mboost-dp1

To DHCP servere i samme netværk


Gå til bund
Gravatar #1 - VonDoom
30. mar. 2011 13:47
Kan man have to DHCP servere i samme netværk?

Jeg er i den heldig situation at jeg har to firmabetalte ADSL linjer ind i mit hus (den ene er konens). Dvs. en router til hver linje.

Nu vil jeg gerne have et NAS til at stå og bruge den ene linje til download (af lovligt materiale ;)) mens den anden benyttes til mit trådløse netværk. På denne måde forstyrres det trådløse ikke af torrents.

Nu er mit spørgsmål, kan jeg forbinde de to routere således at NAS'et kan tilgås fra det trådløse net?
Grunden til at jeg spørger er, at det ikke er muligt at slå DHCP server fra den router som jeg vil benytte til download. og man kan ikke bytte dem om grundet firmaopsætning.
Gravatar #2 - terracide
30. mar. 2011 13:48
Tænk dig bare en lille smule om...2 gange servere, der hver tror de står for tildelingen af IP-adresser?
Gravatar #3 - VonDoom
30. mar. 2011 14:02
#2
Løsningsforslag ville være at foretrække frem for sarkasme...

Som sagt, den server som NAS skal tilsluttes kan DHCP server ikke slås fra.

Den Router der driver det trådløse net kan man slukke for DHCP, men det giver ikke så meget mening eller?
Gravatar #4 - terracide
30. mar. 2011 14:03
#3:
Løsning:
Lad være med at have 2 DHCP servere på samme net...
Gravatar #5 - bjoeg
30. mar. 2011 14:17
Ja du kan sagtens have 2 DHCP servere, men de må selvfølgelig ikke tildele de samme ranges.

Men i dit specifikke tilfælde ville det kræve at NASen havde 2 interfaces, hvor begge interfaces var aktive på samme tid. Denne måde kan du havde hvert sit subnet på hvert interface. Samme subnet på begge interfaces ville forvirre routeren da den så ikke ved hvilket interfacet der er primært.
Gravatar #6 - D_V
30. mar. 2011 15:10
Hvis du har mulighed for at sætte ip adressen på bare den ene router. Så sætter du den til et andet nummer end den anden routers. Og så ellers samme subnet.

Og så bruger du statisk tildeling af ip adresser, og sætter gateway til den respektive router. Og at der så er 2 DHCP'er burde ikke betyde en skid, bortset fra den situation hvor der bliver forbundet noget der vil bruge DHCP.
Og resultatet derfor bliver lidt random, alt efter hvilken DHCP der svarer først.


Dette er selvfølgelig ikke en optimal løsning, og strider mod alle regler. Men det burde virke.
Gravatar #7 - fidomuh
30. mar. 2011 15:20
#1

Ja, det kan man sagtens, det kraever bare at de deler leases. Det er nemmere sagt end gjort og er nok umuligt i dit setup.
Hvorfor vil du have to?

Du kan vel noejes med 1 der tildeler din nas en GW og saa alle andre enheder den anden GW?

Gravatar #8 - fjols
30. mar. 2011 15:43
Som #5 siger så skal dit NAS bare have 2 interfaces så er det intet problem. Hvis det ikke har det, så tror jeg desværre ikke begge dine net kan få glæde af NAS'en.
Gravatar #9 - fidomuh
30. mar. 2011 15:43
#8

Hvorfor have 2 net? Han kan jo bare slaa DHCP'en fra paa router #2? :D
Gravatar #10 - fjols
30. mar. 2011 15:45
Jeg har forstået det sådan at det ikke kan lade sig gøre.
Gravatar #11 - fidomuh
30. mar. 2011 15:47
#10

Saa skal han have 2 interfaces i sin NAS, eller have en magicrouter imellem.
Gravatar #12 - Slettet Bruger [749456196]
30. mar. 2011 15:48
SCOPES!
Gravatar #13 - fjols
30. mar. 2011 15:55
#11: Præcis som jeg skrev :)
Gravatar #14 - fidomuh
30. mar. 2011 16:01
#13

Saa maa han faa sig et arbejde der ikke sucks :D
Gravatar #15 - zin
30. mar. 2011 16:05
Du kan godt have to DHCP-server i ét netværk, men det kræver noget failover/cluster setup og så bliver det til noget lidt vildere pjat, som jeg ikke tror du har brug for.
Hvad jeg vil foreslå er, at du benytter "det trådløse" som et AP. På den måde tildele det blot IP'er til trådløse klienter igennem den DHCP-server du allerede har aktiv og så kan de også tilgå NAS'et. NAS'et sætter du så bare til at have en statisk IP (for det meste tildeler firmaopsatte routere kun IP'er over 100 eller lignende - så tag en under. :-P
Gravatar #16 - fjols
30. mar. 2011 16:05
Han arbejder samme sted som mig :P
Gravatar #17 - bjoeg
30. mar. 2011 16:11
Hvis NAS kun har ét interface kan man jo egentlig godt lave et lidt rodet setup med en tredje router. Men det kræver at du kan styre din routning.

Router1 = Den ene linje med din NAS.
Router2 = Den anden linje for trådløs adgang
Router3 = Opkobles på WAN til Router1 på sit WAN interface. LAN interfaces kobles til Router2s LAN. Router3 skal have en LAN IP svarende til Router2 subnet og DHCP slår du fra i Router3.

I Router2 skal du så lave en routnings regel der siger at subnettet som NASen sidder på skal routes igennem Router3s LAN adresse.

Dette opsæt kræver har bare lidt viden om netværk og routning.
Gravatar #18 - VonDoom
31. mar. 2011 14:06
Mange tak for de mange gode råd.

Oke, det jeg vil forsøge mig er:
Routerne forbindes med et netkabel...
Router 1:
Kører DHCP server, samt NAS,

Router 2:
Kører Wireless som access point

Det eneste jeg mangler er at finde ud af hvordan jeg får min router to til at benytte sin egen GW

# 16 Nej, du er lærling hvor jeg arbejder ;o)
Gravatar #19 - VonDoom
31. mar. 2011 15:42
Update: Jeg fandt en måde at omgå en blokering så jeg kan nu fjerne DHCP serveren fra begge reoutere.

Hvilken router kan med fordel eje DHCP serveren?
Gravatar #20 - D_V
31. mar. 2011 21:48
Den du skal bruge flest klienter fra, så de får den rigtige gateway
Gravatar #21 - VonDoom
1. apr. 2011 07:50
#20
Yeps, man skal manuelt definere gateway på de klienter der skal bruge den router 1...

Tak for hjælpen guys...
Gravatar #22 - vandfarve
1. apr. 2011 22:55
Selv tak.
Gravatar #23 - kasperd
3. apr. 2011 11:12
Før jeg kan give de bedste råd er jeg lige nødt til at have svar på nogle spørgsmål:
- Har NAS enheden to netværksadgange?
- Er NAS enheden indbygget i en af routerne?
- Kan du fjerne routeren og koble NAS enheden direkte på internettet?
- Har du mod på at installere en ekstra Linux baseret bridge eller router til at side imellem de to routere og sikre sig at trafikken når det rigtige sted hen.
- Ville det være en mulighed for dig at anvende et separat trådløst access point i stedet for den indbygget i en af routerne.
- Hvor meget båndbredde har du brug for til din NAS? Har du computere på et kablet netværk hvor du forventer Gbit forbindelse til NAS?

VonDoom (1) skrev:
Kan man have to DHCP servere i samme netværk?
Sagtens. Om det er en god idé afhænger af mange omstændigheder. De skal naturligvis ikke uddele de samme IP adresser, men de kan uddele hver sin delmængde af IP adresserne fra samme segment. Hvis de to DHCP servere svarer med forskellige informationer om f.eks. gateway og DNS servere, så er det en god idé at sikre sig, at de ikke begge to svarer på requests fra samme MAC adresser, for hvis de gør, så vil det være tilfældigt hvilken af de to DHCP servere en maskine får sine oplysninger fra. Det vil dog være overvejende sandsynligt, at den bliver ved med at få fra samme side som den gjorde første gang, så længe den DHCP server svarer.

Man kan sætte en switch imellem, som filtrerer DHCP requests efter MAC adressen, således at DHCP requests kun når frem til den DHCP server man ønsker skal svare. Jeg har selv lavet sådan en opsætning med Linux, bridging og ebtales på sådan en maskine her: http://pcengines.ch/alix2d3.htm

VonDoom (3) skrev:
Løsningsforslag ville være at foretrække frem for sarkasme...
Hvis terracide ønsker at udstille sin uvidenhed om området skal han da have lov.

VonDoom (3) skrev:
Den Router der driver det trådløse net kan man slukke for DHCP, men det giver ikke så meget mening eller?
Det er i princippet ligegyldigt hvilken af de to routere, der kører DHCP serveren. Det afgørende er, hvilke svar den giver. En DHCP server kunne sagtens angive den anden router som gateway. Men, hvis hvis de ikke har givet mulighed for at slå DHCP serveren fra, så har de sikkert heller ikke givet mulighed for at angive en anden gateway i DHCP svarene.

Men evt. kunne du have en tredje enhed der agerede DHCP server, hvis ingen af de to DHCP servere giver fleksibilitet nok kunne du have en DHCP server der ikke selv var gateway.

bjoeg (5) skrev:
Men i dit specifikke tilfælde ville det kræve at NASen havde 2 interfaces, hvor begge interfaces var aktive på samme tid.
Hvis der er to separate interfaces på NAS enheden vil det helt klart være den bedste løsning.

Desuden, hvis NAS enheden er den eneste enhed, der skal sluttes på den ene forbindelse, så ville det være en fordel at helt droppe brugen af NAT på den forbindelse. Hvis man f.eks. vil have sin NAS til at downloade ting med bittorrent er det en stor fordel, hvis der ikke er NAT. Så, hvis NAS kan forbindes direkte til internetopkoblingen uden at sætte en router imellem, ville det være en god løsning.

bjoeg (5) skrev:
Samme subnet på begge interfaces ville forvirre routeren da den så ikke ved hvilket interfacet der er primært.
Jeg går ud fra du mener det vil forvirre NAS enheden.

bjoeg (17) skrev:
I Router2 skal du så lave en routnings regel der siger at subnettet som NASen sidder på skal routes igennem Router3s LAN adresse.
Spørgsmålet er så om router 2 understøtter at man kan angive ekstra routnings regler.

VonDoom (18) skrev:
Kører DHCP server, samt NAS,
Skal det forstås sådan at NAS enheden er indbygget i routeren?
Gravatar #24 - VonDoom
4. apr. 2011 10:56
#23 Tak for dit uddybende svar
Nas har kun een port, og der er tale om to routere.

Mit problem blev løst da jeg fandt en måde at slå DHCP serveren fra for router 1.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login