mboost-dp1

unknown

Mac OS X – det sikreste online server OS

- Via MacWorld - , redigeret af Net_Srak

I en undersøgelse foretaget af engelske mi2g, hvor de har kigget på sikkerheden for en lang række operativsystemer, blev Mac OS X og BSD udkåret som de sikreste online servere.

Ved at analyserer 17.074 angreb mod servere og netværk, kom mi2g frem til at langt de fleste angreb var mod Linux baserede servere, så Windows og til sidst kom så BSD og Mac OS X.

Resultatet viste at angreb mod servere der benytter Linux er steget, samtidig med at angreb mod Windows-servere er faldet. Årsagen skyldes ifølge mi2g, at offentlige myndigheder har taget Linux til sig, men ikke udannet deres personale godt nok i hvordan sikkerheden holdes korrekt opdateret.

unknown

100.000 signaturer på et år

- Via Computerworld DK - , redigeret af Pernicious

Siden februar 2003 hvor det blev muligt, for de danske borgere at få sin egen personlige signatur af staten, har nu lige over 100.000 benyttet sig af tilbudet.

Videnskabsminister Helge Sander er meget tilfreds med at dette ‘magiske tal’ er nået. Selvom signaturerne blev modtaget med skepsis i starten, mener TDC’s koncernchef, Henning Dyremose, at målet om at nå 250.000 borgercertifikater og 100.000 virksomhedscertifikater inden 19. juni i år stadig er realistisk.

unknown

Windows XP i danske pengeautomater

- Via Ingeniøren - , redigeret af Pernicious

De danske pengeautomater, som nu kører OS/2, skal i fremtiden køre Windows XP. Dette sker fordi den “moderne Windows-platform på længere sigt baner vejen for 1024-bit kryptering”, som det hedder i en pressemeddelelse.

Hvorfor netop Windows XP er nødvendigt for at benytte stærke krypteringsalgoritmer, kan direktør Leo Svendsen i Bankernes EDB Central dog ikke forklare.

Nogle frygter, at der går virus i pengeautomaterne, hvilket der er fortilfælde for, netop med Windows XP.

unknown

newz.dk folder proteiner

- Via newz.dk - , redigeret af hmn

Står din computer derhjemme i længere perioder uden at lave noget, eller den du har på arbejdet? Hvis det er tilfældet, så hjælp videnskaben, og gå i gang med at folde proteiner.

Ved at hjælpe med at folde proteiner, kan der opnås videnskabelige gennembrud, der kan hjælpe til med at forklare en lang række biologiske processer, f.eks. sygdomme, som man så bedre kan bekæmpe.

For ikke så længe siden blev der oprettet et newz.dk team (hold nr. 34688), og det har i de seneste dage modtaget flere medlemmer, men ved samlet kraft kunne det være sjovt og spændene at se om vi kunne lave det bedste og største hold i Danmark.

Folding@Home projektet fra Stanford universitetet i USA er et nonprofit foretagende, udelukkende lavet for at forstå proteinernes hemmeligheder.

Mere info kan læses i denne tråd, og statistik for newz.dk holdet kan findes her.

unknown

Nye features på newz

- Via newz.dk - , redigeret af Zero

Så kommer der igen nye funktioner på newz.dk, denne gang er det hovedsageligt profilen som har fået en gennemgang.

Vælger du din profil vil man se, at det nu er muligt at tilføje flere oplysninger om sig selv. Det er ting som alder, køn, hvor man kommer fra og ikke mindst et billede. Som det vil fremgå når man vil oploade et billede, vil alle billeder først komme på ens profil når de er godkendt af en admin.

Derudover er der rettet en række småting hist og her, der gerne skulle gøre det endnu bedre at være på newz.dk

unknown

Microsoft udgiver gratis sikkerheds-cd

- Via Internetnews - , redigeret af Pernicious

Microsoft tilbyder nu en gratis sikkerheds-cd til Windows 98/SE, ME, 2000, og XP. Cd’en indeholder alle kritiske opdateringer der er kommet til Windows til og med oktober 2003.

Af samme årsag anbefaler MS at man husker at køre en Windows opdatering efter installation af cd’en.

Ud over opdateringer, indeholder cd’en også vejledning til hvordan man bedst sikrer sin PC mod vira og andre ubudne gæster. Bl.a. er der en prøve version af både antivirus- og firewall-software med på cd’en, som kan bestilles her.

unknown

Et skridt tættere på cyborgs

- Via CNEWS - , redigeret af Net_Srak

Forskere ved universitetet i Calgary og Max Planck instituttet i Tyskland, har fundet en måde at gro nerveceller på en chip, så cellerne kan reagerer på signaler som chippen sender til den og omvendt.

På denne måde vil det være muligt at få chips til at kommunikere med hjernen, hvilket vil være til stor hjælp for folk med kunstige lemmer eller synsproblemer. Forskerne betegner selv resultatet som et kæmpeskridt inden for neuroelektronik.

unknown

Det største problem for Linux?

- Via CRN - , redigeret af Net_Srak

Flere analytikere mv. er ved at være godt trætte af at få deres inbox fyldt med trusler mv. af hvad de betegner som Linux fanatikere. Det er ikke trusler for sjov, men trusler på deres liv og deres familier.

CRN har en længere artikel hvor de har snakket med disse analytikere, de argumenterer for at den gruppe i længden kan blive det største problem for Linux, større end eks. SCO. De mener at det er ærgerligt at en lille gruppe af mennesker kan risikere at give Linux et dårligt ry, på grund af at de ikke kan have et pragmatisk forhold til Linux, men nærmere har et religiøst forhold.

unknown

Infinium Labs truer [H]ardOCP med retssag

- Via GameSpot - , redigeret af Pernicious

Infinium Labs, firmaet bag den meget omtalte Phantom konsol, offentliggjorde i dag at [H]ardOCP var en af de første sider der spredte falsk information om dem. De har derfor valgt at true dem med en retssag, såfremt disse informationer ikke fjernes inden 10 dage.

Helt specifikt er det på grund af en artikel som [H]ardOCP bragte i September 2003. Her nævnes bl.a. at Infiniums direktør har stået bag flere selskaber, der alle har ført til konkurs.

Ifølge Kevin Bachus fra Infinium, mener han at artiklen er falsk og kun skrevet for at føre forbrugerne bag lyset, og det mener han ikke er acceptabelt.

[H]ardOCP mener ikke de tog fejl, og har endda spurgt Infinium Labs om at kommentere hvad de mener der er forkert i artiklen, men har aldrig fået noget svar.

unknown

E-mail med duft

- Via BBC News - , redigeret af Pernicious

En engelsk Internetudbyder, Telewest Broadband, har udviklet en metode til at sende lugt over Internettet. I øjeblikket bliver deres opfindelse testet.

I alt sin simpelthed tilslutter man en ekstern “duftbox” til sin maskine. Den kan udsende duft når man modtager og læser sine emails, ved hjælp af nogle signaler finder den selv ud af hvilken duft den skal udsende.

Telewest Broadband har planer om at denne teknologi kan udnyttes til flere ting. For eksempel nævnes supermarkeder, som et ideelt sted at bruge “duftboxen”.

Nuværende indeholder “duftboxen” 20 aromaer, som ialt kan sammensættes til 60 dufte. Prisen ligger omkring £250.