mboost-dp1

newz.dk

Dommer stopper salg af RealDVD

- Via Ars Technica - , redigeret af Emil

For en måneds tid siden annoncerede Real Networks et program, RealDVD, til at rippe dvd’er til harddisken, som de mente, var lovligt, set i forhold til alle andre dvd-ripper programmer.

Programmet har været tilgængeligt i en uges tid, men nu har en dommer besluttet, at Real Networks skal stoppe salget af RealDVD. Der er tale om et midlertidig forbud mod salg og distribution, som bunder i henvendelser fra flere filmselskaber.

Real Networks mener deres program er lovligt, idet kopien, der gemmes på brugerens harddisk, er beskyttet med DRM. Dvd’ens oprindelige CSS kopibeskyttelse bliver kopieret med over på harddisken, og RealDVD kan så afspille dvd’en derfra i stedet for dvd-drevet.

Det er netop det faktum, at den originale dvd ikke er påkrævet for at se indholdet, som filmselskabernes brancheorganisation, MPAA (Motion Picture Association of America), mener er ulovlig.

En dommer skal nu afgøre, om RealDVD rent faktisk bryder loven, eller om MPAA overreagerer.





Gå til bund
Gravatar #1 - TuxDK
6. okt. 2008 10:12
Jeg kan altså ikke se hvordan det her program adskiller sig fra andre "DVD Rippere".

Så vidt jeg ved er de andre da ikke blevet dømt ulovlige.
Gravatar #2 - nielsbuus
6. okt. 2008 10:14
#1, øh jo. Det er tilsynenladende verboten i USA, EU og Australien:
http://www.afterdawn.com/news/archive/3218.cfm

Og RealDVD adskiller sig ved at være ringere fra et forbrugerperspektiv i det den kopi som RealDVD gemmer på harddisken er DRM-beskyttet og kun kan afspilles af RealDVD.
Gravatar #3 - kg
6. okt. 2008 10:19
En dommer skal nu afgøre, om RealDVD rent faktisk bryder loven, eller om MPAA overreagerer.


nej, de skal finde ud af om RealDVD bryder loven.

Vi ved jo af erfaring at MPAA overreagerer uanset hvad :P
Gravatar #4 - casperbruun
6. okt. 2008 10:19
Nu må de dælme styre sig. Hvordan kan det være ulovligt at sælge et program, som smider dine lovligt købte DVD film ned på din harddisk?

Hvorfor insisterer film- og musikselskaberne på, at det ulovlige produkt folk kan hente på nettet har større funktionalitet end det, man smider sine surt tjente penge efter?

Jeg er selv stærkt i mod piratkopiering, men kan efterhånden godt forstå, at flere og flere vælger den gratis og åbenbart bedre udgave. DRM og latterlige lovgivninger- nej tak!
Gravatar #5 - lindysign
6. okt. 2008 10:22
Helt ærligt... Er der mange herinde som ikke har software til at omgå den dybt krænkende DRM og lave kopier af deres musik eller film skiver?

ellers henviser jeg til www.slysoft.com
;)

DRM er ulovligt, men vi mangler lige at den del af forbrugernes rettigheder bliver overholdt!
Gravatar #6 - Pernicious
6. okt. 2008 10:37
Synes Ars Technicas kommentar til sagen er meget rammende.
It's almost laughable to see the MPAA fighting so diligently against RealDVD given the fact that CSS-cracking, DVD-ripping applications are widely available online. Taking RealDVD off the market will not have even the slightest effect on DVD ripping; suing Real at this point is like trying to close the barn door after the horse has galloped off and died of old age.
Gravatar #7 - Remmerboy
6. okt. 2008 10:48
programmet ville være lovligt i dk, da man ikke bryder drm for at lave en sikkerhedskopi :)
Gravatar #8 - f-style
6. okt. 2008 10:58
Vil det sige at MPAA går ind for pirat kopiering?
De er jo åbenbart imod at en DVD-rip indeholde DRM, MPAA har nogle sjove holdninger :P, skal der rippes film skal det gøre ordentligt (læs ingen DRM).
Gravatar #9 - Oculus
6. okt. 2008 11:04
Nej, MPAA går ind for at du skal købe den samme film flere gange;

1 stk til afspilning på din DVD-afspiller

1 stk til afspilning på din bærbare mp3/mp4

1 stk til afspilning på [indsæt whatever platform du mere har]
Gravatar #10 - PeterJesper
6. okt. 2008 11:07
MadiZone (2) skrev:
#1, øh jo. Det er tilsynenladende verboten i USA, EU og Australien:
http://www.afterdawn.com/news/archive/3218.cfm

Og RealDVD adskiller sig ved at være ringere fra et forbrugerperspektiv i det den kopi som RealDVD gemmer på harddisken er DRM-beskyttet og kun kan afspilles af RealDVD.


Jeg foretrækker en nyere kilde :

Eksemplarfremstilling til privat brug

§ 12. Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at

1) opføre et bygningsværk,

2) fremstille et eksemplar af et kunstværk ved afstøbning, ved aftryk fra original plade eller stok eller på nogen anden måde, som indebærer, at eksemplaret kan opfattes som en original,

3) fremstille eksemplarer af edb‑programmer i digitaliseret form,

4) fremstille eksemplarer i digital form af databaser, når eksemplarfremstillingen sker på grundlag af en gengivelse af databasen i digital form, eller

5) fremstille enkelte eksemplarer i digital form af andre værker end edb-programmer og databaser, medmindre det udelukkende sker til personlig brug for fremstilleren eller dennes husstand.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 5, er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke at fremstille eksemplarer i digital form på grundlag af et eksemplar, der er lånt eller lejet.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at benytte fremmed medhjælp ved eksemplarfremstillingen, når der er tale om

1) musikværker,

2) filmværker,

3) litterære værker, såfremt den fremmede medhjælp medvirker i erhvervsøjemed,

4) værker af brugskunst eller

5) kunstværker, såfremt eksemplarfremstillingen har form af en kunstnerisk gengivelse.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke brugeren ret til ved eksemplarfremstilling af musikværker og filmværker at anvende teknisk udstyr, der er stillet til rådighed for almenheden på biblioteker, i forretningslokaler eller på andre offentligt tilgængelige steder. Det samme gælder for litterære værker, såfremt det tekniske udstyr er stillet til rådighed i erhvervsøjemed.
Særlige bestemmelser om edb-programmer m.v.

§ 36. Den, der har ret til at benytte et edb-program, må

1) fremstille sådanne eksemplarer af programmet og foretage sådanne ændringer i programmet, som er nødvendige for, at den pågældende kan benytte det efter dets formål, herunder foretage rettelse af fejl,

2) fremstille et sikkerhedseksemplar af programmet, for så vidt det er nødvendigt for benyttelsen af det, og

3) besigtige, undersøge eller afprøve edb-programmet for at fastslå, hvilke ideer og principper der ligger til grund for de enkelte elementer i programmet, hvis dette sker i forbindelse med sådan indlæsning, visning på skærm, kørsel, overførsel, lagring eller lignende af programmet, som vedkommende er berettiget til at udføre.

Stk. 2. Den, der har ret til at benytte en database, må foretage sådanne handlinger, som er nødvendige for, at den pågældende kan få adgang til databasens indhold og gøre normal brug af dette.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, samt stk. 2 kan ikke fraviges ved aftale.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id...


Jo, du må gerne fremstille en sikkerheds-kopi af dine "lovlige"
DVD'er ..
Gravatar #11 - mireigi
6. okt. 2008 11:07
MPAA er som da de spanske erobrere forsøgte at omvende de sydamerikanske indfødte med flotte taler om hvordan de burde leve deres liv. Problemet er bare at i dag er vi "indfødte" lærde og forstår vores rettigheder, hvorfor vi ikke lytter til deres forældede budskaber.
Gravatar #12 - knasknaz
6. okt. 2008 11:07
Kan de ikke bare oprette et firma og et website i Nigeria eller Korea, og så sælge det derfra? ;)
Gravatar #13 - fastwrite1
6. okt. 2008 11:11
Utroligt at MPAA ikke har set lyset endnu. Hvornår laver de et kæmpe site, hvor man kan downloade alle deres film i forskellige formater, og til en pris så man ikke gider at hente den på en .torrent?

Biograffilm - max 50 kroner
Andre DVD film - 20 kroner

Og et nemt system at betale via deres site - så er jeg sikker på at de nok skal få råd til deres sukker i kaffen.

Det er jo penge det i bund og grund handler om. Og de tør ikke indse at det snart er ved at være forbi med maghoni møblerne og de store dyre både i havnen.
Gravatar #14 - techie2650
6. okt. 2008 11:34
Dejligt at se MPAA sikrer at kunder ikke poster penge i dette produkt, men derimod bruger et af de mange andre rigtigt gode gratis alternativer til at rippe DVD'er med eller alternativt betaler for et ordenligt program som ikke tvinger brugere til en speciel afspiller. På toppen af listen står naturligvis Slysofts AnyDVD (HD).
Gravatar #15 - el_barto
6. okt. 2008 12:15
eller om MPAA overreagerer.


He he...mon det er ironi? MPAA overreagerer da altid ;)
Gravatar #16 - TwoZero
6. okt. 2008 13:26
PeterJesper (10) skrev:
Jo, du må gerne fremstille en sikkerheds-kopi af dine "lovlige" DVD'er ..


Øh, nej. Ikke hvis det kræver at man omgår en kopispærring. En kopispærring må kun brydes i det tilfælde, at det er påkrævet for at kunne afspille produktet på eksempelvis en PC. Som en lille note hertil kan siges, at kan man ikke afspille en DVD-film i sin stand alone dvd-afspiller, er der tale om en mangel ved varen. Altså noget der er omfattet af købeloven, ikke ophavsretsloven. Det samme er tilfældet med musik CD'er, kan de ikke afspilles i en almindelig CD-afspiller er der tale om en mangel ved varen.

Faktisk ved jeg ikke hvor du vil hen med det citat fra retsinformation. §36 omhandler kun software (EDB-programmer), ikke DVD-film. og musik CD'er... Faktisk er reglerne for omgåelse af software væsentlig strengere end ved film og musik (Logisk nok).

Endelig vil jeg anbefale dig at tage et kig på §75c (Hele paragraffen).
Gravatar #17 - runeks
6. okt. 2008 14:30
casperbruun (4) skrev:
Nu må de dælme styre sig. Hvordan kan det være ulovligt at sælge et program, som smider dine lovligt købte DVD film ned på din harddisk?

Jeg ved det er et retorisk spørgsmål du stiller, men jeg vil alligevel have lov til at komme med det simple svar: Det kan være ulovligt fordi loven ikke nødvendigvis er baseret på fornuft. Det er i hvert fald tilfældet med copyrightlovgivningen mener jeg. Den er ikke en fordel for samfundet som helhed, men først og fremmest for pladeselskaber.
Gravatar #18 - Mulpacha
6. okt. 2008 14:58
Det er så latterligt den måde lovgivningen er formuleret på. Hvis man gør noget med varen som dens DRM har til formål at stoppe ifølge producenten, så er det ulovligt. Lige meget hvor dårligt DRM beskyttelsen er.
Gravatar #19 - sKIDROw
6. okt. 2008 15:32
Størstedelen af ophavsretsloven, har slet ingen gang på jorden.
Magen til omgang planøkonomi, skal man lede længe efter.

Men man kunne jo afvikle den lige så langsomt, og følge med i udviklingen imens. Startende med de mest skadelige dele først, DRM fredningen og ophævelsen af de frie marked*.

* Det er gjort ulovligt for butikker, at parallelimportere musik og film. Gælder i hele EU, hvilket kostede et par butikker herhjemme raziaer og dyre forlig. Gad vide hvilken inflydelse det her på udvalget og priserne på de ting vi køber herhjemme........
Gravatar #20 - Scapegoat
6. okt. 2008 20:46
Ja ja, men kunne vi ikke have nogle andre til at lave end lige Real-folkene? Altså 4-Real! dér...

Hvis jeg ejede det nævnte program, under afspilning ville jeg konstant være bange for den skulle stoppe min DVD og skrive "Buffering" på min skærm.
Gravatar #21 - sKIDROw
7. okt. 2008 03:06
#20

Du kan bare bruge dine afspillere fra en ordentlig forbindelse?... :P
Gravatar #22 - Septamus
7. okt. 2008 14:36
Sjov de skal spille tid på det. Der kan ikke være tvivl om at det er ulovligt. Jeg ved godt de fleste ikke kender en pind til copyright/ophavsret - men når man betaler for en DVD så ejer man reelt ikke noget, man betaler et beløb for en begrænset licens som definere hvad man må og ikke må under loven. Og det er meget lidt man rent faktisk må. Og da man ikke har fået nogen lov til at kopiere det så er det ulovligt. Så kan folk komme nok så meget og råbe op om at man har betalt for det. Tough. Sådan er loven, hvis du havde et problem med det skulle du have stemt på nogle andre politikere.
Gravatar #23 - sKIDROw
7. okt. 2008 14:56
#22

"hvis du havde et problem med det skulle du have stemt på nogle andre politikere."

Tal om at få løst et problem, og skabt 20 andre... ;P
Jeg kender kun et parti, som er blot en smule kritiske overfor ophavsretten. Og det er enhedslisten.... Behøver jeg sige mere?.... ;)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login