Fildeling af ophavsretbeskyttet materiale har længe været en torn i øjet på især musik- og filmindustrien, der flere gange har prøvet at bekæmpe det ved opsigtsvækkende retssager.
I USA har der primært været fokus på de personer, der deler filerne – med tilsvarende store erstatningskrav til enkeltpersoner på op til 150.000 dollars pr. fil.
Med filmen Hurt Locker valgte filmselskabet i stedet at gå efter de, som hentede filmen, hvilket blev til udsendelsen af over 5.000 breve i løbet af maj måned. På den måde var håbet, at det ville afholde folk fra at hente film, når de også stod i skudlinjen.
Hos hjemmesiden TorrentFreak har man kigget nærmere på download-statistikerne for juni måned, og her kan de konstatere, at de mange breve ikke har ændret noget.
Filmen blev hentet over 200.000 gange, hvilket kun var et par procent lavere end måneden før, hvilket kan tilskrives almindelig faldende interesse. Aktionen ser dermed ikke ud til at have haft nogen effekt, enten fordi folk er ligeglade eller ikke har hørt om sagen.