mboost-dp1

unknown

Sikkerhedsekspert vrager Internet Explorer

- Via Securityfocus.com - , redigeret af Zero

SecurityFocus har i kølvandet på udgivelsen af Mozilla Firefox 0.9 forfattet en artikel om Internet Explorer og dens sikkerhedsproblemer. Der stilles spørgsmål ved effekten af Microsofts “Trustworthy Computing” politik. Bl.a. nævnes at Internet Explorer 6 i sin levetid på under 3 år har haft over 150 sikkerhedshuller og der sikkert er flere uopdagede på vej.

SecurityFocus mener det er på tide at fortælle brugere, klienter, partnere, familie og venner at Internet Explorer skal ligges på hylden. Løsningen ligger klar – skift til Firefox browseren fra Mozilla.org

unknown

Første tilfælde af netbank misbrug

- Via DR online - , redigeret af Zero

Den 13. maj i år lykkedes det en internet tyv, at aflure koder og sikkerhednøgle til ejerens netbank.

Tyven havde installeret et trojansk program, på offerets computer.
Tre dage senere overførte han penge til sin egen konto.

‘Det er den første af slagsen, man ser i Danmark. Det er første gang, det er sket i virkeligheden, fortæller informationschef i Nordea, Jens Bekke, til RadioNyhederne.’
Politiet har kort efter anmeldelsen, kunne anholde gerningsmanden.
Grundet tydelige beviser på offerets computer.

unknown

Skype, nu kan du ringe til fastnet og mobil

- Via Politiken - , redigeret af Zero

Fra 1 juli vil det nu være muligt at ringe til fastnet og mobile telefoner via P2P voice programmet Skype.

Det eneste der kræves for at komme i gang er et headset fra Plantronics der bliver solgt med en speciel key som giver adgang til denne feature i Skype. Den billigeste kan købes for 199kr inkl. 120 minutters taletid.

Prisen for samtaler bliver 10 øre i minuttet og der er intet abonnement.

unknown

Amerikansk antipirat-lovforslag går efter teknologien

- Via ZDNet - , redigeret af Zero

Et lovforslag kaldet ‘The Induce Act’ er på vej i USA. Hvis det bliver til lov så vil f.eks. P2P-netværk være ulovlige fordi de kan bruges til at omgå copyrights. Men også alle former for billed- og lydoptagere, samt redigeringsværktøjer til lyd og billed vil være forbudte da det jo er teknologi som kan bruges til at omgå copyrights.

Pointen er, at en teknologi ikke længere altovervejende skal være beregnet til at begå ulovligheder med – bare det at den *kan* benyttes til det er nok til at den er forbudt.

unknown

Gennembrud på vej mod kvantecomputere

- Via BBC News - , redigeret af hmn

Et hold forskere fra henholdsvis USA og Østrig har uafhængige af hinanden fundet ud af at teleportere tilstande fra et atom til et andet.

Dette er et stort gennembrud på vej mod reele kvantecomputere, da man for at kunne flytte informationerne hurtigt nok rundt er nød til at bruge denne teleporterings teknik.

unknown

Mozilla Thunderbird 0.7 – kan du få Mozilla nok?

- Via Mozilla.org - , redigeret af Zero

Der udvikles hurtigt bag Mozilla-folkenes skriveborde. Netop efter at have udgivet Mozilla Firefox version 0.9, kommer Mozilla Thunderbird nu i version 0.7.

Blandt nyhederne er:
[list][li]En ny extension- og theme-manager som samtidig holder programmet opdateret, ligesom i Firefox.[/li][li]Talkback i tilfælde af crash, så udviklerne kan rette fejlen.[/li][li]Forbedret ydelse.[/li][li]Diverse bugfixes.[/li][/list]Thunderbird kaldes også for letvægts udgaven af Mozilla’s mail-program, ligesom Firefox er det for Mozilla-browseren.

unknown

Linux driver Wimbledon.

- Via Slashdot - , redigeret af Zero

I en artikel fra IBM, beskriver de det setup, som har drevet Wimbledon siden 1999.
Ifølge IBM har de kørt deres DB2 database, på et Linux baseret system siden 1999.
VIP besøgende har så kunne benytte sig af O2s XDA, til at se udvidede detaljer og statestik via trådløs netværk.
BBC omtaler ligeledes historien.

unknown

TDC til kamp mod spam

- Via BT - , redigeret af Zero

Efter sommerferien vil TDC lancere et nyt spamfilter, som skal mindre belastningen af TDC’s netværk for indgående mails.

TDC har i de sidste par år kæmpet en hård og indædt kamp mod spam, som hver dag tager kapacitet i TDC’s netværk. Et netværk som sørger for at der hver dag bliver leveret mails til deres godt en million kunder.

Men til sommerferien skal det være slut, og TDC vil sætte et nyt spamfilter på deres servere, som skal scanne for spam og vira, inden mail’sne bliver sendt videre til kunderne.

– Spammails og computervira er problemer i eksplosiv vækst. De generer vores kunder, tager kapacitet i vores netværk og er et samfundsmæssigt problem på grund af de mange ressourcer, der bliver spildt på det, forklarer Lars Torpe Christoffersen, som er adm. direktør i TDC Totalløsninger.

Filteret kan dog, efter kundens ønske, stadig vælges fra.

unknown

iTunes kommer til Europa

- Via The Register - , redigeret af Zero

Steve Jobs var i London tirsdag d. 15 til lanceringen af iTunes i Stor Britanien, Frankrig og Tyskland. 700.000 numre vil være tilgængelige til at starte med, til en pris af 0,99€ pr. sang.

Danmark skulle ifølge flere kilder også få mulighed for at bruge iTunes til efterået i år.

unknown

Hybridmedie skal afløse CD’en

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af Zero

Den efterhånden gamle musik-cd vil i fremtiden blive afløst at hybridmediet DualDisc. DualDisc vil have 2 sider, hvoraf den ene er en normal cd-side der fortsat vil virke i de gamle afspillere og den anden vil være en dvd-side med ekstramateriale som f.eks. musikvideoer og forbedret lyd.

Formatet støttes af Sony Music, EMI, Bertelsmann, Warner Music og Universal og er allerede udsendt i USA.