mboost-dp1
CC/BCC
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Tagwall
Vi har på vores "offentlige" mail-adresse netop modtaget en mail fra en dansk advokat, der har sendt en mail med noget info omkring en af vores kunder.
Problemet er, at advokaten har tilføjet os og en stribe andre virksomheder (~12-15 stykker) i "Til:"-feltet.
Det er jo ikke personlige oplysninger som sådan, men det er knapt så fedt, at vores konkurrenter bliver oplyst om, at vi handler med vedkommende.
Jeg kan dog ikke finde noget omkring reglerne. Er I bedre til at google end mig?
Problemet er, at advokaten har tilføjet os og en stribe andre virksomheder (~12-15 stykker) i "Til:"-feltet.
Det er jo ikke personlige oplysninger som sådan, men det er knapt så fedt, at vores konkurrenter bliver oplyst om, at vi handler med vedkommende.
Jeg kan dog ikke finde noget omkring reglerne. Er I bedre til at google end mig?
Det er desværre et velkendt problem, og noget der bør tackles sammen med omlængningen af hele email systemet hvor man ikke længere kan udgive sig for at være andre end man er.
Jeg har selv oplevet det hvor store organisationer har sendt nyhedsmails ved en fejl som CC istedet for BCC. Den problematik du nævner er reel men også det faktum at hvis blot én af de maskiner som modtager emailen er eller bliver inficeret med skadelig software så kan din adresse ende på spamlister rundt omkring. :(
Jeg har desværre ikke noget svar til dig andet end at det også kan bringe mit pis i kog. Jeg er interesseret i om der er nogle sager hvor lignende har været behandlet.
Jeg har selv oplevet det hvor store organisationer har sendt nyhedsmails ved en fejl som CC istedet for BCC. Den problematik du nævner er reel men også det faktum at hvis blot én af de maskiner som modtager emailen er eller bliver inficeret med skadelig software så kan din adresse ende på spamlister rundt omkring. :(
Jeg har desværre ikke noget svar til dig andet end at det også kan bringe mit pis i kog. Jeg er interesseret i om der er nogle sager hvor lignende har været behandlet.
Jeg tænker at det måske hører under forretningshemmeligheder, da samarbejdspartnere vel også er en form for en virksomheds ervhervshemmeligheder på lige fod med tekniske tegninger, opskrifter, modeller etc.
Det er især Markedsføringsloven §19, stk. 2, der synes at være interessant.
Lidt mere info her fra advokatfirmaet Dahl:
http://www.dahllaw.dk/aktuelt/nyheder/it-og-ip/bes...
De skriver blandt andet:
Jeg antager at det er uautoriseret benyttelse af emailadresser på samarbejdspartnere, der vel kan betegnes som forretningshemmmeligheder.
Jeg ved dog ikke om der er en straf eller lign., men det er måske en civilretsag. Det er der andre med juridisk baggrund som nok kender mere til end jeg gør. Men Markedsføringsloven, §20, stk. 3, skriver noget om at den der i strid med denne lov skal betale et rimeligt vederlag. Det er vel så op til domstolen at finde niveauet for et rimeligt vederlag. Jeg tror dog at de danske domstole generelt har at lavt niveau i forhold til eksempelvis USA, så vederlaget/bøden bliver nok begrænset.
Der er en dom fra Landsretten, hvor der dog skete frifindelse.
Andre domme:
http://www.plesner.com/cms/site.aspx?p=1698&Ca...
anden dom
Den sidste dom er interessant, da den skriver:
Så videregivelse af emailaddresser og dermed samarbejdspartnere er åbenbart ikke erhvervshemmeligheder. Dog kan det måske være i strid med Markedsføringsloven §1.
Det er især Markedsføringsloven §19, stk. 2, der synes at være interessant.
Markedsføringsloven, §19 skrev:
§ 19. Den, der er i tjeneste- eller samarbejdsforhold til en virksomhed eller udfører et hverv for denne, må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder.
Stk. 2. Har den pågældende fået kendskab til eller fået rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder på retmæssig måde, må den pågældende ikke ubeføjet viderebringe eller benytte sådanne hemmeligheder. Forbuddet vedvarer i 3 år efter tjenesteforholdets, samarbejdsforholdets eller hvervets ophør.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på andre personer, der har lovlig adgang til virksomheden.
Stk. 4. Den, der i anledning af udførelsen af arbejde eller i øvrigt i erhvervsøjemed er blevet betroet tekniske tegninger, beskrivelser, opskrifter, modeller el.lign. , må ikke ubeføjet benytte sådant materiale eller sætte andre i stand hertil.
Stk. 5. Erhvervsdrivende må ikke benytte en erhvervshemmelighed, såfremt kendskab til eller rådighed over den er opnået i strid med de ovenfor nævnte bestemmelser.
Lidt mere info her fra advokatfirmaet Dahl:
http://www.dahllaw.dk/aktuelt/nyheder/it-og-ip/bes...
De skriver blandt andet:
Dahl, 2014 skrev:
I modsætning til den nugældende § 19 lægger direktivet desuden op til en beskyttelse af uautoriseret benyttelse af forretningshemmeligheder, som er tilegnet uden, at krænkeren har haft et samarbejdsforhold med eller en autoriseret adgang til forretningshemmelighedshaverens virksomhed. Dette forhold er i dansk ret alene omfattet af straffeloven.
Jeg antager at det er uautoriseret benyttelse af emailadresser på samarbejdspartnere, der vel kan betegnes som forretningshemmmeligheder.
Jeg ved dog ikke om der er en straf eller lign., men det er måske en civilretsag. Det er der andre med juridisk baggrund som nok kender mere til end jeg gør. Men Markedsføringsloven, §20, stk. 3, skriver noget om at den der i strid med denne lov skal betale et rimeligt vederlag. Det er vel så op til domstolen at finde niveauet for et rimeligt vederlag. Jeg tror dog at de danske domstole generelt har at lavt niveau i forhold til eksempelvis USA, så vederlaget/bøden bliver nok begrænset.
Markedsføringslove, §20 skrev:
§ 20. Handlinger i strid med loven kan forbydes ved dom. I forbindelse hermed eller senere kan der ved dom gives sådanne påbud, som må anses for nødvendige for at sikre
1) forbuddets overholdelse, herunder ved bestemmelse om, at aftaler, som indgås i strid med et forbud, er ugyldige, og
2) genoprettelse af den forud for den ulovlige handling eksisterende tilstand, herunder om tilintetgørelse eller tilbagekaldelse af produkter og om udsendelse af oplysninger eller berigtigelse af angivelser.
Stk. 2. Handlinger i strid med loven pådrager erstatningsansvar i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.
Stk. 3. Den, der krænker eller uberettiget udnytter en andens ret i strid med denne lov, skal betale et rimeligt vederlag herfor.
Stk. 4. Foreligger der hverken forsæt eller uagtsomhed, skal den, der har krænket eller udnyttet en ret i strid med denne lov, betale et vederlag efter stk. 3, i det omfang det skønnes rimeligt.
Der er en dom fra Landsretten, hvor der dog skete frifindelse.
Andre domme:
http://www.plesner.com/cms/site.aspx?p=1698&Ca...
anden dom
Den sidste dom er interessant, da den skriver:
Derimod fandt Sø- og Handelsretten det ikke godtgjort, at de videregivne oplysninger om en særligt vigtig kundes forhold i sig selv var erhvervshemmeligheder, og Medarbejder As videregivelse heraf var følgelig ikke i strid med markedsføringslovens § 19.
I stedet blev forholdet fundet i strid med markedsføringslovens § 1, da der var tale om systematisk videreformidling af oplysninger, som Medarbejder A havde fået kendskab til som følge af sin ansættelse hos Arbejdsgiver A.
Herudover fandt Sø- og Handelsretten, at Konkurrenten aktivt havde benyttet de oplysninger, som Medarbejder A havde videregivet om den særligt vigtige kunde til at fremsætte tilbud til denne, og at der dermed var opnået et uberettiget forspring. Dette blev fundet i strid med markedsføringslovens §§ 1 og 19.
Så videregivelse af emailaddresser og dermed samarbejdspartnere er åbenbart ikke erhvervshemmeligheder. Dog kan det måske være i strid med Markedsføringsloven §1.
Markedsføringsloven, §1 skrev:
§ 1. Erhvervsdrivende omfattet af denne lov skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugerne, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser.
Stk. 2. Markedsføring, der angår forbrugernes økonomiske interesser, må ikke være egnet til mærkbart at forvride deres økonomiske adfærd.
Spørg din virksomheds advokat/juridisk assistent?XorpiZ (1) skrev:Jeg kan dog ikke finde noget omkring reglerne. Er I bedre til at google end mig?
Men umiddelbart vil jeg mene at der er brud på diverse regler, som i sikkert kunne følge op på. Dog tvivler jeg på der ville være den store værdi i det.
Lad din virksomheds juridiske afdeling sende advokaten en email hvor de forklare hvorfor det ikke er OK at sende den slags email, og hvordan det kan undgåes i fremtiden.
Jeg fik engang en mail - der var sendt til ~1.200 andre, hvor det var CC ... Det var jeg lidt irriteret over >_<
Atom (2) skrev:så kan din adresse ende på spamlister rundt omkring
Er ideen med at holde ens email adresse hemmelig for at undgå spam ikke lidt år 2000 agtig?
Umuligt i praksis hvis man bruger sin email meget.
Og spam filtre fungerer rimeligt fornuftigt, så ikke noget stort problem.
Bare for at der ikke skal være nogle misforståelser omrking hvad jeg mener.
Jeg mener at læk af informationer er en alvorlig fejl og burde resultere i en bøde - også selvom det er et uheld (hvis det er med vilje så bør der gives fængselsstraf).
Men praksis i Danmark er at der ikke sker noget som helst.
Det klassiske forløb er:
1) virksomhed ABC har et hul i deres web site som gør at alle kan finde alle oplysninger om all kunder
2) det anmeldes til datatilsynet
3) datatilsynet svarer at firmaet har lovet at lukke hullet og at de derfor ikke vil gøre yderligere
Jeg mener at læk af informationer er en alvorlig fejl og burde resultere i en bøde - også selvom det er et uheld (hvis det er med vilje så bør der gives fængselsstraf).
Men praksis i Danmark er at der ikke sker noget som helst.
Det klassiske forløb er:
1) virksomhed ABC har et hul i deres web site som gør at alle kan finde alle oplysninger om all kunder
2) det anmeldes til datatilsynet
3) datatilsynet svarer at firmaet har lovet at lukke hullet og at de derfor ikke vil gøre yderligere
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.