Lækkede mails fra Google har afsløret, at det omstridte Pentagon-projekt, hvor Google laver AI til droner, er større, end Googles ansatte har fået at vide.
Google har forsøgt at berolige deres ansatte efter flere af dem underskrev et brev i protest, imens andre sagde op på grund af Project Maven, som det omstridte projekt er døbt.
For at komme kritikken i møde har Googles Cloud-chef Diane Greene angiveligt fortalt de ansatte, at kontrakten med Pentagon ikke vil blive fornyet, og at den kontrakt kun var på ni millioner dollars.
Men en række lækkede e-mails, der går tilbage til september, viser at Google forventer at tjene 15 millioner dollars på Project Maven og derfra yderligere 250 millioner dollars om året.
Samtidig viser de pågælgende mails også, at Amazon var tæt på at skrive kontrakt med Pentagon om projektet, og at deres cloud-tjeneste, Amazon Web Services, også har en mindre arbejdsbyrde relateret til Project Maven.
Cheferne i Google, som var med i de pågældende mails, viser også tydelig bekymring for, at medierne skulle bruge militær-projektet imod dem, hvorfor en af dem foreslog at afsløre nyheden selv – det endte dog ikke med at være tilfældet, da mediet Gizmodo afslørede det først.