye mus.