mboost-dp1

At trække netværkskabler i væg


Gå til bund
Gravatar #1 - chewie
3. sep. 2013 08:01
Heps!

Jeg står foran udfordringen at trække et par netværkskabler i gipsvæggen derhjemme, da det trådløse netværk simpelthen ikke rækker til streaming af videoindhold fra NAS til mediecenter. Men hvad skal man købe og er der nogle netværkskyndige som kan be- eller afkræfte at jeg er på rette spor her?

Det jeg havde tænkt mig at købe:

Cat 6 S-FTP Netværkskabel - Blød - 100 meter
Modularstik skærmet RJ45 Cat 5/6 kabler 10 stk.
Beskyttelseskappe modularstik RJ45 Grå 10 stk.
Cat6 Netværks vægdåse - 2 x RJ45.
LK Lexcom 250 Konnektor - UTP Cat6

Derudover en Crimp-tang og en LSA-tang så jeg kan samle kablerne.

Jeg tænkte at cat6 frem for cat5e burde være fint, da jeg lige så godt kunne fremtidssikre lidt. Længden kommer næppe til at overstige 5-6 meter pr. udtag. Jeg valgte det bløde kabel, da jeg tænkte det var lidt lettere at arbejde med, men ved ikke om det korrekt?

Der hvor jeg virkelig er blank er ved montering af netværkskablet i et væg-udtag. Er en "LK Konnector" til 99 kr/stk virkelig nødvendig eller kunne man nøjes med en keystone dims til 29 kr?

På forhånd tak for input :)
Gravatar #2 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
3. sep. 2013 08:36
Lige umiddelbart vil jeg mene at du kan bruge den dims til 29 kr.

Ellers kan jeg lige kigge hvad jeg har i rodekassen.
Gravatar #3 - Guezz
3. sep. 2013 09:01
Jeg ville nok vælge denne til vægen
LK Dims til vægen :)

Blød kabel er nemmere at bukke ved stik og lign.
Hård kabel kan afhængig af vægen være nemmere at trække.

Keystone burde passe i LK rammen

Men hvis det er kan det være jeg har nogle Connector fra LK , men kan ikke huske om de er 250 , det kan ejg lige følge op på.
Gravatar #4 - TrolleRolle
3. sep. 2013 09:30
Du skal ikke bruge blødt kabel.
Installationskabel er altid den hårde type, og det fungerer bedst når du skal montere det i vægdåserne, som er bygget til at lave en god forbindelse med en leder som er EN hård wire.
Det bløde kabel bliver nærmest bare skåret i smadder når du forsøger at montere det i en vægdåse.

RJ45stik?
Hvad har du tænkt dig at købe "Modularstik skærmet RJ45" for?
Forhåbentligt ikke for at sætte dem i den ene ende, og så en vægdåse i den anden?
Man laver altid sådanne installationer med vægdåser/patchpanel i begge ender. Det andet er noget sjusk som ser tåbeligt ud i den ende med stikkene.

Det giver i alt 3 ledninger per forbindelse.
Ala..

Router/NAS <-- normalt kabel med RJ45--> Vægdåse <-- hårdt kabel inde i væggen --> Vægdåse <-- normalt kabel med RJ45 --> Mediecenter
Gravatar #5 - chewie
3. sep. 2013 10:46
#4 Jep, det var netop for at lave vægdåse i den ene ende og løse kabler i den anden. Og ja, det er noget sjusk, men der er simpelthen ikke plads til at lave vægdåser i den anden ende, da min router står i en skunk :(
Det var også en grund til valget af bløde kabler, men det kan da være det skal genovervejes :)

#2 og #3 Tak for det. Og ja - FUGAen er lidt mere nice! Hvis keystone til 29 kr passer i en LK ramme hvorfor skulle man så købe LK Connectors? Er de bedre at arbejde med?

I øvrigt havde jeg glemt en indbygningsdåse + ramme til LK, men det har de vist meget billigt i Jem & Fix.
Gravatar #6 - mrtb
3. sep. 2013 10:58
Af ren og skær nysggerihed, hvad er det så er ikke fungerer over dit trådløse? Hakker film, eller?

Mit Samsung Smart Tv fra 2011 har afspillet film over det trådløse i 1080p med rimelig høj bitrate uden at hakke det mindste.
Det skal så siges at der ikke er vanvittig langt mellem router og tv.
Gravatar #7 - chewie
3. sep. 2013 11:25
#6
Min router (som også er wifi access point) står ikke optimalt, nemlig oppe i førnævnte skunk. Signalet skal igennem 2 vægge og et gulv (måske har gulvvarmeplader en del at sige også).
I hvert fald er wifi stabiliteten ikke for god. Jeg kan for det meste streame 1080p men af og til er der udfald desværre.
Det kan selvfølgelig også skyldes interferens i mit boligområde (har prøvet diverse kanaler uden held).

Der er flere bonusser ved kablet netværk end trådløst for mit vedkommende dog. Jeg har et XBMC-setup hvor indholdet ligger på et NAS. XBMC tilgår en MySQL DB på samme NAS. Film-, TV- og albumcovers ligger også her så al præsentation af medier er ret afhængigt af lav latency og hurtig forbindelse.

Derudover lurede jeg også på at købe et udendørs overvågningskamera som måske skal være trådløst. Alt i alt kommer der meget pres på det trådløse netværk, der helst ikke skal spille ind med mit film-kiggeri :)
Gravatar #8 - TrolleRolle
3. sep. 2013 12:14
En router som er degraderet til en plads i en skunk... det lyder som om du ikke har dine prioriteter i orden! :-)

Hvis du absolut vil have stik i den ene ende så tror jeg du skal vælge blødt kabel. RJ45stikkene er nemlig ikke ret nemme at få crimpet godt fast på det hårde kabel. For de er nemlig, modsat vægdåserne, lavet til at blive brugt med det bløde kabel.

Det som passer bedst på begge, er det bløde kabel.
Gravatar #9 - spand-online
3. sep. 2013 13:54
Jeg ville droppe de der modular stik og nøjes med konnektorne i begge ender. I skunken ville jeg så bare lade konnektorne hænge eller se om jeg kunne lave et eller andet de kan sidde i. Det er smag og behag men jeg synes det er nemmere at arbejde med, især hvis der ikke er for meget plads.

Nu kender jeg ikke lige den der keystone fidus, lige ved første øjekast ligner den ikke noget der kan sidde i Fuga dåserne men jeg indrømmer gerne at jeg ikke ved det med sikkerhed.

Skal du have dåserne til at sidde i eller på vægen? For så skal du enten have underlag til dem eller forfradåser?

Hvis du vælger Fuga skal du også lige huske at du skal have nogen montage rammer til dem og muligvis en blindprop eller to men det kommer an på hvordan du laver det.




Gravatar #10 - mrtb
3. sep. 2013 14:07
#7 Ja så er der vidst ikke nogen vej uden om :)
God fornøjelse med projektet!
Gravatar #11 - chewie
4. sep. 2013 06:06
#8 og #9
Tak for input! Så tror jeg jeg ved hvad jeg skal købe ind. Blød kabel lyder som vejen frem og må hellere holde mig til LK-komponenter selvom det er dyrt. Tør bare ikke købe ét eller andet underligt for at finde ud af tingene ikke passer sammen.
Forfradåser + rammer skal selvfølgelig også indkøbes ja.

#10
Tak :)
Gravatar #12 - spand-online
4. sep. 2013 06:14
#11


God fornøjelse :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login