Clearspeed kom for ca. et år siden med en processor der havde 64 kerner, CS301. De har nu afløseren klar, der har kodenavnet Avebury, med 96 kerner.
Avebury er ligesom sin forgænger en co-processor, der skal aflaste den almindelige CPU for matematiske beregninger. Den leverer en ydelse på 50 gigaflops, ved en hastighed på 250 MHz og et effektforbrug på kun 5W.
Skulle en af kernerne gå i stykker kan processoren stadig køre, den tabte ydelse kan indhentes ved at øge hastigheden på resten af kernerne. Clearspeed arbejder i øjeblikket sammen med forskellige hardware- og softwarefirmaer, for at implementere funktionalitet der kan aflevere opgaver til co-processoren.
Når Avebury kommer på markedet i første kvartal 2005, vil den få navnet CSX600. En workstation med et dual CSX600 kort, vil koste omkring 50.000 dollars.