mboost-dp1

Sony Computer Entertainment

Sony lancerer en ny PlayStation 4 Pro

-

Der kommer nu en opgraderet udgave af PlayStation 4 på markedet. Rygterne har længe floreret om ‘PlayStation 4 Neo’, og nu er den endelige, opdaterede PS4 så en realitet under navnet ‘PlayStation 4 Pro’.

Den opgraderede konsol har bedre grafik og giver et mere flydende billede end sin forgænger. Det er første gang Sony sender en revideret udgave ud af en konsol i stedet for at tage skridtet videre til en helt ny generation.

CPU og GPU er opgraderet i Pro-udgaven, som brugere med 4K-fjernsyn kan drage nytte af, enheden kan afspille 4K-video inklusiv streaming som f.eks. YouTube og Netflix, og så er frame-raten generelt mere stabil.

Med PS4 Pro er der 1080p opløsning på alle spil. Farvegengivelsen er forbedret og gjort klar til HDR billedteknologi.


Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.

Apple Inc.

iPhone 7: sort, vandafvisende og med dual-lens kamera

-

Ved gårsdagens presseevent fremviste Apple de nye iPhone 7 og iPhone 7 Plus, der, som rygterne har spået, ikke har et traditionelt minijackstik til hovedtelefoner. Brugere må i stedet vælge mellem at købe trådløse AirPods eller hovedtelefoner med ledning, der kan sættes i telefonens Lightningstik. Man får en jack/Lightning-omformer med, hvis man investerer i den nye smartphone, så de gamle hovedtelefoner kan stadig bruges.

Mens jackstikket er væk, er der blevet plads til endnu en højtaler, så telefonen kan levere stereolyd -op til 50 procent højere end tidligere iPhoneversioner.

iPhone 7 har en 4,7 tommer skærm, mens Plus-modellen kommer med 5,5 tommer skærm.

Kameraet på telefonens bagside er opgraderet både i forhold til lysindtag og sensor, der nu er på 12 megapixel. Den store model – iPhone 7 Plus – får to kameraer på bagsiden, ét vidvinkel og et telelinse. Brugeren kan skifte mellem de to og opnå optisk zoom.

Frontkameraet bliver på 7 megapixel i stedet for seneste generations 5 megapixel.


Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.

Apple Inc.

Rygte: Apple lancerer trådløse ‘AirPods’ hovedtelefoner

-

I aften dansk tid løber Apples årlige event af stablen, hvor store produktnyheder som iPhone og iPad tidligere er blevet præsenteret.

I år forventes der ikke samme store produktnyheder men i stedet blandt andet en ny iPhone 7 med mindre ændringer eller opgraderinger i forhold til seneste generation.

ifølge Appleinsider, kommer selskabet med et sæt trådløse hovedtelefoner – AirPods – til at følge med den nye iPhone 7. Hovedtelefonerne skulle arbejde sammen med en specialdesignet ‘Bluetooth-agtig kommunikationschip’ i telefonen, der ifølge vedholdende rygter ikke kommer med et jackstik til hovedtelefoner.

Mid-range markedet får i stedet et sæt hovedtelefoner med kabel fra Beats, der kan tilsluttes gennem Lightning-stikket i telefonen.

Skatteministeriet

Skatteminister vil købe lækkede oplysninger fra Panama Papers

-

En bred politisk kreds er enige om at give SKAT lov til at købe data fra de såkaldte Panama Papers, som man har modtaget et anonymt tilbud på. SKAT vurderer på baggrund af en stikprøve, at materialet indeholder relevante og valide oplysninger om flere hundrede danske skatteydere.

Skatteminister Karsten Lauritzen har besluttet at give SKAT tilladelse til at købe datamaterialet for et mindre millionbeløb.

Ifølge skatteminister Karsten Lauritzen kan der være principielle problemer forbundet med at købe lækkede oplysninger, og derfor skal skattevæsnet generelt være varsom med det.

Men der sker en afvejning fra sag til sag. På grund af Panama-sagens alvorlige karakter og store omfang er ministeren dog enig med et bredt politisk flertal i, at indkøbet af oplysninger i dette tilfælde er nødvendigt.


Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.

Reliance Jio Infocomm Ltd.

Billig 4G til en milliard mennesker

- , indsendt af arne_v

Indiens rigeste mand, Mukesh Ambani, har ambitioner om at tilbyde meget billig 4G netforbindelse til det meste af Indiens befolkning. Hans selskab Reliance Jio er officielt åbnet for befolkningen med gratis forbrug resten af året. Derefter koster en måned 149 rupees – der svarer til cirka 15 danske kroner.

Som tingene er nu, har kun 20 procent af den voksne indiske befolkning internet. Ambini satser på, at befolkningen er klar til at ville ændre dette markant og bruge den nye service især via smartphones.

Det nye netværk har kostet 20 milliarder dollars at opbygge og gør brug af næsten 100.000 nye telemaster på tværs af Indien. Det dækker cirka 18.000 byer og 200.000 landsbyer. Målet er at kunne tilbyde netforbindelse til 90 procent af befolkningen om et halvt år.

Reliance Jios indtræden på markedet har fået konkurrenter til at tilbyde rabatter på deres netværksforbindelse med prisfald på 80 procent og forøgelse af data til rådighed.

Andre store selskaber har også forsøgt sig med netværk på det indiske marked. Google tilbyder gratis Wi-Fi på togstationer, mens Facebook forsøgte at komme ind på det indiske marked med selskabets Free Basics. Dette blev dog afvist af myndighederne på grund af krav om netneutralitet.

SXC - daniel447

98.1 millioner passwords i cleartext lækket fra rambler.ru

-

kontooplysninger inklusiv passwords i cleartekst for 98.1 millioner konti er stjålet fra Ruslands største webportal, rambler.ru.

Dette fandt sted 17. februar 2012, og lækket virker til at være gået under radaen siden da, skriver The Register.

Rambler kan ses som den russiske ækvivalent til Yahoo og ligger i skarp konkurrence med det sociale medie vk.com. Sidstnævnte blev i 2012 eller 2013 hacket, og 171 millioner konti høstet for informationer og cleartext passwords. Hackerne satte tidligere i år disse informationer til salg for én bitcoin.

Datalækket fra Rambler blev rapporteret af den samme bruger, der tidligere har overdraget 43.6 millioner cleartext passwords fra Last.fm til LeakedSource.

Flickr - Anonymous Account

Vil gøre multimediedesigner-uddannelsen mere teknisk

-

Fremtidens multimediedesignere skal være bedre teknisk funderede, mener formanden for udvalget for multimediedesigneruddannelsen, Michael Jørgensen.

Men samtidigt er rammerne for ændringer stramme på grund af den gældende bekendgørelse. Det er ikke muligt at ændre på fordelingen af ECTS-point.

‘Vi er bundet af bekendtgørelsen, og det er vanskeligt at gå ud over den. Derfor vil vi lave en grundig renovering af uddannelsen. Det bliver et stort arbejde, men jeg tror, vi kan få skabt en uddannelse, der matcher nutiden,’ udtaler uddannelseschef Michael Jørgensen fra IBA Erhvervsakademi Kolding til Version2.

Uddannelsen skal dække fire fagområder, forretningskendskab, kommunikation, design og interaktion.

Der har lige fra uddannelsens begyndelse været kritik af den mængde teknisk ballast, de færdiguddannede har.

En mulighed for at højne de tekniske kundskaber efterfølgende er f.eks. at tage overbygningen ‘webudvikling’, som også datamatikere kan tage. En stor procentdel af de færdiguddannede multimediedesignere vælger da også den vej.

Sundheds- og ældreministeriet

Patientdata blev sendt til kriminelle

-

To nye sager om udlevering af sundhedsdata til forkerte modtagere har betydning for syv patienter, vis personlige data ved en fejl blevet sendt forkert afsted. I det ene tilfælde er det sket til en web-adresse, hvor modtager ‘uden for enhver tvivl må antages at være kriminel’, lyder det i en redegørelse fra sunhedsminister Sophie Løhde (V).

I det ene tilfælde havde en sagkyndig konsulent ved Styrelsen for Patientsikkerhed problemer med at åbne pdf-filer i det lukkede Citrix-miljø. Derfor sendte han filerne til sin personlige e-mailkonto for at forsøge at åbne dem der. Men en slåfejl betød, at e-mailen i stedet blev sendt til et firma, der er specialiseret i domænenavne, der ligner etablerede selskaber, og som udnytter den type slåfejl i håb om med tiden at få adgang til f.eks. kreditkortdata til identitetstyveri.

En intern undersøgelse i styrelsen er kommet frem til, at der med stor sikkerhed er tale om et ‘malicious’ domæne, da sitet f.eks. sender brugeren videre til andre sites med malware.


Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.

Aalborg Universitet

Stor forskel på antennekvaliteten i mobiltelefoner

-

En ny undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at der er stor forskel på antennekvaliteten på mobiltelefoner og tablets. Mobiltelefoner med de dårligste antenner kræver 10 gange bedre signal for at få forbindelse end mobiltelefoner med de bedste antenner.

Når mobildækningen skal forbedres, er det vigtigt, at mobilselskaberne udbygger og forbedrer mobilnettet, men det er også vigtigt for dækningen, at forbrugerne er bevidste om, at antennekvaliteten har betydning.

Aalborg Universitet har undersøgt antennekvaliteten på de 26 mest populære mobiltelefoner og 4 tablets i Norden for Energistyrelsen og telemyndighederne i Norge, Sverige og Finland samt Teleindustrien med støtte fra Nordisk Ministerråd.

Følgende telefoner klarede sig bedst.

Holdt med højre hånd:

1.-plads: HTC Desire 626.
2.-plads: Samsung Galaxy S5 mini.
3.-plads: Samsung Galaxy J1.
4.-plads: Microsoft Lumia 640.
5.-plads: DORO PhoneEasy 530X.

Holdt med venstre hånd:

1.-plads: DORO PhoneEasy 530X.
2.-plads: Microsoft Lumia 640.
3.-plads: Microsoft Lumia 650.
4.-plads: Sony Xperia Z3 Compact.
5.-plads: Xiaomi Mi5.


Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.

Flickr - skreuzer

Universiteternes forskningsnet bliver 10 gange hurtigere

-

Ericsson Danmark har vundet et udbud fra DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation) om i 10 år at levere optisk transmissionsudstyr til forskningsnettet.

Det nye udstyr afløser optisk transmissionsudstyr fra Alcatel, som har været i drift siden 2008 og som benyttes af de cirka 100 institutioner inden for forskning og undervisning, som er tilknyttet forskningsnettet. Med det nye transmissionsudstyr vil man i fremtiden kunne sende data med op til 100 Gbit/s, hvor de hurtigste strækninger i dag sender med 10 Gbit/s.

Det nuværende udstyr understøtter i dag 40 kanaler, men med det nye system får forskningsnettet 88 kanaler. Det betyder, at man i fremtiden over en enkelt linje kan etablere 88 gange 100 Gbit/s mod de nuværende 40 gange 10 Gbit/s.

Arbejdet påbegyndes efter planen senere i år, og det nye system tages i brug i løbet af 2017.


Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.