mboost-dp1

Opdatering af BIOS


Gå til bund
Gravatar #1 - phil513
13. mar. 2009 11:57
Hej alle newz'ere

Forleden dag da jeg startede min pc op kom der en fejlmelding op hvor der stod at min CPU var for varm og at mit system ikke kunne finde ud af hvilken CPU der var indsat i computeren.

Den sagde at hvis jeg ville løse dette problem skulle jeg opdatere min BIOS. Så er der bare lige en ting. Jeg har ingen anelse om hvordan man opdatere sin BIOS!!!

Og det er så her at jeg spørger jer til hjælps!!
Hvordan gør man?
Gravatar #2 - m_abs
13. mar. 2009 17:45
Først skal du finde ud af hvem der har lavet dit bundkort og hvilken model det er. Mange skriver det på skærmen, lige efter at du har tændt maskinen.

Så skal du gå ind på producentens hjemmeside, der kan du normalt finde et program til at opdatere BIOS'en og et image til at flashe den.
De har normalt en instruktion til, hvordan du kommer videre efter det.
Gravatar #3 - phil513
13. mar. 2009 18:43
okay du!!
tak!!
Gravatar #4 - Jakob Jakobsen
13. mar. 2009 20:53
Hvis du ikke har fået beskeden vedrørende din CPU før, kan det lyde som om der er sket noget med de, evnt. pga. varme.
Jeg vil derfor kraftigt anbefale dig straks at åbne kabinettet og kigge efter om der skulle være støv på blæser eller i køleren, både på CPU og dit grafikkort.
Det kan du fjerne ved brug af trykluft (Husk at sørge for at blæseren ikke drejer rundt imens, og at der ikke er vand i tanken eller monteret tågesmører på kompressoren)
Eller du kan bruge en stiv børste pensel.
Brug ikke støvsuger med børste, da den er ekstremt god til at lave statisk elektricitet.
Gravatar #5 - cazotaro
14. mar. 2009 16:30
#4 (off-topic - sorry?)
Hvorfor må blæseren ikke dreje rundt?

Jeg har godt nok støvsuget min computer et par gange og også 'suget' blæseren rundt - den fejler nu intet. Men det kan vel gå galt kan jeg forstå.
Gravatar #6 - Jakob Jakobsen
14. mar. 2009 16:55
#5
Hvis man bruger trykluft, kan man få blæseren til at køre meget hurtigt rundt.
Hvis man er uheldig kan det generere så meget spænding at man brænder bundkort eller grafikkort af.
Desuden har lejerne nok ikke godt af så høj en hastighed.
Gravatar #7 - cazotaro
15. mar. 2009 10:22
#6
ok, jeg troede det var noget med at de slet ikke måtte skubbes til - kan godt se at der er lidt mere kraft ved trykluft. Takker.
Gravatar #8 - TrolleRolle
15. mar. 2009 11:26
#0 Stoooop! Inden du følger #2's råd....

Er du sikker på at den besked ikke bare sagde "update bios SETTINGS"?

Jeg har aldrig set en bios besked skrive at bios'en skulle opdateres. (Faktisk kan biosen ikke selv vide om der findes en ny version eller ej.)

Det som jeg tror er sket er:
Din computer er gået i stå pga. varme. Dette tolker biosen som at du måske har rodet med noget overclocking eller lign. Derfor har den nulstillet hastigheden på CPU, RAM osv.

Dette fortæller den dig i beskeden du har set.

Det betyder at du evt. bare skal ind i biosen og sætte indstillingerne op igen.

Der er altså ikke tale om en egentlig opdatering af bios firmwaren.... som er en farlig ting at rode sig ud i hvis man ikke ved 100% hvad man gør.


Hvis det sker igen, så er det vigtigt at du, som #4 skriver, får tjekket op på hvorfor din PC blev for varm.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login