mboost-dp1

SanDisk Corporation

SanDisk slår microSD-rekord

- Via ExtremeTech -

Det er lykkedes SanDisk at klemme 400 GB ind på et microSD-kort. Dette produkt bliver det største microSD-kort på markedet – når det kommer til lagerplads.

Selskabet fortæller, at udviklingen er lykkedes med hjælp fra Western Digital, der købte SanDisk sidste år for 19 milliarder dollars.

Det nye ‘SanDisk Ultra microSD’ skulle leve op til minimumskravene for brug i smartphones og kan ifølge SanDisk klare både at afspille og optage video. Kortet lader dog ikke til at være hurtigt nok til at optage 4K-videoer.

Den forventede vejledende udsalgspris er 250 dollars.

SpaceX

Ny hastighedsrekord for Hyperloop-pod

- Via The Verge -

Det er ikke længe siden Team Warr satte hastighedsrekord med 324 km/t i SpaceX’s Hyperloop-testanlæg.

Nu har SpaceX’s egen test-pod så slået dén rekord med en tophastighed på 355 km/t. Herefter gik der dog ifølge Elon Musk også ild i tingene.

SpaceX- og Tesla-chefen skriver på Twitter, at man måske vil kunne nå 500 km/t i løbet af september.

Adobe

Ny blankmedie afgift på smartphones, tablets og computere

- Via Computerworld DK - , redigeret af modgaard

Den nuværende blankmedieordning er til for at skulle kompensere for de backupkopier, der lovligt må tages af medieindhold, som er anskaffet på lovlig vis.

En ny ordning skal tage højde for, at der nu tilsyneladende også benyttes andre medier såsom SSD mv. til samme formål, trods udbredelsen af streaming tjenester til hhv. musik, film, serier, musik videoer mv.

‘Der er grundlæggende brug for nu at se på, hvor og i hvilket omfang den lovlige privatkopiering foregår, og hvilket niveau kompensationen til rettighedshaverne bør være på. Det arbejde skyder jeg nu i gang,’ udtalte kulturministeren i forbindelse med, at udvalget blev nedsat i foråret – tidligere omtalt her.

Nu er udvalget så klar med anbefalingerne, som er landet på kulturministerens bord til det videre politiske arbejde.

Den nye ordning skal ikke overraskende overholde EU-reglerne på området. Om det skriver Kulturministeriet:

‘Efter EU-lovgivningen har rettighedshaverne til ophavsretligt beskyttede værker ret til at modtage en rimelig kompensation for den lovlige privatkopiering, som forbrugerne foretager af værket.’

De to store elektronik-varehuskæder, Power og Elgiganten, forklarer til Computerworld, at konsekvenserne ved en sådan blankmedie-afgift vil være, at der kommer prisstigninger på produkterne.

Flickr - babá

Fem dages blokering af internet pga. domsafsigelse mod guru

- Via CNET - , indsendt af arne_v

De indiske delstater Punjab og Haryana fik lukket for den mobile internetforbindelse, da der skulle afsiges dom i en voldtægtssag mod den populære guru Gurmeet Rahim Singh.

I praksis betød det, at over 50 millioner indere mistede internetforbindelsen i fem dage.

De lokale myndigheder gjorde dette for at dæmme op for uroligheder, lyder det. Samtidigt blev togdriften sat i bero, skoler holdt lukket og sikkerhedsstyrker sørgede for ro og orden på gaderne.

Gurmeet Rahim Singh blev idømt 20 års fængsel.

Microsoft Corporation

Amerikanske unge vil arbejde for teknologiselskaber

- , indsendt af arne_v

Når de amerikanske unge skal udpege selskaber, de helst vil arbejde for, står teknologiselskaberne højt på listen.

Survey Monkey har gennemført en undersøgelse blandt de såkaldte ‘millennials’ – unge i aldersgruppen 20 til 35 år.

Her er top 10 over foretrukne selskaber:

Microsoft

Walt Disney Company

HP

Google

Apple

Boeing

Intel

Caterpillar

Amazon.com

Lockheed Martin

Ifølge research-chef hos Survey Monkey, Sarah Cho, synes de adspurgte, at disse selskaber står for faglig udvikling og gode muligheder for at gøre karriere. Hos de lidt ældre var lønnen det vigtigste parameter.

Supermarkedskæden Wal-Mart, der er kendt for at lønne sine medarbejdere lavt, topper listen i negativ retning.

Casascius

Bitcoin Foundation: investér varsomt – vil et fald overgå 90’ernes it-boble?

- Via BBC.com -

Chefen for Bitcoin Foundation anbefaler, at man ikke lader sig rive med at de stigende værdisætninger på krypto-valutaer som Bitcoin. I stedet skal man ikke investere mere, end man har råd til, lyder det fra Llew Claasen ved en TedGlobal konference i Tanzania.

Han ser måske ikke helt overraskende et stort potentiale for Bitcoin i Afrika, hvor traditionel adgang til en bank ikke nødvendigvis findes. I stedet har betalinger og overførsler med mobiltelefon en stor udbredelse.

Bitcoin Foundation med base i Washington er en non-profit organisation, der arbejder for udbredelsen af Bitcoin i hele verden.

Men den nuværende grænse på tre-fire transaktioner pr. sekund i Bitcoin-netværket, erkender Claasen, er en hindring for udbredelsen.


Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.

SocialX Pte. Ltd.

Social netværk bygget på Ethereum

- , redigeret af modgaard

Ethereum har over de seneste år fået en masse omtale, og nu kommer der endnu en app bygget på Ethereum: SocialX – social netværk.

SocialX har mange af de samme funktioner som andre sociale netværk herunder deling af billeder og videoer og chat mm.

Der, hvor det adskiller sig fra andre sociale netværk, er, at det er decentralt, og der er således ingen central styring eller for den sags skyld statsstyret censur.

Man kan også sætte rettigheder på sine billeder og videoer – og hvis andre ønske at bruge dem, kan man købe brugsrettigheden ved at betale med Ether. Det er også muligt at overføre penge (Ether) via chat-systemet.

Idéen til SocialX opstod i slutningen af 2016, mens selskabet omkring netværket så dagens lys i første halvdel af 2017.

Andet halvår af 2017 byder på alpha-tests og en efterfølgende Alpha-udgave af netværket. Beta-udgaven er planlagt til første kvartal af 2018 og version 1.0 til andet kvartal samme år.

Google Inc.

Google afleverer forbedrings-forslag til EU

- Via Computerworld DK -

Tidligere på året fik Google en bøde på 17,8 milliarder kroner af EU-kommissionen for at udnytte sin position som europæernes foretrukne søgemaskine til at fremhæve produker fra Google Shopping og Google Product Search.

Sammen med bøden var kravet om at vende tilbage med forslag til, hvordan man vil ændre praksis. Nu har Google så indleveret disse forslag til kommissionen. Forslagene er dog ikke offentlige.

Senest 28. september skal Google stoppe den nuværende praksis. Hvis den deadline ikke overholdes, venter der bøder på 5 procent af moderselskabet Alphabets daglige omsætning – svarende til cirka 75 millioner kroner pr. dag.

WavesCommunity

Burger King lancerer krypto-valuta-baseret ‘WhopperCoin’

- Via BBC.com -

For hver rubel man som russisk Burger King-kunde lægger på disken, optjener man én WhopperCoin. Når man op på at have 1.700 WhopperCoins i sin wallet, kan de byttes til en Whopper.

Det er kort sagt princippet set fra købernes vinkel ved det nye tiltag hos Burger Kings russiske restauranter.

Bag optjenings-princippet er et samarbejde med selskabet Waves, der er en krypto-valuta-startup. Waves kommer til at håndtere WhopperCoins og den ledger, som oprettes for hver coin.

Der er indtil videre oprettet 1 milliard WhopperCoins til brug i kampagnen.

TechCrunch

Sonos forventes at komme med ‘smart speaker’ 4. oktober

- Via TechCrunch -

Der er sendt presseinvitationer ud til et Sonos event den 4. oktober i New York. Her forventes det, at selskabets kommende stemmestyrede højtaler ser dagens lys.

Indtil videre har enheden været omtalt i en ansøgning til de amerikanske myndigheder omkring salg af produktet. Her beskrives en højtaler med integreret stemmekontrol og mikrofoner, der kan opfange lyd på længere afstand.

Derudover vil højtaleren også kunne håndtere musik, som man allerede kender Sonos for.

Der har været tænkt i, at Sonos har bygget Amazons Alexa-assistent ind i et nyt produkt, men også Google og Apple har tidligere på året været nævnt af Sonos’ direktør som mulige samarbejdspartnere.