mboost-dp1

Netværk: IPv6 på LAN


Gå til bund
Gravatar #1 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
8. sep. 2012 22:53
Kasperd, du kan lige så godt læse dette ;)

Sad i dag med et par kammerater og spillede lidt computer - for ol' times sake!..
Vi fik aldrig løst IPX-problemet, så det blev nyere spil ... Men her er problemet så:

Vi blev ved med at miste forbindelsen vilkårligt - undersøgte selvfølgeligt det trådløse for interferens, men der var intet nævneværdigt ...

Ved ping henrik-pc -t (200 pakker) blev 170 leveret, nogle med en ping på over 3000!... Underligt nok, så ville den tage IPv6-adressen hvis jeg skrev "ping henrik-pc" ... lidt underligt, da jeg aldrig har oplevet det før o_O

Først troede jeg at det var fordi jeg måske kørte på 5 ghz N, og han kørte på 2,4 ghz B/G - men det var heller ikke problemet.

Da jeg så slog IPv6 protokollen fra på min bærbar, hvilket resulterede i at de andre computere tog forbindelse over IPv4, var problemet løst? Ping kom aldrig over 300 igen (25.000 pakker sendt via "ping henrik-pc -t") - og kun et par enkelte tabte pakker (0%)

...

Det der undrer mig, er om IPv6 kan være skyld i at LAN-spil f**ker så gevaldigt? Eller er det bare et freak-accident?... Vi prøvede ikke at slå IPv6 til på min bærbar, og slå det fra på en af de andre - så det kan selvfølgelig være min der kegler rundt i det ...

...

tl;dr

kasperd, kan IPv6 være skyld i det?
Gravatar #2 - kasperd
8. sep. 2012 23:25
Generelt er det jo altid nemmere at fejlfinde, hvis ting enten virker eller ikke virker. Ting der virker, men kører for langsomt, eller som virker noget af tiden og andre gange ikke virker, er altid sværere at fejlfinde.

Og som altid hjælper det at kigge på pakkedumps for at finde ud af, hvad der foregår.

At ping defaulter til IPv6 på et LAN er der ikke noget underligt i. Jeg gætter på at de hostnavne du angiver bliver resolvet med multicast DNS, og hver computer svarer på forespørgsler efter dens eget hostnavn. I så fald er der ingen som har taget initiativ til at vælge IPv4 eller IPv6, og switches er i princippet ligeglade. Så i sidste ende er det OS, der vælger.

Din beskrivelse minder mig om et problem jeg har læst om tidligere. Det skal siges at jeg kender ikke nok til detaljerne til at kunne sige om dine symptomer stemmer overens med det nævnte problem.

Problemet har ikke noget med IPv6 at gøre men med designet af WIFI. WIFI designet gør nogle antagelser om MAC adresser, der er korrekte så længe der ikke indgår nogen bridging. Men hvis en WIFI klient laver bridgning er de antagelser ikke længere korrekte.

For at komme omkring dette problem er der lavet nogle workarounds i nogle produkter, som dog kun håndterer IPv4. Hvis man har et setup berørt af dette problem, så vil man opleve problemer på alle protokoller, bortset fra IPv4. Da mange netværk kun kører IPv4 og IPv6 kan man nemt komme til den fejlslutning at det er et IPv6 relateret problem.

Der står noget om det pågældende problem i denne tråd: http://www.tunnelbroker.net/forums/index.php?topic...

Jeg ved ikke om det er det problem du er løbet ind i. Det er blot det problem jeg kommer i tanke om efter at læse din beskrivelse. Hvis jeg skal komme med bedre bud er jeg nok nødt til at se pakkedumps. Har du prøvet at undersøge trafikken med Wireshark eller lignende?
Gravatar #3 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
9. sep. 2012 00:00
#02
Du burde skifte dig brugernavn til netværks-guru ;)

Nej, jeg har ike haft wireshark ind over.. Det undrede mig bare, da jeg ikke har oplevet IPv6 på LAN før, jeg har det ikke hjemme - men vi har den samme router-model?

Undrer mig bare over problemet med IPv6, men vil helt klart lige kigge på dit link!
Gravatar #4 - kasperd
9. sep. 2012 08:47
Thoroughbreed (3) skrev:
Det undrede mig bare, da jeg ikke har oplevet IPv6 på LAN før
Du kiggede jo også kun efter, fordi der var noget der ikke virkede. I teorien kan du have brugt det flere gange uden at opdage det, fordi det bare virkede.

Mange har da IPv6 link-local support på deres lokalnet. Det kræver bare at de enheder der vil kommunikere begge har IPv6 support. Adresserne er også nemmere at huske, fordi enhederne har samme adresse hver gang, uanset hvilket netværk de er på. Det gør det også praktisk til konfiguration af netværksudstyr, da man kan bruge det uanset om man har glemt hvilken IPv4 adresse man har fået konfigureret udstyret med.

Du kan prøve at pinge ff02::1 for at se hvor meget IPv6 udstyr du har på dit LAN. Det kan være nødvendigt at skrive procent og en identifikation af netkortet efter den IP adresse, så skal man bare vide, hvordan ens operativsystem navngiver netkort. På min computer kunne jeg f.eks. skrive: ping6 -n ff02::1%eth0

Et relevant spørgsmål er hvilke type IPv6 adresser, der blev brugt. Kig på starten af adressen for at finde ud af, hvilken type:
- fe80: Så er det link local.
- fdxx: Så er det unique local
- 2001:0: Så er det Teredo
- 2002: Så er det 6to4
- 2xxx: eller 3xxx: så er det IPv6 fra en internetudbyder.

Thoroughbreed (3) skrev:
vi har den samme router-model?
Også samme firmware version?

Jeg kom i øvrigt i tanke om et problem jeg engang har oplevet med multicast DNS. Igen aner jeg ikke om det er relevant for dit problem, jeg ved ikke engang om I har brugt multicast DNS, men det lød sådan.

Det problem jeg har oplevet var med Mac OS X, som fik blandet sine netkort sammen. Når Mac OS X startede op kom den fint online. Men hvis man så skiftede netkort mens den var online (vi satte et netkabel i for at få 1Gbit/s i stedet for kun WIFI hastighed), så ville den stadigvæk besvare multicast DNS forespørgsler med IP adressen på det netkort, som ikke længere var i brug. Den modtog multicast DNS forespørgslerne over kablet netværk og den besvarede også over kablet netværk, men den besvarede med den IP adresse som det trådløse netkort havde haft.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login