Franske Archos udgiver nu AV400 i hele verden. Det er en bærbar multimedia-afspiller i lommestørrelse med en harddisk på mellem 20GB og 100GB. Den afspiller DivX 4 og 5 samt Xvid i en opløsning på op til 704×480, dog ikke når det vises på AV400’s egen skærm, der har en opløsning på 320×240.
Udover video kan AV400 afspille musik i MP3, WMA formatet og vise JPG og BMP billeder. Alt hvad der kan vises på enheden, kan også vises på tv eller lignende via en af AV400s videoudgange.
AV400 har også en videoindgang så den kan optage i 512×384 eller 320×240 opløsning i MPEG-4, med WAV eller ADPCM lyd fra enhver videokilde. Der er også muligt at skedulere optagelser.
Der er for øjeblikket to modeller på markedet, AV420 og AV480. Den vejledende pris på Archos AV420 er 600 euro, ca. 4500 kroner og 900 euro, ca. 6800 kroner for Archos AV480.