mboost-dp1
Humaniora
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Tagwall
#3, ja, en variant af "send flere penge"
(ellers bryder hele verden og demokratiet sammen)
er dog enig i og glad for at han skriver følgende:
(ellers bryder hele verden og demokratiet sammen)
er dog enig i og glad for at han skriver følgende:
Men humaniora må også gribe i egen barm. Der er sket sære skævvridninger af fagligheden, hvor man har set sig nødsaget til at løbe efter tidsånden med alle mulige “postmodernistiske” knæfald for identitetspolitikken og lignende opvartninger af selvrealiseringskulturen, fremfor at holde blikket fast på kerneydelsen med dyrkelsen af den humanistiske tradition og sprogfærdighederne.
»Jeg har på mit studie hverken læst Pontoppidan, Martin A. Hansen eller Martin Andersen Nexø. Til gengæld har jeg læst Judith Butlers “Gender Trouble” i tre forskellige kurser. Det er såkaldt queer-teori, der har som mantra, at køn er en social konstruktion. Så skal vi for eksempel analysere kønsrollers iscenesættelse i digte og noveller og diskutere, hvad dette har af betydning for vores forståelse af kønsidentitet,« skrev en kritisk danskstuderende, August Toftgaard Madsen, for nylig i Kristeligt Dagblad.
Det er håbløst.
larsp (2) skrev:
Middelmådigt interessant artikel. Hvorfor link?
Uddannelsespolitik er altid interessant efter min mening.
Og diskussionen om hvorvidt der er brug for noget som humaniora er også.
CBM (3) skrev:
TLDR: Vi SKAL altså ha fokus på HUM.. Det SKAL vi altså... piv piv piv
- Tilfældig HUM "fessor"
larsp (4) skrev:#3, ja, en variant af "send flere penge"
(ellers bryder hele verden og demokratiet sammen)
Claus Jørgensen (6) skrev:#4
Jeg tror vi kan opsummere artiklen noget kortere
... humaniora...
Det er håbløst
Er vel ret sigende for Danmarks syn på humaniora.
Jeg er ikke selv humaniora uddannet og jeg er personligt ikke specielt interersseret i området.
Men jeg tror at Danmark vil komme til at mangle noget hvis fagene helt uddør.
Helt uddør de vel ikke - der er konkret efterspørgsel efter gymnasielærere i dansk, engelsk, tysk, fransk, historie etc. - men alligevel.
#9
Ja.
Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om penge.
Faktisk tror jeg at penge er det mindste problem.
De to største problemer er nok:
A) den generelle holdning at kommercielle og tekniske uddannelser er "gode" mens humanistisk uddannelser er "dårlige"
B) et tvivlsomt indhold af mange humanistisk uddannelser (et eksempel for dansk studiet er givet i kilden og citeret i #4)
Og det kan ikke udelukkes at B er medvirkende til A. Jeg er villig til at postulere at sympatien for den danske, engelske, tyske og franske kulturarv er større end sympatien for "queer-teori".
Ja.
Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om penge.
Faktisk tror jeg at penge er det mindste problem.
De to største problemer er nok:
A) den generelle holdning at kommercielle og tekniske uddannelser er "gode" mens humanistisk uddannelser er "dårlige"
B) et tvivlsomt indhold af mange humanistisk uddannelser (et eksempel for dansk studiet er givet i kilden og citeret i #4)
Og det kan ikke udelukkes at B er medvirkende til A. Jeg er villig til at postulere at sympatien for den danske, engelske, tyske og franske kulturarv er større end sympatien for "queer-teori".
arne_v (10) skrev:De to største problemer er nok:
A) den generelle holdning at kommercielle og tekniske uddannelser er "gode" mens humanistisk uddannelser er "dårlige"
B) et tvivlsomt indhold af mange humanistisk uddannelser (et eksempel for dansk studiet er givet i kilden og citeret i #4)
Og det kan ikke udelukkes at B er medvirkende til A. Jeg er villig til at postulere at sympatien for den danske, engelske, tyske og franske kulturarv er større end sympatien for "queer-teori".
Tekniske uddannelser er direkte fokuseret på markedet og profitmotiv, og bliver derfor holdt skarpe og up to date. Ellers bliver de hurtigt irellevante.
Hummanistiske uddannelser har en hel anden karakter. Hvem holder dem skarpe? Støvede debatindlæg fra HUM fessorer tilsyneladende :)
Jeg håber de slår koldt vand i blodet og ikke går for meget med på "safespace" og "queer teori" bølgen. Idéen om at universiteter skal være safespaces har altid forekommet mig 100% idiotisk. Skal man ikke netop lære at debatere og forsvare sig mod holdninger man ikke er enige i på et universitet...
larsp (12) skrev:
Tekniske uddannelser er direkte fokuseret på markedet og profitmotiv, og bliver derfor holdt skarpe og up to date. Ellers bliver de hurtigt irellevante.
Hummanistiske uddannelser har en hel anden karakter. Hvem holder dem skarpe? Støvede debatindlæg fra HUM fessorer tilsyneladende :)
Er der nogen forskel?
Staten sætter optagelsesbegrænsning.
Nyudklækkede studenter vælger udfra hvad de har lyst til / hvad de bliver anbefalet / tilfældigt.
Fremtidige beskæftigelsesmuligheder kan spilde ind for både optagelsesbegrænsning og studentervalg, men effekten er ikke specielt tydelig.
Hvorvidt uddannelsen sigter mod det private arbejdsmarkede eller det offentlige arbejdsmarkede kan vist ikke have nogen nævneværdig indflydelse.
#13 Så IT og elektronik institutterne kan fortsætte med at undervise i hulkort og radiorør?
De tekniske universiteter er NØD til at samarbejde med industrien og justere ind efter nye trends og hvad industrien har brug for. Det er et løbende samarbejde, jeg har selv prøvet det.
Hum'erne, not so much. De lærer mere om ting der strækker sig bagud i tiden og dermed ikke ændrer sig så meget. Derfor den støvede fornemmelse. Som jeg spurgte, hvem holder dem skarpe?
Hvordan du kan synes at der ikke er nogen nævneværdi forskel på disse to approaches har jeg svært ved at forstå.
De tekniske universiteter er NØD til at samarbejde med industrien og justere ind efter nye trends og hvad industrien har brug for. Det er et løbende samarbejde, jeg har selv prøvet det.
Hum'erne, not so much. De lærer mere om ting der strækker sig bagud i tiden og dermed ikke ændrer sig så meget. Derfor den støvede fornemmelse. Som jeg spurgte, hvem holder dem skarpe?
Hvordan du kan synes at der ikke er nogen nævneværdi forskel på disse to approaches har jeg svært ved at forstå.
larsp (14) skrev:
#13 Så IT og elektronik institutterne kan fortsætte med at undervise i hulkort og radiorør?
De kunne de godt med det nuværende system uden at det fik konsekvenser.
Det er ikke lige præcis det problem som er det faktisk problem.
Industrien har i årtier sagt at de har brug for bachelorer og kandidater men alligevel uddannes der langt flere multimedie-etellerandet og datamatikere end bachelorer og kandidater.
Der er ingen sammenhæng mellem hvad industrien vil have og hvad de får.
larsp (14) skrev:
De tekniske universiteter er NØD til at samarbejde med industrien og justere ind efter nye trends og hvad industrien har brug for.
De er ikke nødt til at gøre det. Og de gør det ikke.
De burde gøre det. Men det er noget andet.
larsp (14) skrev:
Hum'erne, not so much. De lærer mere om ting der strækker sig bagud i tiden og dermed ikke ændrer sig så meget.
De skal stadig levere det som der er brug for.
At de fremtidisge arbejdsgivere er 80% offentligt fremfor 20% ændrer ikke dette. Offentlige arbejdsgivere har ligeså meget brug for folk med de rigtige udddannelser som private.
arne_v (15) skrev:larsp (14) skrev:
De tekniske universiteter er NØD til at samarbejde med industrien og justere ind efter nye trends og hvad industrien har brug for.
De er ikke nødt til at gøre det. Og de gør det ikke.
De burde gøre det. Men det er noget andet.
Og for at præcisere.
Det offentlige uddannelses-system bør uddanne til det der er behov for på arbejdsmarkedet de næste 50 år.
Private kursus-udbydere bør efteruddanne til det der er behov for på arbejdsmarkedet næste år.
arne_v (15) skrev:Der er ingen sammenhæng mellem hvad industrien vil have og hvad de får.larsp (14) skrev:
De tekniske universiteter er NØD til at samarbejde med industrien og justere ind efter nye trends og hvad industrien har brug for.
De er ikke nødt til at gøre det. Og de gør det ikke.
De burde gøre det. Men det er noget andet.
Da jeg læste til elektroingeniør på DTU var der projektforløb hos virksomheder, der var sensorer fra erhvervslivet, foredrag fra folk fra erhverslivet. Diplomerne havde et tvungent år? som praktikant i erhvervslivet. Man kunne skrive master i samarbejde med virksomheder hvis man ville.
De oprettede en stribe nye retninger ud fra hvad der blev set som fremtidens behov, f.eks. mediko-tech og vedvarende energi halløj.
Hvis det ikke er at samarbejde med erhvervslivet og forsøge at være så relevante som muligt, ved jeg ikke hvad det er.
Men du har da givetvis ret mht. hvad de er *forpligtet* til rent lovmæssigt.
Men lov er ikke alt, min pointe er at de tekniske retninger i langt højere grad er tvunget til at følge med udviklingen for at forblive relevante end humaniora. Blandt andet fordi der er et sultent erhvervsliv der efterspørger de nyuddannede. Der er ikke i samme grad et sultent erhvervsliv der efterspørger hum'ere. Er du ikke enig i dette?
arne_v (16) skrev:Det offentlige uddannelses-system bør uddanne til det der er behov for på arbejdsmarkedet de næste 50 år.
Private kursus-udbydere bør efteruddanne til det der er behov for på arbejdsmarkedet næste år.
Jeg er enig.
larsp (17) skrev:
Da jeg læste til elektroingeniør på DTU var der projektforløb hos virksomheder, der var sensorer fra erhvervslivet, foredrag fra folk fra erhverslivet. Diplomerne havde et tvungent år? som praktikant i erhvervslivet. Man kunne skrive master i samarbejde med virksomheder hvis man ville.
De oprettede en stribe nye retninger ud fra hvad der blev set som fremtidens behov, f.eks. mediko-tech og vedvarende energi halløj.
Hvis det ikke er at samarbejde med erhvervslivet og forsøge at være så relevante som muligt, ved jeg ikke hvad det er.
Men du har da givetvis ret mht. hvad de er *forpligtet* til rent lovmæssigt.
Det er samarbejde.
Men det er jo ikke sådan at uddannelser med praktik trives og uddannelser uden praktik nedlægges.
Og det er heller ikke sådan at virksomhedernes tilfredshed/utilfredshed automatisk betyder noget for uddannelsens fremtid.
Der er ikke nogen konsekvens af noget. Og derfor tror jeg at effekten er begrænset.
PS: praktik er iøvrigt en forringelse af uddannelserne efter min mening, men det er så en anden diskussion.
larsp (17) skrev:
Men lov er ikke alt, min pointe er at de tekniske retninger i langt højere grad er tvunget til at følge med udviklingen for at forblive relevante end humaniora. Blandt andet fordi der er et sultent erhvervsliv der efterspørger de nyuddannede. Der er ikke i samme grad et sultent erhvervsliv der efterspørger hum'ere. Er du ikke enig i dette?
Der er et sultent erhvervsliv som efterspørger ingeniører.
Der er sultne gymanasier som efterspørger lærere i engelsk og historie.
Ikke nogen garanti for en forskel.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.