Facebook er begyndt at slette beskeder, som Mark Zuckerberg og andre Facebook-chefer har sendt til forskellige Facebook-brugere – de kalder de “unsending”.

Den handling har skabt mistænksomhed i kølvandet på den kontroversielle Cambridge Analytica-skandale, men ifølge Facebook selv har sletningen været planlagt i et stykke tid.

Facebook siger, at de har forkortet, hvor længe Zuckerbergs beskeder eksisterer i andres Messenger-indbakker for at beskytte kommunikationen mellem cheferne som følge af hackingen af Sony i 2014.

Efter kritik over sletningen af beskeder har Facebook nu sagt, at de vil indføre muligheden for, at alle kan slette deres beskeder i Messenger, ligesom man kan, hvis man bruger krypterings-funktionen i Messenger.

De vil desuden ikke slette flere chefers beskeder, før denne funktion er tilgængelig for alle.

En ny opfindelse fra MIT er i stand til at læse, hvilke ord du tænker på via såkaldt ‘subvocalization’ – Det vil sige, at man siger ordene ‘højt’ i ens hoved.

Helt konkret er opfindelsen, der er døbt Alter Ego, i stand til at måle neuromuskulære signaler, der opstår, når man tænker på et bestemt ord.

Det betyder i praksis, at man eksempelvis vil kunne kommunikere med en computer i stil med Siri eller Alexa i fuldstændig stilhed.

Forskerne har allerede brugt Alter Ego til at navigere en streaming-afspiller (Roku) og til at spørge om, hvad klokken er – hvilket opfindelsen svarer på gennem vibrationer i ens kranie.

Intel har annonceret en række nye 8. generation Coffee Lake CPU’er. Heriblandt er den første Core i9-processor til laptops.

Intel Core i9-8950HK har seks kerner og 12 tråde med en clock-speed på 2,9GHz og en turbo clock-speed på 4,8GHz. Dertil kommer en Smart Cache på 12MB.

Sammen med en række Xeon-, I7- og I5-processorer har de også annonceret nye Coffee Lake-U CPU’er til deres tynde ultrabooks.

Til desktop-computerne er der nye Low Power Core i3, Core i5 og Core i7 CPU’er med en TDP på 35 watt.

I alle de nye Coffee Lake processorer er Intels såkalde Optane memory module, der kan gøre sådan, at hverdags-opgaver udføres 2,2 gange hurtigere, indlæsning af baner i spil kan ske 4,7 gange hurtigere, og åbning af store medie-filer kan de gøre 1,7 gange hurtigere.

En række politikere fra landets største partier mener, at der er et hul i loven, når det kommer til falske profiler på sociale medier. Derfor vil de gøre de falske profiler ulovlige.

Det sker, efter det er kommet frem, at den tidligere forsvarschef Peter Bartram flere gange har oplevet, at hans billeder og navn er blevet misbrugt på de sociale medier.

Politikere fra Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre har alle givet udtryk for, at det er et problem som skal løses, da man på nuværende tidspunkt er hjælpeløse i sådan en situation.

Der er tale om identitets-tyveri, og i modsætning til Norge har vi i Danmark ikke love, der beskytter en mod den slags. Det er kun ulovligt i Danmark, hvis identitetstyveriet bruges til at udføre noget kriminelt.

Politikerne mener desuden ikke, at internet-giganter som Facebook og Twitter lever op til deres ansvar på området.

Peter Bartram har også anmeldt de falske profiler til Facebook omkring 25 gange, men når én profil lukkes, åbnes en ny kort efter.

Som følge af den bredt omtalte Cambridge Analytica-skandale har Facebook indført vidtgående sikkerhedsændringer. Det har Facebook bare på forhånd glemt at advare tredjeparts-udviklere om.

Populære apps som Tinder og Facebook-ejede Instagram, der begge har mulighed for at logge ind via Facebook, har oplevet problemer som følge af Facebooks ændringer.

Mange Tinder-brugere blev logget ud og kunne ikke logge på igen det meste af en dag, indtil deres udviklere fik løst problemet om aftenen.

Samme aften fik størstedelen af tredjeparts-udviklere, der laver udvidelser til Instagram, også problemer. Facebook sendte først en besked ud til udviklerne dagen efter, at de havde indført ændringerne.

Instagrams backend blev helt ændret, hvilket betyder, at størstedelen af tredjeparts-udvidelser ikke vil fungere på Instagram uden ændringer.

Ændringerne kommer, efter Facebook selv har annonceret, at data-misbruget af Cambridge Analytica var af større omfang end først antaget – i alt 87 millioner brugeres data.

Forskere i kunstig intelligens fra knap 30 lande boykotter et universitet i Sydkorea.

De frygter, at et samarbejde mellem universitetets AI-laboratorium og en militær virksomhed vil føre til ‘dræber-robotter’.

Mere end 50 førende AI-forskere har underskrevet et åbent brev, der opfordrer til at boykotte universitetet.

De protesterer konkret mod samarbejdet mellem Korea Advanced Institute of Science and Technology (KAIST) og militær-producenten Hanwha Systems.

Et af projektets konkrete mål er nemlig at udvikle kunstig intelligens til våben og således gå ind i konkurrencen om udviklingen af selvstyrende våben – deraf frygten for dræber-robotter.

Hanwha Systems er en af Sydkoreas førende våbenproducenter og laver såkaldt ‘cluster munitions’, der er en speciel form for bomber, som forbydes i 120 lande under en international traktat.

Sydkorea, Rusland, Kina og USA har ikke skrevet under på denne traktat.

Tusinder af Google-ansatte protesterede ligeledes for nyligt mod et AI-samarbejde med det amerikanske forsvar på grund af frygten for militær-droner med forbedret kunstig intelligens.

Aalborg Universitet og den danske virksomhed MyDefence er i færd med at udvikle værktøjer, der kan kan opdage vejsidebomber på længere afstand, end det er muligt i dag.

Til projektet har de fået seks millioner kroner af Innovationsfonden.

Vejsidebomber har været skyld i dødsfald for to ud af tre af de faldne danske soldater i Afghanistan.

Man opdager bomberne ved hjælp af en særlig stråling, der i dag kræver meget stort og følsomt udstyr at spore. Det kan ikke anvendes uden for et laboratorium og virker kun inden for et par meter.

Forskergruppen har med en ny teknologi et godt bud på en løsning, der muligvis vil gøre det muligt at lave sporingsudstyret småt og effektivt nok til, at det kan monteres på en håndholdt enhed eller en drone.

Folketinget har vedtaget en lov, der skærper straffen for at dele krænkende indhold som sex-billeder og -videoer.

Vedtagelsen betyder, at man snart kan få op til tre års fængsel for at dele hævnporno.

Ifølge straffelovens § 264 om ”uberettiget videregivelse af meddelelser og billeder af en andens private forhold” kan man i øjeblikket maksimalt dømmes til seks måneders fængsel.

Men fra den 15. april træder der altså en ny strafferamme i kraft.

Det sker parallelt med en stor, igangværende sag, hvor mere end 1.000 danske unge er sigtet for at have delt en sexvideo, hvori to 15-årige optræder.

Senest i sagen fik den først-dømte person anket sin dom på 30 dages betinget fængsel til i stedet en bøde på 2.500 kroner.

Som en del af regeringens nye medieforlig vil man lukke for FM radio-signalet senest i 2021. Det vil komme til at gå ud over to millioner biler, da deres FM-radioer skal udskiftes.

90 procent af de danske biler er nemlig på nuværende tidspunkt ikke udstyret med DAB-radio.

De danske bilejeres interesseorganisation FDM vurderer, at det vil koste i gennemsnit 5.000 kr at få udskiftet en FM-radio. Det løber op i en regning på 10 milliarder kroner til de danske bilejere.

FDM mener, at man bør vente med at udfase FM-signalet til mindst 50 procent af radiolytningen foregår digitalt. I dag sker 62 procent af radiolytningen via FM-signalet.

Regeringens støtteparti Dansk Folkeparti samt Socialdemokratiet bakker begge FDM op og mener, det er for tidligt at lukke FM-signalet om tre år.

Lukningen af FM-signalet begrundes i Regeringens pressemeddelse med, at det vil fremskynde overgangen til digital radio og skabe større radioudbud og mangfoldighed.

Et byrådsmedlem i storbyen New York har introduceret en lov, der ville gøre det forbudt for arbejdsgivere at kommunikere med deres ansatte med eksempelvis e-mail og smartphone-apps i deres fritid.

Hvis en arbejdsgiver skriver til en ansat, imens de har fri, er på ferie eller er syg, så ville arbejdsgiveren skulle betale 250 til 500 dollars i bøde til den ansatte.

Byrådsmedlemmet nævner, at en masse new yorkere ikke ved, hvornår deres arbejdsdag starter og slutter på grund af enheder som smartphones, der gør, at man altid er på.

Loven ville gælde for alle virksomheder med mere end 10 ansatte, men ville undtage ansatte, som arbejder overtid og personer, der har døgnvagter.

Loven er i færd med at blive diskuteret i byrådet.

I Frankrig har man siden begyndelsen af 2017 indført lignende reguleringer, der skal reducere mængden af e-mails, som den ansatte kan få efter arbejdstiden er slut.