To paragraffer i databeskyttelsesloven, som træder i kraft til maj, vil give de danske myndigheder større frihed til at dele diverse persondata.

Dvs. at data, som er givet til et formål som kørekort, kan bruges til andre formål som at føre kontrol med sociale ydelser eller skattesager.

Alt dette vil ske uden at regeringen vil informere borgerne, om at det sker. Justitsministeriet mener, at borgerne bare kan slå op i Lovtidende og følge med, så de ved, at data fremover kan bruges på en helt anden måde.

I dag er det et datajuridisk princip, at personoplysninger samlet ind til ét formål ikke må bruges til andre formål. Det kræver altså ny lovgivning, hvis Skat f.eks. vil have generel adgang til andre myndigheders persondata.

Den nye lov indfører EU’s databeskyttelsesforordning på dansk grund, hvilket åbner for, at man i de enkelte lande kan gøre en undtagelse på ovenstående datajuridiske princip.

Dog skal man i følge EU-lovgivningen respektere de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, hvilket får flere eksperter til at mene, at regeringen tolker EU-reglerne meget vidtgående, når man deler persondata henover hovedet på befolkningen.

Google DeepMinds nye skud på stammen inden for kunstig intelligens hedder AlphaZero. Og den kan også spille skak. Fire timer efter AlphaZero havde fået reglerne til skak, blev den kåret som verdens bedste skakspiller.

Således kunne Googles kunstige intelligens efter fire timers øvelse slå det tidligere bedste skakprogram, Stockfish, 28 gange ud af 100. De resterende 72 spil endte i remis.

AlphaZero tabte altså ikke et eneste spil og brugte endda kun 80.000 søgninger pr. sekund sammenlignet med Stockfish, som brugte 70 millioner. Dette gør AlphaZero ved hjælp af dens neurale netværk, hvor den fokuserer mere selektivt på de mest lovende variationer.

DeepMind har også en sundhedsafdeling, der i fremtiden vil kunne bruge lignende teknologi til at analysere data, så mennesker kan få kritisk behandling langt tidligere end nu.

Facebook, YouTube og Twitter er ikke gode nok til at stoppe spredningen af ekstremistisk indhold, mener EU-kommissionen. Hvis ikke it-giganterne får styr på det, vil EU tvinge dem med lovgivning.

Allerede næste år vil EU indføre lovgivning, der skal få bugt med ekstremismen, hvis ikke de store firmaer gør noget.

Man mener, det er muligt at reducere tiden, det tager at fjerne indholdet, så der kun er tale om et par timer. Virksomhederne skal desuden blive bedre til at rapportere den slags ekstremistisk indhold og benytte såkaldt ‘automatic detection technology’.

Gruppen ved navn Global Internet Forum, der tæller firmaer som Microsoft, Facebook, Twitter og YouTube, har efter sigende opnået fremskridt i deres samarbejde med Europol. Man har blandt andet skabt en database med hashes af kendt terrorist-indhold, der gør det muligt at hurtigt spore og dermed fjerne billeder og videoer.

Spiltjenesten Steam stopper med at modtage Bitcoin som betaling. Steam har ellers taget imod  kryptovalutaen siden april i år.

Begrundelsen er, at udsvingene i Bitcoins valutakurser har været for ekstreme i den seneste tid, hvilket også har ført til en stigning i betaling med den virtuelle valuta.

Tilbage i april lå en Bitcoin til 450 dollars, men er før weekenden steget til 15.000 dollars, hvor stigningen fra 10.000 til  15.000 var på lidt over en uge.

Det skabte desuden problemer, at transaktionsvinduet kunne vare så længe, at kursen på Bitcoin kunne nå at ændre sig betydeligt, hvilket fører til enten yderlige opkrævninger eller refunderinger. Dette fører så til yderligere transaktionsgebyrer på helt op til 20 dollars, hvor det førhen kun var 0,20.

Om Steam igen vil tage imod Bitcoin, vil blive vurderet løbende. Andre kryptovalutaer som Etherium er på nuværende tidspunkt ikke taget i betragtning.

I disse dage stiger og stiger værdien på Bitcoin. Og i takt med værdien stiger, så stiger strømforbruget også. I skrivende stund, hvor Bitcoin er steget med 25 procent på 48 timer til en værdi af 15.500 dollars, der vurderes Bitcoin-netværket til at have et strømforbrug, som svarer til hele Danmarks strømforbrug.

Ifølge beregninger bruger Bitcoin-netværket i øjeblikket strøm svarende til 32,36 TWh om året, hvor Danmark i sammenligning brugte 33 TWh i år 2015. Dette svarer også til, at hver transaktion udført med Bitcoin bruger 250 KWh, hvilket i stedet kunne have ladet to store Teslaer op og lidt til.

Det store strømforbrug er specielt problematisk, fordi Bitcoin-netværket får størstedelen af sin strøm billigt fra Kina, hvor strømmen leveres af store kulkraftværker, der forurener meget.

17-årige Catrine Skjøtt fik en overraskelse, da hun skulle have været til teoriprøve og blev afvist på dagen. Hun har nemlig fødselsdag d. 29. februar, selvfølgelig i et skudår, hvilket førte til, at politisystemet mente, at hun var kun fire år gammel.

Catrine har kun haft fire fødselsdage i sit liv, hvilket politiets system altså ikke tager højde for, når man skal tage et kørekort. Hun er derfor nu nødt til at tage teoriprøven på papir i stedet.

Rigspolitiet oplyser, det er første gang, at de er stødt på fejlen og lover at få den rettet.

En lov, der tillader NSA at indsamle data uden dommerkendelse, skulle have udløbet nytårsaften i år. Men advokater i det Hvide Hus har fundet et smuthul i loven, der tillader NSA at fortsætte overvågningen et år frem fra udstedelsesdatoen – altså frem til 26. april 2018.

Hvis dette argument holder, vil det gøre mange embedsmænd i efterretningstjenesterne glade, da NSA lovligt kan fortsætte med overvågningen og forberede sig længere på en tid, hvor det ikke mere er lovligt med dataovervågning uden dommerkendelse. Dette vil muligvis medføre mere målrettet spionage i den tid, hvor det er muligt for NSA at overvåge på denne måde.

Det er også sandsynligt, at man inden nytår får fornyet loven, så smuthullet enten ikke gælder, eller at NSA alligevel kan fortsætte overvågningen.

NiceHash er en kryptovaluta-børs. Deres betalingsystem blev for nyligt hacket og deres Bitcoin-pung røvet.

NiceHash prøver i øjeblikket selv at verificere antallet af Bitcoins, der er stjålet, men ifølge NiceHash-brugere er en wallet-adresse fundet med 4736,42 BTC. Da NiceHash blev røvet, var Bitcoin-kursen lige steget til 13.000 dollars – altså med 3.000 på en uge – og det betyder, at de 3736,42 BTC svarede til 62 millioner dollars eller ca. 390 millioner kroner.

NiceHash har midlertidigt stoppet tjenesten, imens de undersøger hændelsen. Brugerne forstår ikke helt, hvordan det kan lade sig gøre, da det ikke giver mening at have så mange BTC på en live-server på en gang. Og nogle mener endda, at NiceHash selv skulle have stjålet pengene.

Qualcomm har afsløret deres næste generation SoC, der formentlig vil blive brugt i Androids flagskibs-telefoner fra næste år og nok også i fremtidige, mere mobile Windows 10 pc’er med ARM-processorer.  Der er tale om Snapdragon 845.

Denne nye SoC inkluderer:

• En Kyro 385 CPU med fire ‘high-perfomance’-kerner på 2,8 GHz samt fire ‘effiency’-kerner på 1,7 GHz. Derudover er der 2MB delt L3-cache og 3MB system-cache.
• Den nye spectra 280 image signal processor (ISP) forbedrer kameraet. Sammenlignet med Snapdragon 835 skulle den kunne fange farveinformation med High Dynamic Range (HDR) i UHD-video 64 gange bedre. Den har 10-bit farvedybde, så over en milliard farver kan vises. ISP’en understøtter desuden UHD video op til 16MP med 60fps og slow-motion-video kan opfanges med op til 480fps i en opløsning op 720p.
• En Adreno 630 GPU, der lover 30% forbedring i spil-ydeevne. Denne GPU understøtter også såkaldt eXtended reality (XR), som altså gør disse fremtidige mobil-platforme til de første, der understøtter room-scale VR/AR-oplevelser.
• En såkaldt Neural Processing Engine (NPE) vil forbedre AI-ydeevne trefoldigt sammenlignet med tidligere og understøtter desuden Tensorflow Lite.
• Snapdragon X20, Qualcomms anden generation LTE modem, der understøtter download-hastigheder op til 1,2Gbps.

En dom er nu faldet i den føromtalte sag om Volkswagens dieselbiler, der udledte mere kvælstof end softwaren i bilerne viste.

Den tidligere udviklings- og miljøchef, Oliver Schmidt, erkendte medansvar i efteråret og er nu blevet idømt syv års fængsel og en bøde på 400.000 dollar.

Den hemmelige software reducerede den viste udledning af NOx under testkørsel. Dette blev opdaget af den amerikanske miljømyndighed og har indtil videre kostet VW 30 milliarder dollars i erstatninger.