mboost-dp1

NSA

NSA tredobler telefonovervågning på et år

- Via Reuters -

I 2016 samlede NSA 151 millioner registreringer af telefon-beskeder og -opkald i USA. Det tal er tredoblet i 2017 til 534 millioner.

Årene 2016 og 2017 er specielle, fordi de er de første hele år, efter amerikanske lovgivere i 2015 begrænsede NSA’s brug af masseovervågning.

Efter det nye system skal NSA søge om adgang til telefon-registreringer.

Hvis målet vurderes at kunne forbindes til terror-aktiviteter, vil NSA få adgang til både målets data og alle data på dem, som målet har kontaktet.

Det forklarer muligvis, hvordan der kan komme 534 millioner registreringer ud af kun 40 personer, som det vises, at NSA har ansøgt om at få data om.

De 534 millioner registreringer inkluderer tidspunkter for opkald og beskeder, men ikke deres indhold.

Det nye tal er dog minimalt sammenlignet med NSA’s gamle overvågnings-system, der blev afsløret af Edward Snowden, hvor det blev vurderet, at der blev indsamlet milliarder af daglige registreringer.

Xenxo

Kickstarter laver smart-ring: Vil erstatte dit smartwatch

- Via newz.dk - , indsendt af Ufomekaniker

Virksomheden Xenxo er ved at kickstarte deres S-Ring, som er en smart-ring med alle de funktioner, der normalt er i et smartwatch.

Der findes allerede forskellige smart-ringe derude så som Motiv ring, men deres funktioner er normalt begrænset, så de kun kan bruges til at tælle skridt, måle puls, måle søvnkvalitet og den slags.

Xenxos S-Ring har mange funktioner og kan således både bruges til at foretage opkald ved at holde ringen op til øret, man kan få hjælp fra Google Assistant eller Siri, man kan gemme filer sikkert på den, man kan betale med den, den kan bruges som lydløs alarm, og man kan styre sin musik med den.

Ringen er 2,6 mm tyk, har 4GB intern lagerplads og har fire sensorer samt en 32-bit controller.

Der er 18 dage tilbage af Kickstarter-kampagnen, og Xenxo har allerede nået syv gange så meget som deres mål.

Ringen vil få en vejledende udsalgspris på 279 dollars og kommer til de første Kickstarter-backere til november.

LEGO

Lego afslører samarbejde med Amazon: Alexa fortæller Duplo-historier

- Via engadget -

Lego har afsløret en børnevenlig funktion til deres Echo smart-højtaler. Den kunstige intellinges Alexa kan hjælpe små børn (2-5 år) med at lege med Lego Duplo.

Alexa kan guide børn igennem justerbare historier, der omhandler dyr eller køretøjer baseret på forskellige Duplo-sæt.

Alexa kan så spørge om forskellige ting og eksempelvis bede barnet om at genkende farver.

Funktionen er allerede ude i USA og Storbritannien og virker med eksisterende Duplo-sæt.

Amazon lancerede også for nylig en børne-version af deres lille smart-højtaler, Echo Dot.

Wikimedia

Teleselskaber vinder piratsag: Skal ikke udlevere data

- Via Finans - , indsendt af thimon

Telia og Telenor har vundet en sag i Østre Landsret. De kan nu afvise at udlevere data om de kunder, som mistænkes for at bruge pirattjenester.

Landsretten er nået frem til det modsatte resultat af Byretten på Frederiksberg.

Telia og Telenor indbragte selv sagen, da de mener, borgernes retssikkerhed ville blive krænket unødigt, hvis de udleverer data om deres kunder.

Det omhandlede cirka 4.000 ip-adresser, som repræsentanter for rettighedshaverne har anmodet om at få oplysninger om.

Bycyklen

Københavns bycykler hacket: Skal opdateres manuelt

- Via Version2 -

Bycyklerne i København har været udsat for et omfattende hackerangreb i weekenden.

Nu leder virksomheden efter cyklerne for at opdatere dem manuelt.

Angrebet peger ifølge en medarbejder i retning af, at hackerne har haft indgående kendskab til systemet.

Samtidig ligger virksomheden bag bycyklerne ikke inde med kreditkortoplysninger eller lignende, hvorfor de har svært ved at se, hvad motivet bag det omfattende angreb skulle være.

Alle deres databaser blev slettet ved angrebet lørdag, men senere på dagen fik de igen adgang til serverne og kunne køre en backup.

Men de skal samtidig manuelt opdatere hver en bycykel for, at de kan køre igen.

Det har virksomheden spurgt om hjælp til på Facebook, da bycyklerne kan være alle steder i København, hvis ikke de er ved en bycykelstation.

Wikimedia

8 nye Intel-sårbarheder fundet: Minder om Spectre

- Via Heise - , indsendt af Ufomekaniker

Otte nye Intel-sårbarheder er fundet.

De minder om Spectre-sårbarheden, der blev afsløret i starten af året, fordi de har rod i samme grundlæggende design-fejl.

De otte sårbarheder er fundet af forskellige forskningshold og er blevet bekræftet af Intel, som er i gang med at udarbejde patches til dem.

Forskere er i gang med at undersøge, om sårbarhederne også rammer AMD-processorer. Noget tyder samtidig på, at ARM-CPU er sårbare.

Intel klassificere selv fire af sårbarhederne som ‘high risk’ og de fire andre som ‘medium’.

Intel arbejder på patches i samarbejde med styresystem-producenter.

De første patches vil være klar denne måned og en omgang mere vil være klar til august.

Facebook

Facebook-ansat fyret for at misbruge data til at stalke kvinder

- Via Wall Street Journal - , indsendt af arne_v

Facebook har udtalt, at de har fyret en sikkerheds-ingeniør, som brugte private bruger-data til at stalke kvinder.

Jackie Stokes lavede et Twitter-opslag, der kan ses nedenfor, med skærmbilleder fra en Tinder-udveksling med den pågældende Facebook-ansatte.

I samtalen praler den ansatte med at være professionel stalker.

Facebooks sikkerhedschef Alex Stamos har udtalt, at de hurtigt undersøgte sagen og derefter fyrede personen med det samme.

Stamos fortæller yderligere, at adgang til følsom data bliver registreret, og der er automatiske systemer til at forhindre misbrug af de følsomme data.

Oculus VR

Oculus laver live VR-teater

- Via CNET -

Det Facebook-ejede Oculus er på vej til at tage VR i en ny retning i form af live VR-teater.

Projektet er planlagt til næste år. Det vil gøre det muligt at sidde hjemme i stuen med et Oculus Rift- eller Go-headset og se et teaterstykke med live skuespillere i motion capture-dragter.

Der findes allerede en form for VR-teaterstykker, hvor publikum sidder i et rum med et VR-headset på, hvor der så samtidig er skuespillere i motion capture-dragter i rummet sammen med en.

Men Oculus’ VR-teater tillader, at publikum kan sidde spredt rundt i verden og følge med i samme teaterstykke.

Disney har for nylig afsløret deres ‘Force Jacket’, der ligeledes kan bruges til nye former for VR-oplevelser.

Ben Geskin

Kinesiske Xiaomi-smartphones kommer til Danmark

- Via engadget -

De populære Xiaomi-smartphones kommer officielt til Danmark som en del af et samarbejde mellem den kinesiske producent og CK Hutchinson, der ejer teleselskabet 3.

Xiaomi-smartphones har været mulige at købe i Danmark, men ikke officielt – de har således ikke været tilgængelige på dansk.

Derfor vil det snart være muligt officielt at købe Xiaomi-telefoner som deres nyeste flagskib, Xiaomi Mi Mix 2.

Ikke alle i vesten vil være bekendt med Xiaomi, men globalt er de verdens fjerde største mobilproducent og var desuden den første mobilproducent, der fjernede skærm-kanterne (bezels) på deres smartphone med deres Mi Mix.

Xiaomi laver heller ikke kun smartphones, og det er således muligt, at deres robot-støvsugere, smart-cykler med mere også kan komme officielt til Danmark.

Wikimedia

Facebook bruger milliarder af Instagram-billeder til at træne AI-algoritmer

- Via The Verge - , indsendt af arne_v

Facebook har annonceret, at de har indsamlet 3,5 milliarder offentlige billeder fra Instagram med det formål at træne algoritmer til en billedegenkendelses-AI.

I stedet for at mennesker skal markere, hvad der er i hvert billede, så har de brugt de forskellige hashtags, som brugerne markerer deres billeder med til indsamlingen.

Med de store mængder mærkede billeder så har Facebook skabt billedegenkendelses-software, der er en-to procent bedre end alle andre.

En avanceret billedegenkendelses-AI kan anvendes til at kontrollere, om ulovligt indhold lægges op på Facebooks tjenester.