mboost-dp1

Død SSD


Gå til bund
Gravatar #1 - BurningShadow
22. apr. 2011 12:14
Min kære ven OCZ Vertex er gået bort, i en alt for ung alder. Den vil blive savnet (ikke mindst dens data).

Det er nok håbløst, når det er en SSD, med med alm. HDD har jeg før haft held til at redde data, når mine gæve med-newz'ere har delt deres viden.

Min seneste backup er nøjagtig 14 dage gammel, hvilket selvfølgelig er noget sløseri, men det er jo svært at ændre på nu, dog ville det glæde mig usigeligt, hvis det alligevel kunne være muligt at redde mit mail program, og mine notater (der er på en NTFS partition).
Jeg har lige prøvet at koble den til maskinen igen, med en USB adapter, men den kan overhovedet ikke ses.

Alle gode råd modtages.
Gravatar #2 - drbravo
22. apr. 2011 12:35
put den i fryseren. Det hjælper ihvertfald med HDD's! ;)
Gravatar #3 - BurningShadow
22. apr. 2011 12:39
Jep, det er jeg ved at prøve nu.
Det er også fryser/køleskab jeg har haft mest held med med HDD.
Gravatar #4 - fe950
22. apr. 2011 13:11
Kommer an på om det er logisk fejl eller fysisk fejl !
men tjek følgende:
http://www.easeus.com/data-recovery/other-recovery...
Gravatar #5 - BurningShadow
22. apr. 2011 13:38
#4

Det må være en fysisk fejl, for den ses ikke på listen over diske, i de udgaver af deres software jeg har afprøvet.
Gravatar #6 - arntc
24. apr. 2011 14:08
BurningShadow (5) skrev:
#4

Det må være en fysisk fejl, for den ses ikke på listen over diske, i de udgaver af deres software jeg har afprøvet.


Er den helt død? Min OCZ Core (1. generations) døde for nylig. Men jeg kunne stadig godt læse data fra disken (brugte en USB/SATA converter)...

Har du prøvet?
Gravatar #7 - Jakob Jakobsen
24. apr. 2011 15:26
Som aller aller sidste udvej, kunne du prøve at bage den. Nøjagtigt som man kan gøre med grafik- og bundkort.
Jeg ville dog ikke stole på at det holder i længden, men du kan være heldig at den lever længe nok til at du kan redde dine data.
Gravatar #8 - BurningShadow
24. apr. 2011 21:16
#6

Det var det første jeg prøvede.

.

#7

Det ville jeg gerne høre lidt mere om... Temp, tid, osv.
Gravatar #9 - Daniel-Dane
24. apr. 2011 21:55
BurningShadow (8) skrev:
Det ville jeg gerne høre lidt mere om... Temp, tid, osv.
Ja, og om det skal være varmluft eller grill.
Gravatar #10 - fjols
24. apr. 2011 22:42
200 grader i et kvarter hvis jeg husker rigtigt.
Og husk at pille alt plastik af.

Undgå mikrobølgeovn.
Gravatar #11 - vandfarve
24. apr. 2011 22:49
fjols (10) skrev:
200 grader i et kvarter hvis jeg husker rigtigt.
Og husk at pille alt plastik af.

UndgåBrug kun mikrobølgeovn.
Gravatar #13 - drbravo
25. apr. 2011 19:31
Hvis det hverken virker at fryse eller bage den så prøv at kog den i 15-20 minutter.
Gravatar #14 - Daniel-Dane
25. apr. 2011 19:35
Hvis det ikke virker, kan du altid stege den. Det ødelægger den nok, men så har du også prøvet det.
Gravatar #15 - izym
25. apr. 2011 19:50
That's what she said.
Gravatar #16 - PowerPatrick
25. apr. 2011 19:52
vandfarve (11) skrev:
fjols (10) skrev:
UndgåBrug kun mikrobølgeovn.
[url=
Gravatar #17 - MiniatureZeus
26. apr. 2011 12:29
drbravo (13) skrev:
Hvis det hverken virker at fryse eller bage den så prøv at kog den i 15-20 minutter.

Hvordan skulle det virke anderledes end at bage den?
Gravatar #18 - drbravo
26. apr. 2011 12:32
Vand har en meget højere varmeledningsevne så materialet udvidder sig på en anden måde ved kogning end ved bagning. Det kan ske hurtigere i de yderste lag.
Gravatar #19 - Jakob Jakobsen
26. apr. 2011 14:09
#18

Ideen ved at bage det, er at smelte tinnet, så det reparerer ødelagte forbindelser.
Normalt, så begynder tinnet at smelte omkring 175 grader.
Hvordan vil du bruge kogende vand til det... trykkoger og 16 bar? :)
Gravatar #20 - Ronson ⅍
26. apr. 2011 15:23
Fritureolie ved 200°C smelter tin
Gravatar #21 - vandfarve
26. apr. 2011 20:50
Ronson (20) skrev:
Fritureolie ved 200°C smelter tin


Det er lige før, at jeg vil anbefale det.

Go for it!
Gravatar #22 - Bundy
27. apr. 2011 08:21
Der er vel ikke et logicboard på sådan et SSD, på samme måde som der er på en HD? Eller jo, men det hele sidder på samme kort, så man kan ikke udskifte controlleren?

Så ville jeg nok også foreslå bagetricket :D
Gravatar #23 - BurningShadow
27. apr. 2011 11:03
Jeg er ikke sikker på at jeg har lyst til at bage den, da det meste indvendigt er plastic? Eller tager jeg fejl?
Gravatar #24 - Bundy
27. apr. 2011 11:39
De fleste SSD'er jeg har set kan man da hive printet ud, så man kun har det - Det kan godt tåle at blive bagt, det bliver det også på fabrikken.
Gravatar #25 - BurningShadow
28. apr. 2011 08:41
Jeg har lige kikket i den, og jeg tror jeg prøver at bage den. Det kan jo ikke gå mere i kage, end det allerede er, for om jeg ikke har adgang til dataene nu, eller om jeg ikke har adgang til dem efter bagning, giver jo det samme i sidste ende. Så kan vi lige så godt få noget positivt ud af det, så vi ved det næste gang der er en der har en død SSD.

Det eneste problem er SATA stikket, der sidder solidt plantet på printet.
Gravatar #26 - Jakob Jakobsen
28. apr. 2011 12:40
#25

De ting der er fastmonterede kan sagtens tåle 200 grader.
Hvordan skulle de ellers kunne tåle at blive loddet på :)
Det er kun alt løs plastik, klistermærker osv. du skal være sikker på at få af.

Forvarm ovnen til 200 grader, varmluft er bedst og jeg kan anbefale at teste temperaturen med et termometer.

Læg printpladen på en bageplade med sølvpapirskugler eller lign. imellem, så der ikke er direkte kontakt. Sølvpapiret må ikke røre komponenter eller printbaner.

Så skal det bare i ovnen i 10 minutter, hvor du derefter slukker og åbner ovnen.
Du må ikke røre kortet før det er blevet så koldt at du kan tage det med hænderne.
Gravatar #27 - madeinrussia
28. apr. 2011 13:22
Jeg har hørt det med fryser, men at bage sine it komponenter, det finder jeg yderst morsomt :)
Gravatar #28 - Daniel-Dane
28. apr. 2011 13:23
madeinrussia (27) skrev:
det finder jeg yderst morsomt :)
Det må du i så fald være ene om.
Gravatar #29 - madeinrussia
28. apr. 2011 13:30
#28 Hvis jeg finder bare en mere, så betyder det vel at du tager fejl.

Og det har jeg nu gjort, så du tager fejl.
Gravatar #30 - Jakob Jakobsen
28. apr. 2011 13:47
madeinrussia (27) skrev:
Jeg har hørt det med fryser, men at bage sine it komponenter, det finder jeg yderst morsomt :)


Hvori ligger det morsomme?
Gravatar #31 - madeinrussia
28. apr. 2011 13:54
#30

F.eks at der er ved at blive udformet en kogebog med vejledninger om hvordan en harddisk kan kokkereres..
Gravatar #32 - Jakob Jakobsen
28. apr. 2011 13:56
#31

Synes ikke det er specielt sjovt, da det mere eller mindre er samme måde man bruger til at montere komponenter og reparere print professionelt. Der er bare ikke den store grund til at købe en dedikeret ovn for at bruge den en enkelt gang.
Gravatar #33 - madeinrussia
28. apr. 2011 14:01
#32 O.K ?
Gravatar #34 - Daniel-Dane
28. apr. 2011 14:09
Interessant, spøjst, finurligt, etc. måske, men "yderst morsomt" er det ikke.
Gravatar #35 - XorpiZ
28. apr. 2011 15:27
Det kommer vel an på ens humor.
Gravatar #36 - fjols
28. apr. 2011 15:32
Nej, han tager fejl. Det har intet med humor at gøre.
Gravatar #37 - BurningShadow
28. apr. 2011 16:10
Det var en yderst behersket succes.
Jeg kan stadig ikke se disken, men den kan sagtens holde til en tur i ovnen.
Gravatar #38 - izym
28. apr. 2011 16:11
"SE SE HARDDISKEN ER I SÅDAN EN OVN SOM ER SÅDAN EN SOM MAN ALTSÅ NORMALT LAVER MAD I TIHI FNIS"
Gravatar #39 - fe950
28. apr. 2011 16:23
#37 . Det kan du da ikke konkludere.
Det svarer til at man godt kan halshugge en død man uden at hans tilstand forværres.
Gravatar #40 - jqc221
28. apr. 2011 16:39
#39
Det kan du vel teknisk set godt. Hvis man er død kan ens tilstand ikke forværres, man kan bare blive et grimmere lig.
Men det er vel ligemeget hvis man er død. :)
Gravatar #41 - BurningShadow
28. apr. 2011 16:51
#39

Det kan jeg vel nok?
SATA stikket smeltede ikke, hvilket ville have vanskeliggjort forsøget på at hente data bagefter.
Loddetinnet flød ikke ud over det hele (den ene side vendte jo nedad), og lavede derfor ikke kortslutninger.
Der er ingen synlige skader på komponenterne, men du har da helt ret i at jeg ikke kan udtale mig om ting der ikke kan ses med det blotte øje. Dog er der rigelig mulighed for skader der kan ses.
Omstændighederne i en bageovn, er ikke de samme, som under produktionen...
Gravatar #42 - fe950
28. apr. 2011 17:00
Jeg medgiver at det var et lærerigt forsøg, og dit oprindelige problem er ikke blevet forværret(tabt data). jeg er i hvert fald blevet lidt kloger (ja ja alt er relativt!)
Men derudover vil jeg være meget betænkelig ved at købe en fungerende ssd der har været en tur i bageriet. Det vil du sandsynligvis også være.
Gravatar #43 - BurningShadow
28. apr. 2011 17:07
#42

Naturligvis, og hvis det var lykkedes ville jeg ikke have brugt den, til andet end at kopiere alle data til en anden disk. Det samme var tilfældet at jeg skiftede controlleren på en HDD. Det kostede mig derfor to diske, da én døde.
Gravatar #44 - Bundy
29. apr. 2011 06:34
#43 : Måske du skulle prøve det der med backup? ;)

Also: den her tråd har givet mig lyst til at bage min konens smådefekte 7950 gtx - ikke at jeg skal bruge det til noget, men fordi jeg kan.
Gravatar #45 - BurningShadow
29. apr. 2011 06:35
#44

Det har jeg prøvet, jeg gør det bare ikke ofte nok. Den var nøjagtig 14 dage gammel.
Gravatar #46 - BurningShadow
29. apr. 2011 07:50
Also: den her tråd har givet mig lyst til at bage min konens smådefekte 7950 gtx - ikke at jeg skal bruge det til noget, men fordi jeg kan.
Kun på Newz kan man læse sådan noget...
Gravatar #47 - fe950
29. apr. 2011 18:06
haha. at rejse bage er at leve
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login