mboost-dp1

Vejdirektoratet

Førerløse lastbiler på danske motorveje i dag

- , indsendt af _tweak

Vejdirektoratet er med i et europæisk samarbejde omkring tests af førerløse lastbiler. Det betyder, at der i dag vil være to konvojer af lastbiler, der skal fra Sverige over Sjælland, Fyn og Jylland, inden de via motorvejsnettet når til Padborg i Tyskland.

Der vil være chauffører i alle lastbilerne, men det bliver kun den chaufføren i den forreste lastbil, der rent faktisk styrer dem alle. Det sker med teknisk hjælp fra radar og radioforbindelse. Alle lastbilerne har Adaptive Cruise Control, der ved hjælp af radar måler afstanden til de omkringliggende køretøjer. Derudover kommunikerer lastbilerne også sammen via Automatic Break Control, der gør det muligt for alle køretøjerne at bremse, så snart den forreste gør.

Alt dette betyder, at lastbilerne kan køre med kort afstand til hinanden og fungere mere som et tog på skinner end som en række selvstændige lastbiler.

Derved spares der plads på motorvejen og skabes mindre kødannelse, og hvis teknologien når hele vejen til produktion, vil det også give vognmændene besparelser.

Vejdirektoratet tror på, at den selvkørende teknologi til biler og lastbiler først bil finde sin plads på motorvejsnettet, da trafikken her er enklere end i f.eks. en bymidte.

Sony

PlayStation 4K eller 4.5 til oktober

-

Wall Street Journal skriver nu, at Sony til oktober vil annoncere en ny Playstation, der indtil videre går under navnet ‘4K’ og ‘4.5’.

Den nye udgave skulle ikke være en direkte efterfølger til den nuværende PS4, men i stedet en opgraderet udgave, der skal være på hylderne samtidigt med nuværende version.

PS 4k skal tage konkurrencen op med high-end virtual reality udstyr til PC – så som Oculus Rift og HTC Vive, der tilbyder en bedre teknisk kvalitet end den nuværende PS4.

Der spekuleres i, om PS 4k kommer til at gøre brug af AMDs nye GPU FinFET arkitektur, der går fra 28nm til 14nm. AMD skulle til oktober også være klar med en ny CPU – også baseret på 14nm.

Vi skrev første gang om rygterne i sidste uge.

Futarque A/S

Danske Rho Board når målet på Kickstarter

-

203 personer har støttet det danskudviklede Rho Board på Kickstarter med et samlet beløb på 114.977 kroner.

Dermed kan projektet bevæge sig videre til produktion af det Android-baserede board, der er udviklet med hjemmet i fokus. Det skal primært ses som et mediacenter med digital TV-tuner som tilvalg. Det understøtter hardware decoding og 4k HEVC video. TV-tuneren klarer alle DVB-kabel og land-baserede TV-signaler.

Derudover understøtter Rho Boardet tilslutning af Raspberry Pi 2.

Oracle

Oracle kræver 9.3 milliarder dollars af Google

-

Det skal koste Google 9.3 milliarder dollars, at selskabet har gjort brug af Java i Android. Tallet er Oracles krav om erstatning i en retsag, der nu har strukket sig over seks år.

Erstatningskravet omhandler dele af Javaplatformen, Oracle mener, kræver licens.

Beløbet er kommet frem i en ekspertvurdering, Oracle har fået udarbejdet, og er cirka ti gange større end det, selskabet krævede, da sagen var for retten i 2012. dengang var juryen splittet omkring, hvorvidt Googles brug af java krævede betaling eller ej.

Stigningen i erstatningskrav afspejler stigningen i mobilmarkedet og andelen af Androidenheder.

Microsoft Corporation

Microsoft undskylder for AI-chatbots nazi-udtalelser

- , indsendt af _tweak

Efter at have lanceret maskinlærings-systemet ‘Tay’, har Microsoft måttet trække stikket efter et døgn. Selskabet åbnede op for Tay på Twitter med det formål at give det læring og forbedring af dets kunstige intelligens. Det skulle ske ved at interagere med 18 til 24-årige amerikanske brugere.

Men dette resulterede i noget, Microsoft kalder en koordineret indsats fra twitterbrugere i håb om at misbruge Tays evner til at kommunikere. I praksis lykkedes dette, da Tay begyndte at benægte holocaust, udvise støtte for nazismen samt komme med antifeministiske kommentarer.

Microsoft lukkede derfor for Tay og vil nu justere på systemet.

GitHub

Git 2.8 er klar

- , indsendt af _tweak

En ny version af Git er på gaden (eller nettet). Version 2.8 indeholder en række fejlrettelser og andre forbedringer fra flere end 70 bidragsydere, skriver Jeff King fra GitHub.

En af de nye forbedringer er ‘parallel fetching’ af submoduler, som giver mulighed for inklusion af andre ‘Git repositories’ i en enkel ‘Git repo’, når man bruger ‘git submodules’-kommandoen. Derudover er der også understøttelse af at slå Gits ‘smudge’ og ‘clean’-filtre fra og mulighed for at klone repositories gennem ‘rsync’ protokollen.

‘Git for Windows’ har også fået en del opmærksomhed i 2.8-udgaven, så det nu skulle være lige så nemt at bruge som på GNU/Linux og Mac OS X.

Alle opdateringerne kan læses i release notes.

U.S. federal government

FBI får adgang til terrorists iPhone uden Apples hjælp

-

Striden mellem FBI og Apple omkring adgang til en afdød terrorists iPhone er nu afsluttet – forstået på den måde, at FBI officielt melder ud, at man nu har skaffet sig adgang til telefonen uden Apples hjælp.

Organisationen giver ikke informationer omkring, hvordan man har skaffet sig adgang, men det forlyder, at et israelsk firma muligvis har assisteret FBI. Og skulle FBI igen få brug for hjælp til at åbne en ellers låst Apple-enhed, vil FBI igen kræve selskabets assistance, lyder det fra en talskvinde.

Apple udtaler på baggrund af FBIs udmelding, at selskabet vil fortsætte arbejdet med at udvikle endnu bedre sikkerhed på dets enheder.

IT University of Copenhagen

Stigning i ansøgere til IT-uddannelser

- , indsendt af arne_v

Tallene for kvote 2-ansøgninger er gjort op, og der er et stort ønske om at uddanne sig inden for software- og webudvikling.

Kvote 2 dækker over ansøgere, der ønsker optagelse på baggrund af andre kvalifikationer end deres karaktergennemsnit alene.

IT-Universitetet (ITU) i København har tre bacheloruddannelser med kvote 2-optag. Her er især uddannelsen i softwareudvikling efterspurgt med en stigning i ansøgere fra 110 i 2015 til 175 i 2016.

Københavns Erhvervsakademi (KEA) oplever samme tendens, hvor uddannelsen med den procentvis største stigning i antallet af ansøgere er ‘PBA Økonomi og Informationsteknolog’. Her var der 12 ansøgere i 2015 og 25 i 2016. Samtidigt oplever bacheloruddannelsen i webudvikling og datamatikeruddannelsen stor fremgang.

Slashdot Media

UbuntuBSD – en kombination af Ubuntu og FreeBSD

- , indsendt af arne_v

Der er kommet en betaversion på gaden af ‘ubuntuBSD’ – en krydsning mellem Ubuntu og FreeBSD. Ifølge Softpedia giver denne krydsning styrkerne fra det linuxbaserede Ubuntu og det UNIX-baserede FreeBSD på en og samme tid.

Systemet skal installeres via en Debian tekstbaseret installer, hvilket med andre ord nok betyder, at målgruppen er folk med en vis mængde Linux-erfaring.

UbuntuBSD kan både bruges som desktop styresystem ved hjælp af Xfce desktop, der kan vælges i installationen. Men man kan også bruge systemet til at køre en Ubuntu server med alle velkendte tools.

Som filsystem bruges det fuldt integrerede ‘Z File System’ eller ZFS, der er designet af Sun Microsystems og har en UFS partition til /boot.

UbuntuBSD ligger på SourceForge og distribueres som en install-only ISO-fil for 64-bit (amd64) computere.

Sidst men ikke mindst skal nævnes, at der er tale om en betaversion, som der fortsat udvikles meget på, så der kan være bugs.

Flickr - bongo vongo

20 procent af ansatte vil sælge passwords

-

Ifølge en undersøgelse udført af det amerikanske selskab SailPoint, vil hver femte ansatte sælge deres virksomheds-password til den rigtige pris. Dette er en stigning fra sidste år, hvor tallet var hver syvende.

Ud af de 20 procent, der altså er klar på at sælge passwords, ville 44 procent ikke bede om et beløb over 1000 dollars – cirka 6.600 kroner.

Samtidigt genbruger 65 procent af de adspurgte passwords på tværs af arbejdsrelaterede programmer. Og 32 procent svarede, at de har samme passwords som andre ansatte.

SailPoint har spurgt 1000 ansatte i private selskaber i USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Østrig og Holland.