mboost-dp1

unknown

Sun interesseret i Novell

- Via News.com.com - , redigeret af Zero

Sun leger for øjeblikket med idéen om at købe Novell, primært for at få fingrene i SuSE. Jonathan Schwartz fra Sun nævner flere grunde til et muligt opkøb, et af dem er at de så ville eje det OS IBM i øjeblikket er afhængigt af.

Analytikere spekulerer dog på, om det overhovedet er muligt for Sun at lave et sådant opkøb. Alene prisen kan være et problem for Sun, da Novell har en værdi på ca. 2.64 mia. dollars. Derudover har Sun og Novell en række overlappende produkter, Schwartz har udtalt at Novell produkter udover SuSE ikke er interessant.

unknown

Mulige patent problemer for Linux

- Via News.com.com - , redigeret af Zero

Firmaet Open Source Risk Management (OSRM), har fået undersøgt hvor mange patenter Linux muligvis bryder. Tallet blevet 283, hvoraf 98 holdes af Linux allierede såsom IBM og HP.

Ifølge amerikansk lovgivning, kan man ikke dømmes for uforvarende at have brudt et patent. På grund af dette vil OSRM ikke offentliggøre listen af patenter, da det ville give mere ammunition til dem der har patenterne.

unknown

Anders Hejlsberg om fremtiden for C#/CLR

- Via MSDN - , redigeret af Net_Srak

Anders Hejlsberg, danskeren bag Turbo Pascal, Delphi og senest C#, kan ses på denne uges MSDN TV episode hvor han på TechEd 04′ svarer på spørgsmål omkring fremtiden for C# og CLR.

Compiler eksperten kommer på de 2 timer vidt omkring langhårede emner som bl.a. multiple inheritance, scalar variables, default method implementation on interfaces, default parameters, Edit-n-Continue samt transaction pattern.

Anders har hos Microsoft titel af Distinguished Engineer og modtog i maj 2001 den ansete Dr. Dobbs Excellence in Programming Award, hvilket bringer ham i selskab med programmører som bl.a. Linus Torvalds.

unknown

Skype giver kompensation efter store prisstigninger

- Via Computerworld DK - , redigeret af Pernicious

Vi har tidligere omtalt de store prisstigninger, der pludselig kom på opkald fra Skypes nye tjeneste SkypeOut.

Prisstigningerne har givet mange vrede indlæg på Skypes debatforum. Skype har forklaret, at prisstigningerne skyldtes, at man i betatest-perioden har kørt med rabatter til alle testere. Disse beta-testere får dog nu fem euro (ca. 37 kroner) i bonus fra Skype.

unknown

Få sikkerhedsproblemer hos Linux-udviklere

- Via Evansdata.com - , redigeret af Pernicious

Ifølge en undersøgelse, foretaget af Evans Data Corporation (EDC), har 92 procent af 500 adspurgte Linux-udviklere aldrig haft virus på deres system. 78 procent siger desuden, at de aldrig nogensinde har været ofre for ulovlig indtrængen i deres systemer.

En tilsvarende undersøgelse for Windows-udviklere afslørede, at 60 procent havde haft hackere på besøg. En analytiker hos EDC mener, at Linux er mere sikker, da der er flere øjne som kigger på koden, og dermed lader færre fejl slippe forbi.

unknown

Google finder dårligt beskyttede hjemmesider

- Via CNET News - , redigeret af Pernicious

Den populære søgemaskine Google er manges favorit, når der skal søges informationer på Internettet. Desværre kan den også benyttes til at finde hjemmesider med dårlig sikkerhed, og kan i den forbindelse være et godt værktøj for personer med ufine hensigter.

At søgemaskiner kan hjælpe med at finde hjemmesider der har dårlig sikkerhed er ikke nyt, men det bliver mere og mere udbredt. Senest blev Googles dybdegående søgning udnyttet af virussen MyDoom.O til at finde e-mail-adresser, for derved nemmere at kunne sprede sig til flere systemer.

unknown

SGI bygger ny Linux baseret supercomputer

- Via SGI - , redigeret af Pernicious

Silicon Graphics er på vegne af NASA gået i gang med at bygge en supercomputer, der kommer til at indeholde 10.240 styk af Intels Itanium 2 processor. De vil blive fordelt i tyve 512 CPU’s SGI Altix systemer.

Supercomputeren vil benytte Linux som operativsystem, og bliver dermed en af de største installationer af sin art i verden. Ud over de mange processorer, vil systemet råde over 500 terabyte harddisk-plads.

Når projektet, med navnet Columbia, er færdigt, skal computeren benyttes til rumforskning. Den vil med et slag øge NASA’s afdeling for supercomputeres regnekraft med en faktor 10.

unknown

Toshiba og NEC klar med HD-DVD i 2005

- Via PC World - , redigeret af Net_Srak

Vi skrev for nylig at man forventede de første HD-DVD apparater i handlen i 2005, dette er nu blevet bekræftet. Toshiba og NEC har afsløret at deres HD-DVD produkter kommer i handelen 2005. HD-DVD er et seriøst bud på næste generations lagringsmedie og vil komme til at konkurrere med Sonys Blu-ray format.

Toshiba arbejder på at lave en afspiller mens NEC arbejder på at lave drev til computeren der kan læse HD-DVD formatet.

Selvom Blu-ray allerede er i handelen, mener Toshiba og NEC at de har fat i den lange ende, da de kan benytte sig at de produktionshaller der laver DVDer. Sonys er derimod nødt til at investere i nye produktionshaller og det koster mange penge.

Der kan læses en mere dybdegående artikel om formatkrigen her

unknown

Surroundsound med 400 højtalere

- Via NewScientist - , redigeret af Pernicious

Hvis det går efter opfinderen af MP3-formatets hoved (Karlheinz Brandenburg), så vil fremtidens biografer indeholde op til 400 højtalere.

Det nye system der går under navnet Iosono, og det er efter sigende ligeså banebrydende som MP3-formatet var i sin tid.

Iosono frembringer et meget realistisk, rumligt lydbillede, ved at benytte Wave Field Synthesis (WFS). Det sørger for at alle i et lokale vil opleve 3D-effekten, modsat nuværende systemer hvor effekten er bedst i en mindre del af lokalet.

Systemet er i første omgang tiltænkt biografer og afhængig af salens størrelse, vil der skulle bruges mellem 200 og 400 højtalere. Algoritmerne der styrer lyden er temmelige komplekse, så for 200 højtalere kræves der 4 kraftige computere.

Systemet kan kun udnyttes fuldt ud, hvis lydsporet er tilpasset den nye teknologi.

unknown

ATI præsenterer ny GPU til notebooks

- Via ExtremeTech - , redigeret af Pernicious

Med ATIs nyeste GPU til det mobile marked, tager 3D ydelse et stort skridt fremad. GPU’en har det lidt misvisende navn Mobile 9800, da den rent faktisk er baseret på R4x0 teknologien brugt i Radeon X800 serien til desktop-markedet.

I forhold til ATIs tidligere topmodel Mobile 9700, har den nye GPU nogle væsentlige forbedringer. Antallet af pixel pipelines er fordoblet til 8 og vertex pipelines er fordoblet til 4. Hukommelsesbåndbredden er også blevet fordoblet og er nu på 256bit, og transistor antallet er steget fra 60 til 110 millioner.

Denne kraftige opgradering i specifikationer kan også tydeligt ses i diverse benchmarks. De fleste spil yder 60 til 90 procent bedre og 3DMark 2003 er over dobbelt så hurtig.