Der har de sidste ugers tid været megen snak om Samsungs kommende Galaxy Note III, og en af disse rygter har været, at i hvert fald en af de kommende Galaxy-enheder kommer med Snapdragon 800 processor.
Disse rygter bekræftes nu af det koreanske firma KT Corporation, der også er kendt som Korea Telecom, efter at firmaet på en pressekonference omtalte den kommende enhed i forbindelse med en diskussion vedrørende LTE bredbånd.
Det skal naturligvis understreges, at intet er officielt før udmeldingen kommer direkte fra Samsung, men et firma med Korea Telecoms omdømme og størrelse burde været en ret troværdig kilde.
Galaxy Note III-modellen med Snapdragon 800-processor dukkede op på et af slidsene i præsentationen firmaet havde taget med til konferencen, og udover Galaxy Note III blev også LGs G2 og Samsung Galaxy S4 LTE-A vist.
Det forventes, at Samsung kommer med en officiel udtalelse i forbindelse med Unpacked Episode 2 eventen i Berlin senere i dag, hvor vi forhåbenlig også kommer til at bringe lys over, hvorvidt flere Galaxy Note III-versioner vil se dagens lys.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund