mboost-dp1

ipod problemer


Gå til bund
Gravatar #1 - Marienlyst
12. okt. 2009 12:24
Hej allesammen...

Jeg har et problem med min iPod, der pludselig ikke kan vise nogle af de filer der ligger på den. Hverken når man kigger på iPoden, eller når man kigger gennem itunes.

Jeg har forsøgt, at hente forskellige programmer til at kopiere tingene ud fra ipoden, men hidtil uden resultat. Det ene program står og bliver ved med at forsøge at finde ipoden, mens det andet slet ikke kan åbne, fordi den siger min FWID er forkert.
Derfor har jeg i stedet eftersøgt nettet for brugbar information, og har fundet følgende tråd: http://forums.ilounge.com/showthread.php?t=75511. Jeg har gjort som beskrevet, dvs. indstillet min ipod til diskmode og har gjort usynlige filer synlige (dog på min mac) og er gået i gang med at kopiere filerne over. Her støder jeg imidlertid på et nyt problem. Kopieringsprocessen går ret hurtigt i stå.

Dels kan den ikke læse en af de første filer, så den kopierer den ikke. Når man så fortsætter kopieringen, går den i stå igen. Denne gang dog uden at forklare hvorfor. Jeg har forsøgt at kopiere flere forskellige mapper, men så vidt jeg kan se går den i stå et stykke inde i kopieringen hos de fleste af dem.

Og såfremt det lykkes mig at kopiere det meste over. Hvad er det så for nogle filer jeg har liggende. Kan de sendes direkte videre tilbage på iPoden, efter jeg har gendannet indstillinger på den?

Hvad gør jeg her? Er der nogen der har nogle fantastiske ideer eller inputs? Jeg har 50-60 gb uerstatteligt musik og podcasts osv. der har kostet mange blod, sved, tårer og kroner at fremskaffe.
Gravatar #2 - Marienlyst
12. okt. 2009 12:25
...Og undervejs i processen tilstøder et nyt problem.

Efter at have genstartet når overførslen gik i stå, kan ipod'en pludselig ikke vises på min mac. Computeren registrerer så at sige ikke at ipoden er tilsluttet. Nogle løsninger? Jeg kan ikke rigtigt genstarte min iPod, eftersom denne er i disk mode.

iPoden kan ikke findes på min mac. Men den kan godt findes "halvt" på min bærbare windows-comp. Der popper der imidlertid et spørgsmål op fra iTunes når jeg sætter den til: iPod skal omformateres til Windows. Skal iTunes gendanne din iPod nu? Er det min sidste løsning for nu overhovedet at få min iPod til at virke igen? Der popper efterfølgende en nyt besked op: "iTunes har fundet en iPod, som tilsyneladende er beskadiget. Du skal måske gendanne denne iPod, før du kan bruge den med iTunes. Du kan også prøve at afmontere den og derefter tilslutte den igen"

Nu er jeg efterhånden frustreret. Det er kort tid siden at jeg havde et langt slagsmål med humac om problemer i forbindelse med udskiftelse af en hd på min mac der pludselig gik død.
Gravatar #3 - Zombie Steve Jobs
12. okt. 2009 12:29
evt. prøv senuti til at hive filerne ud

Ellers tror jeg du er fucked og har format/ny pod som eneste mulighed - har selv haft et lignende problem med min, og der var det hd'en der var stået af.

Må jeg spørge hvorfor du kun har skidtet på ipoden?
Gravatar #4 - Marienlyst
12. okt. 2009 12:47
Det hurtige svar må vel være, at det er fordi jeg har dummet mig :-(

Jeg kan ikke lige overskue om det kan lade sig gøre at anvende et nyt program til at hive filerne ud, når iPod'en nu pludselig ikke kan vises på min mac, og melder om fejl på min windows comp?
Gravatar #5 - Marienlyst
12. okt. 2009 13:06
Jeg har nu prøvet at installere senuti, men den kan heller ikke registrere at min iPod er tilsluttet computeren :-(
Gravatar #6 - NioBe
12. okt. 2009 13:13
Prøv evt. at lade din iPod løbe tør for strøm. Jeg har oplevet rigtig mange problemer med min hvor det bare har krævet at den skulle løbe tør for strøm.
Gravatar #7 - Marienlyst
12. okt. 2009 13:15
Jeg frygter bare, at jeg ved at lade den løbe tør for strøm pludselig risikerer, at den heller ikke kan findes i windows, og at det så faktisk er for sent at gendanne den, og jeg så står uden valgmuligheder tilbage...
Gravatar #8 - Marienlyst
12. okt. 2009 20:26
Nå, nu lod jeg den løbe tør for strøm. Den har nu slettet al musik, podcasts osv. men ser ud til at virke. Denne gang er alt dog forsvundet, eftersom der nu pludselig er 74 gb fri plads.

Nu har jeg lige gendannet den for at sikre, at der ikke er flere fejl. Men jeg går ud fra, at min eneste mulighed nu er at starte helt forfra og købe og fremskaffe alt igen?
Gravatar #9 - XorpiZ
13. okt. 2009 05:00
#8

Har man ikke mulighed for at re-downloade alt fra iTunes? Der må vel blive gemt en eller anden form for kvittering.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login