mboost-dp1

unknown

Falske Radeon 9600 Pro grafikkort

- Via X-bit labs - , redigeret af Net_Srak

X-bit labs har fået en rapport omkring distribution af falske Radeon 9600 grafikkort. Det drejer sig om PowerColor grafikkort, lavet af firmaet Tul Corp. Nogle af firmaets 9600 kort har i virkeligheden en 9550 GPU, og de snyder dermed kunderne.

Tul Corp. nægter at kortene skulle være produceret på deres fabrikker, og dermed skulle andre have kopieret deres kort/design og udsendt et falsk produkt.

unknown

Folk bag MyDoom truer antivirus-firmaer

- Via News.com.com - , redigeret af tmathiasen

Med den seneste version af ormen MyDoom, MyDoom.AE, følger en besked, der gør grin med den konkurrerende orm Netsky og indeholder en trussel om at angribe antivirus-firmaterne Symantec, McAfee, F-Secure, Symantec og Trend Micro.

Antivirus-firmaerne er nu lidt usikre på, hvad de skal forvente, der kommer til at ske.

“Det vil vise sig, hvad de mener med at true med at angribe os”, siger Mikko Hypponen, lederen af antivirus-forskning for F-Secure.
“Det betyder måske et denial-of-service angreb. Vi er blevet angrebet før, men de har ikke prøvet på noget for nylig.” Han siger desuden, at ormen blev sluppet løs i løbet af weekenden, så den har endnu ikke gjort stor skade.

unknown

Priskrig på bærbare computere i Danmark

- Via Computerworld DK - , redigeret af Zero

På det danske marked for bærbare computere har især Acer markeret sig meget den seneste tid. De står således for næsten 20 % af det samlede salg af bærbare computere i det første kvartal 2004.

Det ser nu ud til, at Dell vil svare igen ved at nedsætte deres priser. De går dog et skridt videre og nedsætter dem også for deres printere, pc’er og servere.

Dell er dog ikke ene om at ville have større markedsandele på laptopmarkedet. Toshiba vil gerne komme fra de nuværende 3% til 10 % næste år og 20 % om 3 år.

unknown

Til Mars og tilbage igen på 90 dage

- Via uwnews - , redigeret af Zero

NASA vil gerne gøre noget ved den tid, det tager at komme fra a til b i rummet. Problemet er, at nutidens fremdriftsmidler er for sløve, så i håb om at finde nye hurtigere udgaver har de givet penge til 12 projekter, der måske kan blive løsningen.

Folkene bag de forskellige projekter har med pengene, 75.000 dollars, 6 måneder til at overbevise NASA om, at deres idé er værd at gå videre med.

En af idéerne går på at benytte en magnetiseret stråle af ioniseret plasma som fremdrift. Ved at ramme et rumfartøj med strålen vil det være muligt at opnå hastigheder langt over de nuværende, så hurtigt at man kan nå til Mars og tilbage på 90 dage.

Forskeren bag projektet, Robert Winglee, mener, at man med den rette finansielle støtte vil kunne have et testsystem klar om fem år.

unknown

Gmail benytter Domainkeys

- Via NetWizard's Blog - , redigeret af tmathiasen

Google´s nye webmail, Gmail, er begyndt at benytte en antispam teknologi fra Yahoo, der hedder Domainkeys.

De er dermed de første af de store til at benytte denne nye teknologi (Yahoo benytter det endnu ikke).

Teknologien går ud på, at alle udgående mails fra Gmail bliver udstyret med en speciel signatur, som så kan bruges til at finde ud af, om mailen er spam og i så fald fjerne mailen, inden den når frem til modtageren.

unknown

Problemer med skift til Linux

- , redigeret af tmathiasen

I sidste weekend blev de centrale servere i det tyske parlament lagt om til Linux. De aktiverede dog deres Windows-løsning igen i løbet af mandagen, da alle brugere mandag morgen oplevede problemer med at se mail og komme på Internettet.

Leverandøren CC CompuNet er igang med at fejlsøge på problemet, og venter inden for den nærmeste fremtid at have en løsning klar, så man igen kan køre Linux.

Selvom CC CompuNet har testet deres løsning, har de ifølge flere eksperter ikke testet under realistiske forhold.

unknown

30 år med Dungeons & Dragons

- Via /. - , redigeret af tmathiasen

Gary Gygax og Dave Arnesons trendsættende ide med et spil, hvor folk via basale regler spiller en karakter, er nu blevet 30 år.

Spillet slog virkeligt igennem i 80’erne (fortrinsvis i Advanced Dungeons & Dragons udgaven – både 1st og 2nd edition – 3rd edition hedder iøvrigt kun Dungeons & Dragons).

Wizards of the Coast [som opkøbte TSR inc. for nogle år siden], har i denne anledning udgivet en særudgave af PH, som kan ses på deres site.

unknown

Økonomiske fordele ved OSS

- Via DesktopLinux.com - , redigeret af tmathiasen

ThinkTechHawaii har lavet et time langt interview, hvor Don Mangiarelli interviewer Bruce Perens og Adam Loughren [Principal Engineer hos Novell].

Her diskuterer de blandt andet de økonomiske fordele ved OSS, patenter, at flytte værdi længere op i software stakken (naturligvis med Novell software som eksempel), samt hvilke markeder Linux dominerer ift. MS Windows.

Desuden snakker Loughren om Novells skifte fra Windows til Linux på desktoppen.

Interviewet er en god intro for folk, der ikke kender så meget til OSS, Linux og det frie software miljø.

Interviewet kan downloades fra nyhedslinket.

unknown

Gates: Det er de andres skyld

- Via Slashdot - , redigeret af tmathiasen

USA Today har interviewet Bill Gates i forbindelse med udgivelsen af det nye Windows Media Center. Man får en gennemgang af, hvad Gates vision er med “computainment”.

Et af spørgsmålene, han blev stillet, har dog tiltrukket sig en del opmærksomhed, nok pga. Bill Gates’ svar. På et spørgsmål om sikkerhedshuller i Internet Explorer, svarede han, at der var tale om situationer, hvor man downloader trejdeparts-software.

unknown

Sharp klar med harddiskbaseret PDA

- Via The Register - , redigeret af tmathiasen

Sharps seneste Zaurus PDA, SI-C300, som næste måned vil komme på det japanske marked, er den første PDA, som har en harddisk.

Den nye Linux-baserede model har en 416MHz Intel XScale PXA270 processor, 64MB SDRAM og 16MB Flash ROM. Den har så desuden en 4GB harddisk, hvilket er noget helt nyt for PDA’er.

Spørgsmålet er så, hvorvidt den vil komme på markedet her i Europa? Sharp stoppede deres salg af Zaurus-modellerne i Europa for et par år siden og der er desværre på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på, at de vil komme tilbage på det europæiske marked.