mboost-dp1

Datoer i OpenOffice Calc 2.0


Gå til bund
Gravatar #1 - rackbox
23. maj 2008 21:11
Jeg har brug for at hive data fra min netbank let og smertefrit til et regneark. Til formålet bruger jeg Copy/Paste og OpenOffice Calc. Men det er altså ikke helt uden problemer.

Min bank bruger datoformatet ddmmåå, eksempelvis 010308 som skulle være 1/3-2008. Men uanset, hvordan jeg vender og drejer det, så opfatter OO Calc ikke, at det er en dato. Hvis jeg laver feltet om til dato med samme format, så er det altså kun visningformatet, jeg ændrer, og ikke inputformatet.

010308 "oversættes" derfor til 210328 = 21/3-1928

Hjælp?
Gravatar #2 - Emil Melgaard
23. maj 2008 23:38
Nu kender jeg ikke så meget til Calc, men er det ikke muligt at lave en formel der laver din tekst om til en rigtig dato (format er jo bare hvordan det skal vises)?

Det ville jeg ihf. gøre hvis det var Excel.
Gravatar #3 - rackbox
24. maj 2008 08:01
Hvordan ville den formel se ud i Excel?
Gravatar #4 - Ju9or
24. maj 2008 08:14
Tror lige jeg følger lidt med her. Interessant emne jeg sikkert selv kunne bruge engang...
Gravatar #5 - Emil Melgaard
24. maj 2008 10:54
#3:
Problemet er lidt at du kun har to cifre til at vise årstallet, men hvis du ved at alle årstal er fra det 21. århundrede kunne en formel f.eks. se sådan ud (beklager at det er på dansk):

=DATO(2000+HØJRE(A1; 2); MIDT(A1; 3; 2); VENSTRE(A1; 2))

Hvor:

DATO(år; måned; dag)

kan danne datoen, og hvor:

HØJRE(tekst; [antal_tegn])
MIDT(tekst; start_ved; antal_tegn)
VENSTRE(tekst; [antal_tegn])

er substring funktioner.

Hvis du også har datoer fra 1900-tallet kan du lave en if-sætning på årstallet er større eller mindre end f.eks. "08".
Gravatar #6 - Emil Melgaard
24. maj 2008 11:11
I det ovenstående skal du være opmærksom på at feltet "A1" skal være formateret som en tekst, og at det foranstillede 0 skal vises.

Jeg har fundet en anden metode som også vil virke i Excel, og der vil den gætte på at du mener 1900-tallet når årstallet er over 30:

Formater alle cellerne med "00-00-00" (det betyder ikke noget hvis det foranstillede 0 forsvandt da du kopierede tallene ind, da det vil komme igen med denne formatering).

Marker hele kolonnen og kopier det ind i Notepad eller lignende, så alt formatering forsvinder.

Kopier hele kolonnen fra Notepad ind i Excel igen, og formater nu alle cellerne som en dato.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login