Roku har opdateret hele rækken af streaming-enheder med bedre processorer.
Samtidigt kommer alle nye enheder med det nye styresystem Roku OS 8 – nogle ældre modeller får samme opdatering. Det nye styresystem understøtter blandt andet stemmestyring.
De nye enheder er Roku Express, Express+, Streaming Stick, Streaming Stick+, samt Ultra – i alle tilfælde kendte modeller, der har fået en opgradering.
Billigste enhed bliver Express til 29,99 dollars – her skulle den nye chip være fem gange hurtigere end 2016-modellen.
Streaming Stick får understøttelse af trådløs forbindelse (802.11ac dual-band MIMO). Opløsningen er her maksimalt 1080p HD, og prisen er 49,99 dollars.
Vil man op i 4K, skal man have en Streaming Stick+ til 69,99 dollars. Denne lover også fire gange så god trådløs forbindelse som i den regulære Streaming Stick.
Rokus Ultra til 99,99 dollars understøtter også 4K HDR, og har blandt andet plads til udvidelse af lagerplads via micro SD eller USB.