Den ekstremt populære, sociale internettjeneste Facebook har været i medierne på både godt og ondt, senest skabte de en masse postyr i forbindelse med ændringer af deres brugerbetingelser. En forsker advarer nu for brugen af Facebook af helt andre årsager.

Advarslen er rettet mod børn, idet hjerneforskeren Susan Adele Greenfield, fra det anerkendte Oxford University, mener, at sociale tjenester som Facebook, Twitter og Bebo kan have en uheldig indvirkning på børn.

Ifølge hendes studier kan børn opbygge et højt behov for hele tiden at blive tilfredsstillet og opnå opmærksomhed. Behovet, som hun sammenligner med det, en baby har, dækker børnene nemmest på f.eks. Facebook.

Susan Adele Greenfield skrev:

We know how small babies need constant reassurance that they exist … My fear is that these technologies are infantilising the brain into the state of small children who are attracted by buzzing noises and bright lights, who have a small attention span and who live for the moment.

Hun fortsætter advarslen og mener, at den megen brug af sociale tjenester blandt børn i nogle tilfælde erstatter den almindelige ansigt til ansigt-oplevelse, som børn har brug for for at opbygge deres sociale færdigheder. Det, mener Greenfield, kan føre til børn med dårlig empati.

At verden er midt i en økonomisk afmatning er der ingen tvivl om, og især computerbranchen er hårdt ramt, hvilket blandt andet ses på det store antal afskedigelser, der er sket blandt flere store virksomheder. Et andet sted, man kan se, at det går dårligt, er på aktiekurserne.

For Microsoft har afmatningen betydet, at selskabets aktier for tiden handles til den lavest kurs i 11 år. Faldet skete efter annonceringen af deres plan for kommende besparelser, som analytikere mener, ikke er omfattende nok.

Microsoft har tidligere oplyst, at de over en 18 måneder periode vil afskedige 5.000 medarbejdere for at opnå en årlig besparelse på 1,5 milliarder dollars.

Ved dette års World Mobile Congress var det ikke kun topmodeller fra de store producenter af mobiltelefoner, der blev vist frem. Den her i landet ukendte producent ZTE havde også en telefon med, der er tiltænkt ulande.

ZTE stammer fra Kina og har i samarbejde med et hollandsk selskab, Intivation, udviklet en billig mobiltelefon med solceller. Telefonen hedder ZTE Coral 200 Solar og forventes at komme på gaden i juni måned til en pris på ca. 40 dollars eller omkring 230 kroner.

Telefonen er en basistelefon til de lande, hvor bare det at få strøm er et problem. ZTE mener, at der er ca. 2 milliarder mennesker, der har ingen eller meget begrænset adgang til elektricitet.

Processordesignfirmaet ARM er en af de store spillere inden for design af processorer til mobiltelefoner og andre håndholdte enheder. Deres processorteknologi finder dog også vej til mere specialiserede produkter, og i denne kategori har de nu udgivet en ny processorkerne.

Den største fordel ved den nye processorkerne, der har fået navnet Cortex-M0, er det ekstremt lave energiforbrug, der kan komme helt ned på 0,085 milliwatt. Cortex-M0 er tiltænkt elektroniske måleapparater, medicinske instrumenter, lysstyring og meget mere.

Den lille processorkerne udmærker sig ved at kunne behandle både digitale og analoge signaler, hvilket er en fordel ved udvikling af f.eks. intelligente sensorer.

Ganske kort tid efter videnskabsminister Helge Sander proklamerede, at staten vil styrke Danmark på bredbåndsområdet, så lyder der nu andre toner fra regeringen.

I det nye skatteudspil har man besluttet at skære hjemmepc-ordningen og medarejderbredbånd væk til fordel for en såkaldt multimedieskat. Det, mener man hos bl.a. TDC, er stik imod videnskabsministerens tidligere udtalelser.

Anders Thomsen fra TDC er noget forundret over udspillet i skattepakken og kan kun se, det vil få en negativ effekt på udbredelsen af bredbånd i Danmark.

Anders Thomsen, TDC skrev:

Vi ved, at de tilskud, folk har fået i kraft af medarbejderbredbånds-ordningerne, især at gået til at skaffe sig hurtigere forbindelser. Derfor må man konkludere, at mange vil vælge at gå ned i hastighed, når de ikke længere har ordningerne.

I den medicinske verden spås nanoteknologi en stor fremtid, og et af områderne er nanopartikler, der indsprøjtes i mennesker.

Nanopartikler er dog ikke et mirakelmiddel, tværtimod, laves de ikke korrekt, kan de være meget giftige for mennesker, værre end asbest. På universitetet i San Diego, Californien, har forskere arbejdet på at fremstille partikler, der ikke er skadelige for mennesker, og det er nu lykkedes.

Professor i kemi, Michael Sailor, er hovedpersonen bag udviklingen af nye nanopartikler, der ikke er giftige og har den unikke egenskab, at de er selvlysende under ultraviolet lys. Det tog professoren og hans hold mange forsøg, før de fandt den rigtige løsning.

Nanopartiklerne kan bruges til at lokalisere kræftceller ved at behandle dem med et sporingsstof, der automatisk hæfter sig til en given celletype. Partiklerne kan yderligere behandles, så de kan transportere medicin, der langsomt vil opløses i patienten direkte ved kræftcellerne. Lykkedes det, vil det drastisk kunne reducere bivirkningerne ved f.eks. kemoterapi.

For at være konkurrencedygtige og presse mere kapacitet ned i de forskellige flashram-kort arbejder elektronikproducenterne med stadig mindre transistorer.

Den nyeste produktionsproces er nede på 32 nanometer, og de fleste større virksomheder forventer at have masseproduktion i gang i 3. kvartal i år.

Intel og Micron har i samarbejdet MLC allerede haft gang i deres 34 nm proces i nogle måneder, hvilket har givet dem en fordel på det benhårde marked for flashram, hvor priserne er skruet helt i bund.

Med de planlagte overgange til 32 nm hos Samsung, Toshiba og Sandisk forventes priserne at få endnu et hak ned.

Det er ikke længe siden at Microsoft oplyste, at de agter at afskedige 5.000 ansatte, hvoraf de første allerede har fået fyresedlen. Som ved så mange andre fyringsrunder her på det sidste har den økonomiske afmatning fået en del af skylden, men hos Microsoft mener man også det er pga. af de billige netbooks.

Nye undersøgelser viser at de populære mini bærbare computere er ved at æde sig ind på markedet for almindelige computere, og det kan mærkes hos Microsoft. Op til 30 % af de solgte netbooks indeholder ikke Windows som operativsystem og de der gør, der har Microsoft ikke den samme fortjeneste som almindelige computere.

Således har softwaregiganten haft en vækst på blot 1,6 % i det seneste kvartal, markant mindre end hidtil, og salget af Windows er faldet med 8 %.

Microsoft skrev:

Client revenue declined 8% as a result of PC market weakness and a continued shift to lower priced netbooks.

I Europa står Intel over for anklager om misbrug af deres stærke markedsposition, til at presse AMD ud fra processormarkedet, ved bl.a. at true forhandlere til ikke at købe AMD-produkter.

I sagen, der køres hos Europakommissionen, har Intel netop lidt et mindre nederlag, idet de har fået afvist deres anmodning om, at komme med et mundtlig modsvar i sagen.

Kommissionen modtog den 5. februar skrevne dokumenter i sagen fra Intel og kun disse vil nu ligge til grund for hvordan sagen vil skride frem. Hos Intel har man ikke kommenteret afvisningen, men konstaterer blot, at bolden nu er på kommissionen banehalvdel og de at de venter på deres udspil.

For nyligt fejrede Google 10 års fødselsdag og i den tid er der sket store ændringer i virksomheden, der er vokset i raketfart. Fimaets primære produkt er deres søgemaskine og den har også udviklet sig meget, således anvendte en søgning i 1999 12 servere for at finde et resultat, i dag er antallet oppe på 1000.

Google er normalt meget tilbageholdene med oplysninger omkring deres søgeteknologi og datacentre, men på WSDM (Web Search and Data Mining) konferencen, der fandt sted tidligere på måneden, kom Googles Jeff Dean med den interessante oplysning.

Årsagen til det store antal servere skyldes firmaet beslutning om at hele deres søgeindeks skal ligge i hukommelsen på serverne. Kun på den måde kan de sikre sig lynhurtige søgninger. Til trods for den massive stigning af informationer på internettet de seneste 10 år, så har Google kunne forbedre deres søgehastighed fra 1000 ms i 1999 til 200 ms i dag.