mboost-dp1

Aldrig Mere Dell


Gå til bund
Gravatar #1 - BentJ
6. jan. 2010 12:36
Nu har jeg købt min sidste pc hos Dell.

Efter at have anvendt Dell pc'er på arbejdet og hjemme i mere end 10 år er bægeret fyldt. Det er min sidste! Aldrig har jeg oplevet en virksomhed der er så kunde-fjendsk og ufleksibel.

Miseren starter med at jeg i november bestiller en lækker tablet pc Dell XT2 til levering i December måned. På ordre bekræftelsen står bl.a:

Estimeret leveringsdato for denne ordre er 2009-12-09 eller før.



- Vores fragtselskab vil kontakte dig med information om planlagt levering, når din ordre er sendt afsted

Vær opmærksom på at vi løbende vil sende dig e-mails med opdateringer om din ordre.


Dagen nærmer sig - jeg hører ikke noget fra hverken Dell eller fragtselskab.

Ved en søgning i Dell's system finder jeg ud af at ordren er forsinket 2 uger. Hov, hvad var det der stod om løbende email med opdateringer til min ordre?

Jeg er dog glad fordi jeg i det mindste får en inden jul. Da vi kommer nærmere den nye dato, har jeg stadig ikke hørt noget, og et kig på hjemmesiden viser at jeg nu ikke kan forvente at få den før sidst i Januar. Hvad!!! Jeg ringer til sælgeren og efter at have brugt ½ dag med at forsøge at komme igennem, fanger jeg ham endelig. "Hov", siger han, "Det kan jeg da godt se" Det er fordi din 90W strømnforsyning er i restordre. Det kan jeg ordne ved at slette ordren og lave en ny med et 65W strømforsyning. Samtidig vil jeg lave det til en haste odre"

Jeg får den nye bekræftelse med leveringsdato 30/12. Det er ikke så godt, jeg har nemlig valgt at den skal leveres på min kones arbejde, hvor der altid er nogen, LIGE UNDTAGEN MELLEM JUL OG NYTÅR.

Nå det kan vel fixes med en anden leveringsadresse. På med vanten ringe igen, vente, vente - og da jeg så for en fra kundeservice i røret fortæller den venlige dame at MAN IKKE KAN ÆNDRE LEVERINGSADRESSEN NÅR ORDREN ER AFGIVET.

Jeg protesterer, men må acceptere. Jeg får at vide at vognmanden vil smide en seddel ind og at jeg så kan ringe og aftale en ny levering.

Dagen før modtager jeg en email som fortæller at ordren vil bliver leveret næste dag mellem 8 og 16.

Da jeg gerne vil have den nye pc, tager min kone og jeg op på hendes arbejdsplads. Vi kan jo sidde og arbejde et par timer til pc'en kommer tænker vi. Da vi ankommer ud på formiddagen er der ingen seddel i postkassen, så ved vi at de ikke har været der. DE KOMMER BARE HELLER ALDRIG MED PC'en! Min kone tager afsted kl 16 og der er stadig rengøringsfolk tilstede. Ingen PC og ingen besked.

Mandag efter nytår kommer fragtmanden med pc'en og siger at han har været der meget tidligt den 30/12 - hvad var det så lige med den seddel der skulle have været i postkassen.

Senere samme dag fortæller min kollega at han har betalt en regning fra Dell på 15000 kr. Hvad er nu det for noget? Jeg har allerede betalt med kreditkort. Det er så fordi ordren er lavet 2 gange, så har sælgeren ved en fejl sendt en faktura. Mere opringning. Det er så nemt at handle med Dell!!

Endelig opdager jeg at der mangler en manual da jeg pakker pc'en ud. Det er en tablet pc, med mange funktioner jeg ikke kender, har jeg brug for en manual. Jeg går på nettet og søger, men kan ikke finde nogen.

Idag ringer jeg så til Dells kundeservice og fortæller at jeg ikke har fået manualen, og gerne vil have den tilsendt. Medarbejderen fortæller at "DE IKKE KAN EFTERSENDE MANUALER", min eneste mulighed er at downloade den. "Men den er der ikke" I skrivende stund venter jeg stadig på den mail med linket til manualen.

Det er ikke kundeservice Dell præsterer her. Det er et kunde-mareridt. Aldrig, aldrig mere.
Gravatar #2 - LinguaIgnota
6. jan. 2010 12:38
Even cooler story, bro.
Gravatar #3 - Rasmus064
6. jan. 2010 12:51
Hvorfor hede hule helved opretter du en bruger bare for at fortælle du ikke kan lide Dell?
Gravatar #4 - BentJ
6. jan. 2010 12:54
Hvis ikke jeg fortæller historien, er der jo mange flere der kommer til at opleve det samme.
Gravatar #5 - Adagio
6. jan. 2010 13:11
Du kunne jo skrive det på trustpilot istedet ;)
Gravatar #6 - Mort
6. jan. 2010 13:16
#3: Et eller andet indlæg skulle jo være hans første, hvorfor ikke denne historie, den er da ganske relevant ?
Gravatar #7 - Rasmus064
6. jan. 2010 13:40
#6
Det er jo ikke nogen spørgsmål han kommer med, han brokker sig bare.

#1
Efter at have læst historien igen synes jeg det minder mest om en shit happens ting. Hos Dell selv kan de jo ikke sende computeren før de har alle dele. Hvis de havde gjort det ville du bare brokke dig over at du nu mangler en strøm forsyning. De får ikke sket en mail, det kan ske for alle virksomheder. Du har jo selv valgt at den skal leveres til din kones arbejde så det skal du ikke give Dell skylden for. Fragtmanden kommer for tidligt og får ikke langt en seddel. Mener ikke Dell har deres eget fragtselskab, så det kan du heller ikke give dem skylden for. Det var bare en mand(eller kvinde) der ikke har noget med Dell at gøre som ikke gad give dig en seddel. Du modtager så to regninger, det er et fuckup på deres side. Det kan være at deres system ikke er i stand til at lave en ny ordre uden at sende en regning? Til sidst modtager du så dit gøgl men mangler en manual. Manualer plejer at blive pakket sammen med computeren og det sker sjældent i Danmark. At service manden ikke giver det et link eller sender dig en mail med et link er nok ikke den bedste service i verden.

For at gøre det kort. Du har ikke haft den bedste oplevelse med Dell, men du har sgu heller ikke gjort det let for dem.
Hvis du nu bare havde valgt at vente så havde der ikke været så mange problemer.
Gravatar #8 - Cyrack
6. jan. 2010 14:04
Rasmus064 (7) skrev:
Hvis du nu bare havde valgt at vente så havde der ikke været så mange problemer.

Eller Dell kunne have sendt mails efterhånden som hans ordre blev forsinket, så kan kunne have ændret sin ordre? De kunne jo have lettet røven da de ikke kunne skaffe strømforsyningen?

@BentJ:
Bad luck at de ikke har kunnet klare en relativt simpel ordre. Mht. manualen: du kan jo vælge kræve et nedslag i prisen, da du har fået et defekt produkt. Dell må så forsøge at udbedre fejl (den manglende manual), men et link er ikke nok. Der skal dødt træ på bordet, enten i form af en manual eller penge.
Gravatar #9 - KC
6. jan. 2010 14:05
shit happens!

DELL sucks fordi de bruger (eller brugte engang) custom dele dvs. du har ikke andre muligheder for at reparere eller opgradere den, end at betale hvad DELL syns er fair.

Din historie ville ikke være nok til at afholde mig fra at købe DELL, hvis ikke lige jeg vidste, at de suger i forvejen.
Gravatar #10 - Jakob Jakobsen
6. jan. 2010 14:09
#9
Nøjagtigt som samtlige andre computerprodcenter?
Gravatar #11 - cazotaro
6. jan. 2010 19:06
Sidder selv med en DELL Latitude E6400 købt gennem min fars arbejde, med moms, bare med deres kundefordele.

Leveringen fungerede fint - til min fars arbejde.

Der fulgte godt nok ingen manual med, hvilket jeg er enig I der bare burde gøre fra så 'velsoigneret' en virksomhed. Men de par genvejstatser fandt jeg hurtigt. Så gad ikke brokke mig.

Computeren begyndte at larme voldsomt efter et halvt års tid, så jeg kontaktede deres kundeservice (godt nok for virksomheder) og kom hurtigt igennem, med det samme tror jeg faktisk. Jeg forklarer problemet og aftaler med den i øvrigt utroligt flinke medarbejder, at de sender en ud med en ny blæser, da den lod til at være problemet. Teknikkeren (der i øvrigt var 'freelance' og ikke ansatte direkte under DELL) kommer, åbner min computer, finder ud af at det vist bare var stikket der var hoppet ud (sikkert pga. transport til og fra skole hver dag). Han skifter nu alligevel bare blæseren, computeren virker som ny, manden smutter og jeg er glad.

Et par dage efter ringer medarbejderen fra DELL og sikre sig at jeg er tilfreds.

Det skal selvfølgelig siges at min fars arbejde har DELLs bedste garanti, som jeg så er heldig også at have. Men for mig er det en direkte modsat oplevelse, i sær fordi du lader til også at købe gennem dit arbejde.

DELL har bare lavet en fejl, den er slem, men det sker.
Gravatar #12 - Niklas H
6. jan. 2010 19:14
#11 Business-support er typisk MEGET bedre end normal support - det gælder stort set alle firmaer.
Gravatar #13 - Ronson ⅍
6. jan. 2010 19:16
Har en Dell bærbar som privat som en dag skulle have skiftet harddisk. Ringede til dem, kører et diagnosticeringsprogram og vupti så er der en harddisk på vej til mig som jeg selv måtte skifte.

Bedre service kan man sgu da næsten ikke finde (ved HP har man i øvrigt samme mulighed, i hvert fald på stationære).

Min fætter har en brugt Dell bærbar med rundt i verden som vindmøllemontør og han har netop valgt at købe en ny.

Så helt skidt kan Dell da ikke være.
Gravatar #14 - The-Lone-Gunman
6. jan. 2010 19:23
Jeg har også rigtig dårlig erfaring med Dells kundeservice og leverance. Men jeg er nu rigtig glad for min Vostro 1320, efter jeg endelig fik den.

For det første virker det somom Dell har udliciteret kundeservice til østeuropa, jeg opgav hvertfald at snakke dansk med Svetlena, eller hvad de nu hedder.

Fragtmanden var her ikke på den aftalte dag. Da jeg ringede sagde de, at det havde de været. Der var ingen seddel i min postkasse og jeg havde været hjemme hele dagen. Jeg endte op med at køre den lange tur til fragtcentralen selv.

Håbløst.

Min kusine havde præcis samme problemer, da hun bestilte sin. Ventede hjemme hele dagen. De kom aldrig.

Hun har så også problemer med det indbygget webcam, der viser alt blå/grønt. Supportens svar? Der er ingen drivere til Windows 7, selvom den er købt med Windows 7 preinstalleret. Desuden er svaret løgn. Vi har samme model, og mit webcam fungerer fint på Win7.
Gravatar #15 - Woller
6. jan. 2010 19:59
Har kun gode erfaringer med dell og anbefaler dem til alle :)
købte for ~2,5 år siden en XPS bærbar fra dem,
Den kørte upåklageligt det første års tid, hvorefter jeg tabte den og harddisken næsten døde, ringede til dem og de sendte en ny uden problemer.

Senere ødelagde jeg min skærm pga jeg ikke lige så der lå et headset da jeg lukkede den, dagen efter stod der en tekniker med en ny skærm. alt i alt har jegt nok haft en tekniker ude 5 eller 6 gange fordi jeg bliver ved med at smide med den^^ men hver eneste gang er den blevet repareret uden problemer.

Jeg ved ihvertfald at der står dell på min næste laptop :)
Gravatar #16 - Acro
6. jan. 2010 20:15
Hos min virksomhed betaler vi for Dells ProSupport, og det til trods er det ofte umuligt at få fat i nogle teknikere, fordi de har travlt. Når det så lykkes, bliver vi bedt om selv at køre diagnosticering, fordi deres teknikere kun må tage en reservedel med ud. Det betyder, at problemet nogle gange viser sig at være noget andet, der er galt, og så skal man vente yderligere tid på at få afhjulpet problemet.
Jeg undrer mig over, hvad de gør, når de får fat på ikke-tekniske kunder. Vi er sågar blevet bedt om selv at skifte RAM. Det er ikke noget problem, men det bør jo helt ærligt ikke være vores ansvar med en supportaftale.

Woller (15) skrev:
Senere ødelagde jeg min skærm pga jeg ikke lige så der lå et headset da jeg lukkede den, dagen efter stod der en tekniker med en ny skærm. alt i alt har jegt nok haft en tekniker ude 5 eller 6 gange fordi jeg bliver ved med at smide med den^^ men hver eneste gang er den blevet repareret uden problemer.


Ret grundlæggende kunne du også bare behandle dit hardware ordentligt eller vælge en tillægsforsikring, hvis du er særlig klodset. Du kan alligevel ikke forvente, at Dell eller nogen anden producent bliver ved med at yde den service. Det er selvfølgelig helt uden tvivl en god service, men det er bare ikke nok, hvis der er helt basale mangler.
Gravatar #17 - Kris
6. jan. 2010 20:25
Har to gange oplevet upåklagelig support fra dell på min xps.
Første gang havde jeg tabt en smøg i tasteturet og der var kommet et kæmpehul så flere taster ikke kunne bruges. Da jeg ringede til support for at høre hvor jeg evt. kunne købe et nyt(da garantien for længe siden var røget) bad de blot om min adresse og næste dag stod der en gut med et nyt til mig. Anden gang var laseren i mit dvd drev blevet træt og holdt op med at læse, samme procedure som sidst med support og nyt drev modtaget dagen efter.

Gratis nye dele modtaget dagen efter man har ringet ind til support kan jeg næppe klage over.
Dog måtte jeg ligesom mange andre vente et par uger ekstra på min dell da jeg bestilte den. Igen lige op til jul og der manglede dele på lageret. Men efter et par samtaler med support valgte de pga. manglende modtagelse at sætte et nyere og bedre grafikkort i den bærbare som tak for tålmodighed.
Gravatar #18 - Jakob Jakobsen
6. jan. 2010 21:00
Fandt en død Dell på genbrugsstationen for 4-5 år siden.
Så en servicetkode på bagsiden af den og slog den op. Den var stadig gyldig.
Dagen efter stod der en tekniker fra Dell og skiftede bundkortet på garantien.
Se det er service.
Gravatar #19 - røvskæg
6. jan. 2010 21:12
Kris (17) skrev:
Første gang havde jeg tabt en smøg i tasteturet og der var kommet et kæmpehul så flere taster ikke kunne bruges.


! Bevar Christiania !
Gravatar #20 - BentJ
6. jan. 2010 21:44
Jeg tror at man kan konkludere at der er nogen ting Dell er rigtig gode til, nemlig service når man har en defekt pc - specielt hvis man har købt og betalt for den service. Det har jeg også altid rost til skyerne og sagt til alle at de skal købe Dell af netop den grund.

Er man derimod uheldig at få problemer i forbindelse med leveringen, Dumper de med et brag. Det er ikke ok at de ikke giver besked når leveringen bliver forsinket og det er totalt tosset at man ikke kan aftale og ændre noget omkring leveringsadresse og tidspunkt. At der ikke kommer en manual med er en fejl der kan ske, men at de ikke kan eftersende den, er for langt ude.

I dette indlæg hævdes det at Dell har lært af den kritik de har fået, det er jeg ikke sikker på passer.





Gravatar #21 - 3214N
6. jan. 2010 22:30
Kan kun tale positivt om Dell, men min erfaring stammer fra erhverv siden. Har kun oplevet at få fat i udlændinge når man ringer udenfor den danske åbningstid. Har man problemer kan man jo ringe til sin account manager.
Gravatar #22 - mbw2001
6. jan. 2010 23:08
Er nu heller ikke super glad for Dell. Har haft min XPS i ca 15 måneder.
Min arbejdsplads har valg en mærkelig løsning med Day 2 day service med dele fra dell og en forsikring hos alternativt selvskab.
Først røg harddisken. God service, ringede og der stod et bud med en ny disk dagen efter. Faktisk fuckede jeg/vi op i det så vores receptionist afviste budet og så kom der blot et nyt bud dagen efter igen uden noget besvær.
Det er så fint nok. Kort efter døde min skærm. Billedet forsvandt langsomt fra skærmen til jeg tilsidst kun havde ca. 2x3cm billede i højre hjørne. Her blev det en kamp uden lige. Tog min næsten 6 måneder med diskussioner hvor Dell mente det var et slag som forsikringen skulle dække og forsikringen mente det var en defekt skærm som skulle dækkes af garantien.
Efter ca. 6 måneder fik jeg langsomt drejet sagen over til at jeg havde givet skærmen et slag og forsikringen åd skærmen. Jeg havde en day 2 day service på computeren som betød at hvis jeg selv betalte skaden ville der komme en tekniker og skifte skærmen dagen efter. Men af ukendte årsager virkede denne serviceaftale ikke når det var forsikringen der skulle dække skaden. Så skulle jeg undvære computeren i over 14 dage.... Dejligt.
Endelig fik jeg computeren igen. Nu med funktionel skærm. Dog gik der kun ca. 14 dage før jeg fik en melding om at batteriet var defekt og burde skiftes. Men pga. alle problemerne var maskinen nu over et år og forsikringen gælder åbenbart kun på batteriet i et år. Selvom jeg kun har kunnet bruge computeren i langt under et år.
Så nu skal jeg smide ca. 900,- hvis jeg vil have en computer som holder mere end 15-20min på en opladning. De 900,- har jeg fundet på deres hjemmeside da jeg efter 3 samtaler med deres support ikke kan få oplyst prisen på deres batterier, men kun blive tilsendt en mail fra deres salgsafdeling. Som så aldrig kommer, på trods af at mailsne fra deres support fint kommer igennem. Der er dog heller ingen af de 3 supportere som kan se de tidligere har bedt om et prisforslag til mig.
Så nej. Selvom de lagde godt ud, har de tabt grusomt siden da.
Gravatar #23 - KC
7. jan. 2010 00:39
Jakob Jakobsen (10) skrev:
#9
Nøjagtigt som samtlige andre computerprodcenter?


For stationære er det kun DELL jeg har set køre med deres eget system. Det er nok det samme for deres bærbare, dem har jeg bare ikke haft lejlighed til at kigge ind i. HP, Lenovo, Toshiba og Fujitsu har jeg set mulighed for at skifte gfx, modem og wifi på.

Så nej det er ikke som samtlige andre computerproducenter, har du nogensinde skilt en maskine ad?
Gravatar #24 - Caek of Doom
7. jan. 2010 00:48
Easy as Dell - shitty as hell.
Gravatar #25 - Jakob Jakobsen
7. jan. 2010 08:25
KC (23) skrev:
Så nej det er ikke som samtlige andre computerproducenter, har du nogensinde skilt en maskine ad?


I hvert fald de første par tusind maskiner:)

Det eneste Dell har kørt med, som ikke var standard i mange år, er deres PSU. Ellers er alle dele standard. Dog bruger de mange "slim" dele, så som CD/DVD-drev fra bærbarer osv. men det er stadig standarddele.
Det jeg virkelig elsker ved Dell maskiner, er at de har brugt tid på at lave deres kabinetter. Der findes ikke kabinetter der er nemmere at have med at gøre, 80% af maskinen kan skilles ad uden skruer og det er tydeligt hvordan man gør. Desuden er det lavet til at holde, i modsætning til mange af de nye "skrueløse" plastik kabinetter der er på markedet idag.

Den eneste producent jeg har haft problemer med, er derimod IBM, som for 8-10 år siden ikke fulgte AT/ATX standarden, så det var umuligt at finde ikke-IBM komponenter der kunne passe i maskinen.

PS. Har du et specielt problem, siden du går og voter indlæg som #11 og #15 flamebait?
Gravatar #26 - KC
7. jan. 2010 22:06
Jakob Jakobsen (25) skrev:
I hvert fald de første par tusind maskiner:)

...

PS. Har du et specielt problem, siden du går og voter indlæg som #11 og #15 flamebait?


Yeah får en kløe i højre pegefinger, når folk rater mine posts som flamebait.

Bare fordi DELL fanbois ikke kan lide, at jeg ikke kan lide DELL, er ikke nogen grund til at rate mig flamebait.

Jeg forholder mig til OP, giver min holdning og mener derefter at et fragtproblem og en manglende manual ikke er grund nok for mig, til at afholde mig fra en leverandør. Hvis maskinen fejlede og de ikke gad reparere den, ville jeg give OP ret.
Gravatar #27 - Slettet Bruger [3712949242]
7. jan. 2010 22:12
Hjalp en veninde med at købe en studio 1555... hun fik rabat og den kom før tid. det må jo opveje #1's uheldige historie..

Ikke sandt Bent?
Gravatar #28 - Jakob Jakobsen
8. jan. 2010 06:54
#26

Hvis du refererer til indlæg #9, så er det jo klart flamebait.
Du brokker dig over noget der reelt ikke passer og kommer med en voldsom rant uden at bakke den op med en grund.
Gravatar #29 - zin
8. jan. 2010 07:25
#26: Hvis ikke du har noget godt at sige, så lad være med at sige det.
Jeg holder også en masser forfærdeligt pis tilbage - bl.a. om dig - som ikke hører et nogenlunde seriøst diskussionsfora (newz.dk) til.
Ja, Dell laver nogle bæ PC'ere. Ja, deres service kan, til tider, (lige som alle andre større firmaers) stinke noget så grusomt.

Det giver ikke anlæg til andet end at klage sig til producenten. Ikke til os - vi gider ikke høre på det, i den tone. Det er fint med en god skandale historie, men tonen er simpelthen mindst lige så irriterende som Dells brugerservice.
Gravatar #30 - Zombie Steve Jobs
8. jan. 2010 07:27
Jeg er flere gange blevet voldtaget af Dells Onsite Response.
Se det er service!

#29 Havde desværre ikke noget bedre at sige.
Gravatar #31 - zin
8. jan. 2010 07:34
#30: Forskellen er, at du bad om det. I mean, you bought Dell.
Gravatar #32 - KC
8. jan. 2010 09:50
#28: Kan godt være jeg husker forkert, men mener jeg havde en DELL åben, hvor de havde vendt hele lortet spejvendt, så almindelige komponenter ikke kunne proppes ind I. Hvilken en af mine flameposts var en rant?

#29: Tror du skal øve dig lidt på det der indernet, jeg kan ikke se hvorfor jeg ikke kan dele min erfaring i denne tråd og kommentere OP?
Gravatar #33 - zin
8. jan. 2010 10:13
#32: Jeg kan skam sagtens "Indernet". Jeg vil vove den påstand at jeg er bedre til det end du er.
Jeg gør bare ikke alt det pjattede/tåbelige/idiotiske her fordi jeg har respekt (skal tages med et gran salt) for folk, der tør kalde sig selv nørder (som newz.dk jo er et fora for).
Hvis du ikke har det, er det da synd for dig, for så har du heller ingen selvrespekt (jv.f. du er på et forum for nørder).
Gravatar #34 - cazotaro
8. jan. 2010 18:42
KC (9) skrev:

DELL sucks fordi de bruger (eller brugte engang) custom dele dvs. du har ikke andre muligheder for at reparere eller opgradere den, end at betale hvad DELL syns er fair.

Din historie ville ikke være nok til at afholde mig fra at købe DELL, hvis ikke lige jeg vidste, at de suger i forvejen.


Jeg er ikke DELL fanboy, men forstår skam idéen med at overdrive. Så det vil jeg ikke køre på. Jeg ratede dit indlæg for flamebait fordi du bare kritisere uden at give baggrund til kritikken.

"KC er et røvrul, basta" = flamebait
"KC er en knold at høre på når han bare smider et udsagn i en træls tone uden at give nogen forklaringer eller grunde til hans udsagn" = ikke flamebait
Gravatar #35 - reefermadness  
8. jan. 2010 20:03
KC (9) skrev:
shit happens!

DELL sucks fordi de bruger (eller brugte engang) custom dele dvs. du har ikke andre muligheder for at reparere eller opgradere den, end at betale hvad DELL syns er fair.


Custom dele ahva?

Alle almindelige dele som RAM, harddiske, grafikkort, optiske drev osv er ganske almindelige dele ved dell

Når det er stationære er det rigtig nok at dell bruger BTX istedet for ATX, men det er der nu flere producenter der gør (Og det eneste det betyder er at du ikke kan tage en almindelig ATX strømforsyning eller bundkort og smide i)

Der er svjv ikke nogen standard formfaktor på bærbare, så her er der ikke noget der hedder "standard dele" (foruden ram, harddiske og PCI-E kort selvfølgelig)

kc skrev:

#28: Kan godt være jeg husker forkert, men mener jeg havde en DELL åben, hvor de havde vendt hele lortet spejvendt, så almindelige komponenter ikke kunne proppes ind I. Hvilken en af mine flameposts var en rant?

- B T X! Det er ikke noget dell har opfundet men intel.
Gravatar #36 - KC
8. jan. 2010 21:40
#35 tak! - Så fik jeg da også noget ud af tråden, BTX, der kan man se. Har aldrig set det i andre mærker stationære.
Har stødt på grafikkort som passede i flere mærker bærbare, kan godt være det var PCI-E.

34# skal der være mere end en baggrund for min kritik eller skal den bare passe i dit univers? Min "baggrund for kritikken" var som du selv citerer, at de bruger BTX(tak #35), modsat alle andre mærker jeg er stødt på.

Derefter giver jeg min egen holdning tilkende, idet jeg siger at forsinkelser i fragt og en manglende manual ikke ville afholde mig fra at handle med et firma.

Dette er jo en diskussion ud fra OP, hvis ikke min mening ikke tæller fordi jeg ikke har DELL eller på anden måde har pisset på nogen, må de jo stemme mig hjem. At flamebait rate et underbygget udsagn og en personlig holdning til OP er bare tøset.

Bortset fra det er det en dejlig diskussion! - Keep en coming.
Gravatar #37 - Bundy
11. jan. 2010 11:37
I dunno - Da jeg arbejde i en IT-afdeling på en teknisk skole, var vores leverandør også dell. Vi havde "guld support" og jeg må godt nok erkende jeg har haft blandede oplevelser med dem.

F.eks hende supporteren der insiterede på at jeg bootede på deres diagnostic CD, når jeg prøvede at forklare hende at CD-ROM drevet var defekt.

"Du skal sætte din Dell diagnostic CD og boote på den og fortælle mig resultatet"
"Det kan jeg ikke - DVD drevet er defekt, og vil ikke læse nogen CD'er"
"Du skal boote på din Dell diagnostic CD, også .. "
"Dame, DREVET ER DEFEKT, jeg KAN ikke."
"Hvis du ikke vil gøre som jeg beder dig om, kan jeg ikke hjælpe dig."

/gun
Gravatar #38 - Jakob Jakobsen
11. jan. 2010 11:52
#37
Lyder som om hun har arbejdet for Tele2 support.

De havde også en tendens til at henvise til en hjemmeside når ens internetforbindelse var død.
Gravatar #39 - reefermadness  
11. jan. 2010 17:08
#37 - Hehe hvornår var det?

Dell havde lidt problemer med deres PRO support (pga. underbemanding) på et tidspunkt, så de satte de knap så kloge på når der virkelig var kø på..
Gravatar #40 - Bundy
11. jan. 2010 19:28
#39 : Uhmm .. 2004/2005? Den tid i mit liv er ærlig talt lidt tåget :P

Omvendt kunne man også være heldig ved dell, og finde en der sagde "øjeblik, lad mig lige finde vej igennem mit system her, så det siger at jeg skal give dit et nyt drev, så sender jeg et" .. Virker som om at de ikke kan få lov til at sende reservedele ud, uden at gå igennem alle punkterne..
Gravatar #41 - reefermadness  
11. jan. 2010 19:45
#40 - Det må de heller ikke, men nogle er ret ligeglade med deres troubleshoot system (Som nogle gange bare munder ud i en geninstallation lige meget hvad man vælger)

Har arbejdet ved en af deres outsource partnere, jeg var meget fleksibel hvis bare man talte pænt :-)
Gravatar #42 - mbw2001
11. jan. 2010 21:19
#41
Det er jo altid tilfældet. Man har de ting man skal gøre og man har de ting man kan gøre. Jo flinkere slutbrugeren er jo mere tilbøjelig er man jo til at kigge i posen med "kan gøre"-muligheder.
Gravatar #43 - fidomuh
12. jan. 2010 00:14
#16 Acro

Dell har flere former for support - en IT specifik og en "End User".
"End User" koster mere, da de saa tjekker diagnosticering selv, etc :)

Saa tjek hvad i har, mit bud er IT. ( Det har vi, men med 4 timers mission critical, saa det er intet problem. Der staar en tekniker med en ny enhed typisk indenfor 3 timer :) )

#Dell support

"Du faar hvad du betaler for".
Betaler du 'meget' ( altsaa, ekstra for support ) faar du typisk meget support. Betaler du 'lidt', beror det nok mest paa held og hvor godt humoer den givne support assisten er i.

Dell har ret godt kundekontrol, saa der plejer at vaere ganske god support - direkte modsat vores oplevelser med HP, som ikke anede hvad deres eget produkt kunne eller ikke kunne. Selv efter 3 tekniker besoeg virkede det af lort :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login