Mens senest Apple har rullet betaling via mobiltelefonen (Apple Pay) ud i Danmark, mener en af topfolkene hos Fujitsu, at mobilbetaling vil være stendød om fem år.
Fremtiden ligger i dine hænder, hævder han.
Ravi Krishnamoorthi, der er underdirektør hos Fujitsu udtaler til Computerworld, at Apple Pay allerede har eksisteret i fem år – og at den teknologiske udvikling går så stærkt, at vi om fem år vil bruge en hel anden teknologi, end den allerede bedagede Apple Pay.
I stedet vil vi om fem år se biometriske betalingsløsninger som det udbredte – på nær i de teknologiske udørkner, hvor kreditkort og mobiltelefoner stadig er vejen frem, lyder det fra underdirektøren.