mboost-dp1

Skype

Skype til Windows Phone stopper med at virke tidligt 2017

- , indsendt af modgaard

Microsofts ‘Windows Phone’-styresystem blev aldrig den store succes, som firmaet havde håbe. Og med Windows 10 Mobile, som deres nye fokus for mobiltelefoner, trækker Microsoft langsomt ‘Windows Phone’- understøttelse fra deres apps.

Officielt slutter Microsofts support til Windows Phone 8.1 til juli næste år, men allerede til oktober, vil Skype ikke længere være understøttet.

App’en vil kunne bruges uofficielt lidt endnu, men fra starten af 2017 er det helt forbi. Skype bliver ændret fra peer-to-peer til at være i ‘skyen’, og så vil Windows Phone-udgaven ikke længere fungere.

Ikke alle Windows Phone-brugere havde mulighed for at opgradere til Windows 10 Mobile, så dermed må de Skype-brugere, der stadig har Windows Phone, snart se sig om efter en anden besked-app eller en ny telefon.

MIT Media Lab

Microsoft udvikler tatovering, der kan kontrollere ting

-

Sammen med forskere fra MIT har Microsoft udviklet, hvad de kalder, en ‘smart tatovering’, som kan bruges til at interagere med enheder i ejermandens nærområde inklusiv smartphones.

Produktet hedder ‘DuoSkin’, sættes direkte på huden og har en trykfølsom overflade. Det giver mulighed for at sende signaler til f.eks. en smartphone eller klare datatrafik gennem NFC (Near Field Communication). Der er mulighed for at bruge tatoveringerne som track pad, knap eller slider.

DuoSkin:Functional, stylish on-skin user interfaces

Teknologien er dog stadig under udvikling, og vi skal derfor ikke forvente masseproducerede udgaver lige foreløbigt.

Flickr - bongo vongo

Sikkerhedseksperter: Slå automatisk proxy opdagelse fra nu!

- , indsendt af modgaard

Sikkerhedseksperter advarer nu mod ‘Web Proxy Auto-Discovery Protocol’ (WPAD), som er slået til som standard i Windows.

WPAD er en protokol, der lader computere på et netværk automatisk finde ud af, hvilken proxy-server de skal benytte til en URL. Det fungerer ved, at computeren henter en JavaScript-fil (PAC), der indeholder informationer om proxy-serveren og hvornår den skal bruges.

Selvom WPAD mest er anvendt i hos virksomheder, så er protokollen også slået til i ‘Home’-versioner af Windows.

Sikkerhedseksperter fra det britiske firma ‘Context Information Security’ kunne på den nyligt overståede ‘DEF CON’-konference vise, hvordan protokollen kan misbruges til såkaldte ‘man-in-the-middle’-angreb og omgå sikkerheden i både HTTPS og VPN.


Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.

huawei

EISA kårer Huawei P9 til årets forbruger-smartphone

-

Organisationen European Image and Sound Association (EISA) har for fjerde år i træk tildelt Huawei prisen for bedste smartphone til forbrugere.

EISA kårer hvert år de bedste produkter inden for forskellige elektroniske forbrugerkategorier. I år løb Huawei P9 med prisen som bedste ‘consumer smartphone’.

P9 er særligt kendetegnet ved sit dual-kamera, der er udviklet i samarbejde med den tyske kameraproducent Leica.

Ifølge analyseinstituttet GFK nåede Huawei en gennemsnitlig markedsandel af det danske smartphonemarked på 8,6 procent i årets først seks måneder med et peak i juni måned på 10,3 procent kort efter lanceringen af P9.

Globalt har Huawei solgt mere end 4,5 mio. eksemplarer af P9 og P9 Plus.

Samsung Galaxy S7/S7 Edge vandt prisen for bedste mobilkamera, HTC 10 blev kåret som den mest avancerede smartphone, mens LGs G5 telefon fik prisen for bedste mobil-innovation.

Cyber Security Labs @ Ben Gurion University

Forskere udvikler malware der kan stjæle data gennem harddisk-lyde

- , indsendt af modgaard

Forskere fra Ben-Gurion University i Israel har udviklet en ny metode til at fiske informationer ud af computere, der ikke er tilsluttet internettet.

’DiskFiltration’ hedder metoden, og den fungerer ved at kontrollere armen på mekaniske harddiske.

Når en computer er inficeret, kan DiskFiltration bruge søgeoperationer på harddisken til at kontrollere armen præcist og dermed generere lydsignaler, der kan gemme hemmelige data, som så opfanges af en mikrofon ved siden af computeren.

Men mens metoden virker og kan stjæle informationer fra computere, der ellers er sikret ved ikke at være tilgængelige via netværk – såkaldte ‘air-gapped’ computere – så er den praktiske anvendelighed nok begrænset.

DiskFiltration har en akustisk rækkevidde på to meter, kan transmittere 180 bit i minuttet og støj kan påvirke signalet.

Og eftersom både inficering med malwaren og aflytningen af data kræver en person, med fysisk adgang til computeren, så ville andre metoder formentlig være lettere.

Alligevel kan DiskFiltration og andre metoder til at hente data ud af computere uden direkte at forbinde til dem vise sig vigtige angrebsmåder, som sikkerhedsfolk må tage højde for i fremtiden.

Spotify.com

Spotify klar med portal til musik fra computerspil

-

Lydsiden til computerspil som Halo, Minecraft, GTA V og Portal får en dedikeret plads hos Spotify. Selskabet lancerer en ny portal dedikeret til spil-musik.

Du kan f.eks. vælge at lytte til hele samlingen af musik fra Halo-serien eller vælge en playliste ud fra stemning – f.eks. en playliste med navnet ‘Power Gaming’ med rapnumre, eller RetroWave/Outrun, der som navnet indikerer tager udgangspunkt i 80’ernes bilspil med masser af synthesizer.

Tilhængere af de helt gamle spil vil måske ikke finde deres personlige yndling blandt numrene, men ellers er der nok at gå i gang med fra Monument Valley over Leisure Suit Larry til Assasin’s Creed, Elder Scrolls Online, flere GTA-titler og Rocket League.

Beam

Microsoft opkøber streaming-tjenesten Beam og tager kampen mod Twitch og YouTube op med ‘gamification’

-

Microsoft vil også være med, når det gælder spil-streaming.

Torsdag annoncerede Windows og Xbox-giganten, at de har købt det spirende streamingtjeneste Beam. Dermed tager Microsoft kampen op mod Googles YouTube og Amazons Twitch.

Beam startede for syv måneder siden, og har stort fokus på såkaldt ‘gamification’, hvor deltagelse på siden bliver gjort til et spil i sig selv.

Man optjener ‘Beam XP’ ved at bruge siden, og disse kan bruges på for eksempel kosmetiske opgraderinger eller til afstemninger i spil.

For et par år siden blev ‘Twitch plays Pokémon’ populært, hvor en opfindsom programmør brugte tekst-chatten på Twitch til at styre input til et Pokémon-spil, så dem der så med kunne bestemme, hvad der skete i spillet, ved at skrive i chatten.

Den type interaktion ønsker Beam at gøre meget lettere.

En streamer kan slå gamepad-lignende knapper til i sit stream, så seerne kan kontrollere spillet. Og i en video viser Microsoft, hvordan ‘Beam XP’ kan bruges til at ‘spawne’ ekstra fjender eller få vulkaner til at gå i udbrud i Minecraft.

Alt sammen gjort muligt af den kun 200 millisekund lange forsinkelse mellem spillerens handlinger i spillet og når dem, der følger med i spillet, ser får det at se.

Medstifter af Beam, Matt Salsamendi, forsikre, at selvom servicen nu hører under Xbox-familien, så vil andre platforme og spil blive understøttet som hidtil.

Microsoft Corporation

Microsoft udleverer ved en fejl nøglerne til Secure Boot

-

På Windows-tablets og smartphones bruges Secure Boot til at sikre, at enheden nu også booter op på det styresystem, producenten har i tankerne.

Men Microsoft har ved en fejltagelse udleveret nøglerne til Secure Boot, så brugere af f.eks. en Windows RT tablet kan skifte styresystem til Linux eller Android.

Det lader desuden til, at Microsoft ikke fuldt og helt kan ‘trække nøglerne tilbage’. Skaden er sket.

Secure Boot kan kort fortalt bruges af producenten til at bestemme, hvilket styresystem en enhed skal boote op på. Dette er indlejret i indarbejdet i enhedens firmware. Der er desuden en række Secure Boot policies, som skal efterleves af Windows start boot manager under opstart.

Derudover har Microsoft også en speciel Secure Boot policy, der bruges til intern fejlfinding, hvor styresystemets signaturtjek er slået fra. Denne Secure Boot policy er ved en fejl blevet installeret på enheder, der efterfølgende er solgt til almindelige forbrugere.

Derefter er den blevet lækket på internettet, og da denne policy ikke er hardwarespecifik, kan den bruges på x86- og ARM-enheder, der bruger Windows boot manager.

Flickr - orangejack

Kampen mod krypterede beskeder kræver international plan, siger Frankrigs indenrigsminister

-

Krypterede beskedtjenester bliver brugt af terrorister til at planlægge angreb og skal derfor bekæmpes på internationalt niveau. Det sagde den franske indenrigsminister Bernard Cazeneuve torsdag.

Han mødes den 23. august med sin tyske kollega, hvor de skal diskutere et europæisk initiativ til en global handlingsplan for området.

Den franske efterretningstjeneste har stigende problemer med at opfange beskeder fra ekstremister og terrorister, efter disse er gået væk fra traditionelle sociale medier og over til krypterede beskedtjenester.

Blandt andet app’en Telegram, der benytter såkaldt ‘end-to-end’ kryptering, bruges ofte af terrorgruppen IS.

Efter et regeringsmøde kaldte den franske minister krypterede beskeder for et ‘centralt problem i kampen mod terrorisme’, og fortalte at Frankrig har sendt en række forslag til Tyskland, forud for mødet mellem de to landes indenrigsministre.

Bernard Cazeneuve ville ikke uddybe indholdet af forslagene, eller om Frankrig vil forsøge at få måder til at dekryptere beskederne på fra udbyderne af beskedtjenesterne.

ASUSTeK Computer Inc.

Der står ASUS på 40 procent af alle gamer-bærbare

-

ASUS er nummer ét, når det kommer til markedsandel for bærbare gamer-PC’er på verdensplan. Ifølge en undersøgelse fra GfK Group har ASUS en større markedsandel en de tre nærmeste konkurrenter til sammen.

I segmentet ‘Nvidia GTX Series’ har ASUS således 40 procent af markedet – når man ser på salget i første halvdel af 2016. Tallet er identisk med sidste års salg i første halvår. Målet for selskabet er at få det tal op på 50 procent inden året er omme.

Den nærmeste konkurrent står for 13 procent af salget i segmentet, mens de tre nærmeste konkurrenter til sammen har en markedsandel i perioden på 36 procent.