Der er ingen tvivl om at mange har stor tillid til det som andre skriver til dem i en chat, men typisk fordi at de kender dem. Sidste sommers gik det dog galt for et par drenge der efter ca. 56.000 linier chat, endte med at den ene forsøgte at dræbe den anden.
Detaljerne i sagen er kommet frem efter at deres retssag netop er afsluttet, hvor det viser sig at John (opdigtet navn), 14, nåede at udgive sig for 6 personer over for Mark (opdigtet navn), 15.
John snød Mark, ved bl.a. at udgive sig for at være en hemmelig kvindelig agent fra britiske secret service, til at tro at han (John) havde en svulst på hjernen. Mark skulle derfor dræbe John i medlidenhed. Til gengæld ville han (Mark) i fremtiden, bl.a. være lovet et job hos Secret Service.
Efter planen blev John stukket ned i Trafford Shopping-centret (nær Manchester) af sin ven. Han overlevede dog og blev hurtigt udskrevet fra hospitalet. På Johns computer fandt politiet logfiler over deres mange chats, hvilket afslørede drengenes bizzare forhold.
Retten dømte dem bl.a. til ikke at måtte ses mere og kun adgang til Internettet med voksen-overvågning.