mboost-dp1

Død pixel


Gå til bund
Gravatar #1 - kasperd
9. aug. 2009 13:48
Jeg har købt et nyt digitalkamera og konstarede at det har en død pixel i nærheden af det nederste venstre hjørne. Kan det betale sig at klage over det, eller er det normalt at et 12 megapixel kamera har en død pixel et eller andet sted?

Der ligger et eksempel her, hvor man kan se en hvid plet i nederste venstre hjørne. http://colin.kasperd.net/pictures/img_0020.jpg
Gravatar #2 - vandfarve
9. aug. 2009 13:51
#1 Hvis du har købt det inde for 14 dage, så send det retur og bed om et nyt. Du har jo krav på det, så hvorfor ikke?

(De skal endda betale porto på begge veje, så vær lige OBS på det!)
Gravatar #3 - Jakob Jakobsen
9. aug. 2009 13:53
#2
Du skal selv betale returportoen.
Gravatar #4 - vandfarve
9. aug. 2009 13:55
#3 Jeg fik ellers SmartGuy.dk til at betale begge dele, og jeg har selv fået adresselabels samt hørt om andre, der får det. Er det bare god service?
Gravatar #5 - Jakob Jakobsen
9. aug. 2009 13:56
Det er ganske normalt at der er døde pixels på et kamera, du skal bare køre en justering af sensoren på dit Canon DIGITAL IXUS 100 IS, så vil du ikke kunne se det mere.
Det står i din manual hvordan du gør det.

#4
Ja du har vist fået en god service. Efter reglerne har du ret til at få tilbagebetalt det du har betalt for at modtage varen, men ikke returfragten.

Ellers kunne man hurtigt gå sammen om at køre et firma ned :)
Gravatar #6 - buch
9. aug. 2009 14:16
#5
øh nej! Butikken skal betale portoen når en vare returneres, selvom det lyder helt absurd.

At der så er mange butikker der ikke betaler portoen for dig, det er så hvad det er- hvilket jeg selv synes er fair nok.
Gravatar #7 - Jakob Jakobsen
9. aug. 2009 14:33
#6

Hvem betaler forsendelsen?
Du skal selv betale for returforsendelsen, når du fortryder. Det er det eneste, sælgeren kan kræve, at du betaler, når du fortryder. Undlader du at hente varen på posthuset, skal du betale returforsendelsen, hvis der er udgifter forbundet hermed. Det gælder dog ikke hvis det er aftalt at sælgeren også betaler disse omkostninger.


LINK
Gravatar #8 - buch
9. aug. 2009 15:13
Jakob Jakobsen (7) skrev:
#6

Hvem betaler forsendelsen?
Du skal selv betale for returforsendelsen, når du fortryder. Det er det eneste, sælgeren kan kræve, at du betaler, når du fortryder. Undlader du at hente varen på posthuset, skal du betale returforsendelsen, hvis der er udgifter forbundet hermed. Det gælder dog ikke hvis det er aftalt at sælgeren også betaler disse omkostninger.


LINK


Hva dælan er det for noget fis, der var da en fin nyhed her på newz.dk om at der var en eller anden netbutik der ikke ville betale retur fragten og opfordrede så folk til at anlægge sag mod dem for små 65,- Kan det passe at det var getmore?
Gravatar #9 - Anders Fedеr
9. aug. 2009 15:20
#7 Fortrydelsesret er ikke det samme som reklamationsret. Ved sidstnævnte (som er mest relevant her) skal sælger betale forsendelsen.

#1 Jeg har ikke været ude for det med digitalkameraer, men jeg havde døde pixels på min første fladskærm jeg købte, og den fik jeg byttet uden problemer. Den nye skærm jeg fik var uden døde pixels og har været det lige siden. Så ja, det kan formentlig sagtens betale sig (da døde pixels er fra helvede).
Gravatar #10 - Cloud02
9. aug. 2009 15:22
buch (8) skrev:
Hva dælan er det for noget fis, der var da en fin nyhed her på newz.dk om at der var en eller anden netbutik der ikke ville betale retur fragten og opfordrede så folk til at anlægge sag mod dem for små 65,- Kan det passe at det var getmore?
Proshop:
http://www.computerworld.dk/art/38303?cid=1&a=...

edit: nvm, læste for hurtigt.
Gravatar #11 - hgul
9. aug. 2009 15:30
Cloud02 (10) skrev:
Lovmæssigt skal de betale, men good luck med at opkræve pengene.


Måske du skulle læse det du selv citerer?


Omkostningerne ved tilbagesendelse af varen til den erhvervsdrivende påhviler forbrugeren.


Det er jo kun i forbindelse med en erstatningsvare, at omkostningerne påhviler den erhvervsdrivende.

Men det er ganske rigtigt, at såfremt der er tale om en reklamationssag og varen rent faktisk fejler noget, så skal forbrugeren tilbydes afhjælpning eller omlevering inden rimelig tid, uden udgift og uden væsentlig ulempe (købeloven §78 stk. 4 mener jeg).

Gravatar #12 - kasperd
9. aug. 2009 16:45
vandfarve (2) skrev:
#1 Hvis du har købt det inde for 14 dage, så send det retur og bed om et nyt. Du har jo krav på det, så hvorfor ikke?
Mit spørgsmål er om man kan forvente at det næste kamera man får ikke har nogen pixelfejl. Hvis nu jeg får et andet med to pixelfejl eller en pixelfejl tættere på midten, så vil jeg hellere beholde det jeg allerede har.

(De skal endda betale porto på begge veje, så vær lige OBS på det!)
Porto?

Jakob Jakobsen (5) skrev:
Det er ganske normalt at der er døde pixels på et kamera, du skal bare køre en justering af sensoren på dit Canon DIGITAL IXUS 100 IS, så vil du ikke kunne se det mere.
Det står i din manual hvordan du gør det.
Det står der ingenting om i manualen. Der står at op til 1200 døde pixels ikke kan ses på billedet, hvilket er noget vås. Jeg har været samtlige menupunkter på kameraet uden at finde noget der kan korrigere for det. Så med mindre de har skjult det godt, så er der ikke nogen funktion til det.

Anders Feder (9) skrev:
Jeg har ikke været ude for det med digitalkameraer, men jeg havde døde pixels på min første fladskærm jeg købte, og den fik jeg byttet uden problemer. Den nye skærm jeg fik var uden døde pixels og har været det lige siden. Så ja, det kan formentlig sagtens betale sig (da døde pixels er fra helvede).
På et kamera kan man i det mindste korrigere for det i software. Problemet er at det skal gøres før komprimering, og de billeder man får over på computeren er jo allerede komprimeret.

Hvis der er nogen der kender et godt library til håndtering af jpeg filer, så skal jeg gerne selv skrive et open source program, der kan korrigere for fejlene. De libraries jeg har fundet kan kun konvertere fra jpeg til bitmap og omvendt. Jeg vil have noget, der kun rekomprimerer de områder der faktisk bliver ændret og bevarer resten af billedet uden yderlige kvalitetstab.
Gravatar #13 - Tumleren
9. aug. 2009 17:33
kasperd (12) skrev:
Porto?


Før email blev opfundet sendte man stykker papir ("breve") frem og tilbage mellem personer, ved hjælp af et "postvæsen". Dette "postvæsen" kræver betaling for at håndtere dine "breve" - Det man kalder "porto". "Porto" betaler man også for at sende "pakker" (som dem man får til fødseldag) frem og tilbage.
Gravatar #14 - Jakob Jakobsen
9. aug. 2009 17:36
@kasperd

Har du kigget i din manual efter den kalibreringsfunktion?
Gravatar #15 - Anders Fedеr
9. aug. 2009 18:09
kasperd (12) skrev:
Mit spørgsmål er om man kan forvente at det næste kamera man får ikke har nogen pixelfejl. Hvis nu jeg får et andet med to pixelfejl eller en pixelfejl tættere på midten, så vil jeg hellere beholde det jeg allerede har.

Kan desværre kun tage udgangspunkt i skærme igen, men ja det er jeg næsten sikker på.

Så vidt jeg kunne forstå da jeg læste op på det i forbindelse med min skærm, drejer det sig om at massefremstillingsprocessen har en relativt høj fejlrate - noget i retningen af 20% af alle fladskærne har døde pixels, så der er en vis risiko for at få en med fejl.

Men fordi 20% reklamationer er billigere at gennemføre end 100% fejlinspektioner på fabrikken, sender man alle skærmene utestet ud til butikkerne, og lader kunderne selv finde de fejlbehæftede enheder. (En slags kommerciel crowdsourcing - alternativet ville være at alle skærme ville blive betydeligt dyrere.)

Hvis du så er en af de 20% uheldige, og kontakter din forhandler med henblik på at få din skærm byttet, så sørger han selvfølgelig for at give dig en skærm uden fejl, da det jo er ham der kommer til at hænge på regningen hver gang du reklamerer.

Så, summa summarum: Du har ikke fået et kamera med fejl fordi de fleste kameraer har fejl, men fordi du er en aktør i et større cost-benefit spil - så chancen for at du får et nyt uden fejl hvis du klager skulle være ret god.
Gravatar #16 - Jakob Jakobsen
9. aug. 2009 18:16
#15

De bliver skam testet for pixelfejl under og efter produktionen.
99% af de pixelfejl på nye skærme, sker under transporten af skærmen.

Med hensyn til kamera sensorer, så tillader producenten et vist antal døde pixels da produktionen i dag har svært ved at lave perfekte sensorer. Det er desuden nemt at kalibrere sig ud af det.

De fleste nye kameraer har en funktion hvor man, enten tager et helt hvidt eller helt sort billede og så undlader kameraet automatisk at bruge de defekte pixels.
Gravatar #17 - Anders Fedеr
9. aug. 2009 18:21
Jakob Jakobsen (16) skrev:
De bliver skam testet for pixelfejl under og efter produktionen.
99% af de pixelfejl på nye skærme, sker under transporten af skærmen.

Pointen var ikke så meget hvor i forhandlingsprocessen at fejlen opstår, men mere at de ikke fjernes på forhånd fordi det ville fordyre processen for alle - ikke fordi alle skærme bare har fejl. At fejlen opstår under transporten betyder jo så bare at en evt. inspektion af alle skærmene ville skulle foretages ude hos forhandleren.
Gravatar #18 - kasperd
9. aug. 2009 18:48
Jakob Jakobsen (14) skrev:
Har du kigget i din manual efter den kalibreringsfunktion?
Ordet kalibrering forekommer ikke i manualen. Jeg smidt en kopi her, hvis du selv vil kigge efter det. Men jeg har søgt efter alle de ord du har foreslået uden at finde det.
Gravatar #19 - Jakob Jakobsen
9. aug. 2009 18:59
det ser desværre ikke ud som om den funktion er på dit kamera.
Gravatar #20 - vandfarve
9. aug. 2009 19:47
#kasperd

Jeg vil stadig smide kameraet til retur under henvisning til din fortrydelsesret, da døde pixels burde være en sjældenhed. Jeg vurderer i hvert fald, at du med meget stor sandsynlighed er bedre stillet mht. pixelfejl, hvis du bestiller en ny og sender den anden retur.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login