mboost-dp1

unknown

Sony til kamp imod Apples iPod

- , redigeret af Pernicious

I dag har Apple over 50% af markedet for mp3-afspillere, men dette vil Sony nu gøre noget ved og derfor lancerer de deres “VAIO pocket”.

Sony er ikke ene om at ville have en bid af iPodens succes, men de håber at kunne skille sig ud ved blandt andet at have en 2,2″ farveskærm.

Produktet bliver solgt fra næste måned i Japan, hvornår den kan forventes på det europæiske marked er der ingen forlydender om. Prisen for en 20GB model kommer til at blive 465 dollars.

unknown

Novell GPL’er Exchange connector

- Via The Register - , redigeret af Zero

Evolution connectoren til MS Exchange bliver nu frigivet under GPL. Novell har besluttet at Evolution connectoren (tidligere Ximian connector) skal være gratis, og denne kan downloades fra deres ftp site fra på Fredag.

Det betyder dog ikke at Exchange bliver gratis at bruge, Exchange kræver stadig en CAL (Client access license) for at tillade adgang.

unknown

Nvidia: 350 watt PSU er nok til en GF 6800Ultra

- Via GameSpot - , redigeret af Pernicious

Ujesh Desai, General Manager for desktop GPU’er hos Nvidia, udtaler af en ekstra kraftig strømforsyning (PSU) til GeForce 6800 Ultra er overkill for alle andre end entusiaster.

Det ekstra krav til strømforsyningen er tænkt som en sikkerhed for de “få” personer, der overclocker CPU og grafikkort. Fra flere forskellige der har testet grafikkortet, forlyder det dog at en god 350 watt strømforsyning er rigeligt.

Nvidia er ved at undersøge sagen og Desai lover at de vil reducere deres krav.

unknown

Over 400 spil fremvises på E3

- Via GameSpot - , redigeret af Zero

Er man til spil, så ved man også hvad E3 er for noget. Electronic Entertainment Expo er spilbranchens svar på Cebit messen, her fremviser alle softwarehusene hvad de går og arbejder på, og det er ikke så lidt.

Officielt starter E3 først i morgen, men Gamespot er allerede i fuld gang med at rapportere om alle de kommende spil og listen rummer ikke mindre end 430 af slagsen.

Yderligere info om hvad der sker på messen kan findes på de officielle hjemmesider, E3 Insider og E3 Expo.

unknown

Professionelle bannerklikkere

- Via Der Spiegel - , redigeret af Net_Srak

Computerbrugere i Indien har fundet en måde at tjene lidt ekstra om måneden, de får simpelthen løn for at klikke på reklamebannere rundt omkring på nettet.

Det har ikke nogen betydning hvilken form for bannerreklame det drejer sig om, eneste krav er at de lader reklamen køre i 60-90 sekunder, da dette kræves før firmaerne tror at der er en der er interesseret i deres produkter.

Firmaet udbetaler en provision til reklamefirmaet for nye potentielle kunde. Dette udnytter nogle reklamefirmaer ved at ansætte “professionelle klikkere” i stedet for at satse på egentlige kunder.

En undersøgelse har vist at det hovedsageligt er studerende og hjemmegående husmødre der udfører bannerklikkeriet. Lønnen for dette er omkring 100-200 Dollars om måneden.

Nyheden er på tysk

unknown

HP går i Dells fodspor

- Via Reurters - , redigeret af Pernicious

HP går i Dells fodspor og vil fra tredje kvartal 2004 begynde at sælge specialbyggede computere beregnet til spil.

Dette sker efter at HPs nuværende computere, designet til at spille på, har været et stort flop. Disse har kun været solgt i et lavt antal og for det meste i en standard konfiguration, hvor de nye vil kunne tilpasses den enkeltes behov.

Computeren kommer til at hedde “Compaq X gaming” og prisen starter ved 1.599 dollars og stiger op til over 3.000 dollars.

unknown

Diskussion om IT med politikerne

- Via SSLUG - , redigeret af Pernicious

Nogle gange tager man sig til hovedet over de beslutninger politikerne tager når det drejer sig om IT, andre gange er man måske enige med dem. Er man interesseret i at vide hvilken it-politik de enkelte partier har, så er der nu mulighed for at finde ud af det.

SSLUG (Skåne Sjælland Linux User Group) arrangerer på torsdag den 13. maj på Datalogisk Institut Københavns Universitet et debatmøde, hvor de har bedt de politiske partier om at sende en person der har forstand på IT.

Nogle af de emner der vil blive debatteret er åbne standarder, patenter (på software), Opensource / fri software, copyrightlovgivningen samt andre indsendte spørgsmål til debatten.

Er man interesseret, men ikke har mulighed for at deltage, kan arrangementet ses via tv.sslug.dk.

unknown

Sikkerhedshul i TDCs digitale signatur

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af Zero

Den digitale signatur som TDC har udviklet, har vist sig at indeholde en stor fejl. En fejl som i princippet gør de 150.000 signaturer der allerede er udstedt, til en stor sikkerhedsrisiko.

Problemet er at hvis man flytter signaturen fra én pc til en anden, så kan det være muligt at signaturen kan bruges uden at skulle angive et kodeord. Dermed kan en person der får fat i signaturen, få adgang til en lang række meget personlige oplysninger om en anden person.

TDC har oplyser at de har rettet fejlen og at alle nye signaturer der udstedes vil indeholde fejlrettelsen. For de 150.000 eksisterende signaturer der er i brug, henviser de til en vejledning på deres hjemmeside.

Problemet er at langt de fleste som har fået en signatur, sjældent efterfølgende benytter den hjemmeside. Forbrugerrådet kritiserer den manglende information og mener at TDC bør henvende sig personligt til alle nuværende brugere.

Opdatering: TDC har taget forbrugerrådets kritik til sig og vil nu via e-mail informere alle dem der har fået en digital signatur.

unknown

Windows XP SP2 også til ulovlige licenser

- Via Computer Times - , redigeret af Pernicious

Da den første service pakke til Microsofts Windows XP udkom, var der mange, som havde en ulovlig kopi af operativsystemet, der ikke kunne benytte opdateringen. Det skyldtes at der var kopisikring indbygget i SP1, men det ser ikke ud til at blive tilfældet for SP2.

Produkt ansvarlig Barry Goffe siger, at selv folk med ulovlige licenser bør få de nye sikkerhedsfunktioner der kommer med SP2, da det er vigtigere end kopisikring.

Opdatering: Microsoft har nu meddelt at SP2 ikke vil køre på Windows XP installationer der bruger en kendt ulovlig PID, “Product ID”.

unknown

Sasser bagmand står også bag Netsky

- Via Heise - , redigeret af Pernicious

Det viser sig nu at den 18 årige mand der blev anholdt for at have lavet Sasser virussen, også har lavet alle varianter af Netsky virussen. Myndighederne mener at de kan bevise at den anholdte ikke bare har lavet de forskellige vira, men også har sørget for at de blev spredt. Manden har afgivet en tilståelse hvor han erkender alle forhold.

Grunden til at man i det hele taget fandt den skyldige, var at en person kontaktede Microsoft om at vedkommende kendte virusprogrammøren og kunne bevise det med kildekode eksempler. Microsoft ser dette som det hidtil bedste resultat af deres dusør politik rettet mod virusprogrammører.

Nyheden er på tysk. Engelsk Babelfish oversættelse.