På 3. dagen i sagen mod de fire svenskere, der står bag The Pirate Bay, har forsvaret krævet, at deres klienter bliver frifundet.
Anklagerne startede dagen med at proklamere, hvor meget deres klienter, heriblandt IFPI, led af tab pga. hjemmesiden. Således hev de specifikt The Beatles frem som eksempel, hvor de mente, at erstatningen for ulovlig distribuering af deres sange skulle betales 10-fold tilbage. Den markante pris skyldes, at der er distribueret materiale, der ikke er til salg på nettet.
Denne logik går igen for alt materiale, der har kunnet hentes ved hjælp af TPB, inden det har været officielt udgivet. Anklageren mener desuden, at hver enkelt download repræsenterer et tab for deres klienter.
Ikke overraskende angreb forsvaret netop dette synspunkt og påpegede, at de fleste personer sjældent ville have købt det, de har hentet, selv hvis de havde muligheden.
Den krævede frifindelse, argumenterede forsvaret for, skulle ske på baggrund af det faktum, at TPB ikke selv har nogen indflydelse på, hvad 3. part anvender deres side til. Desuden gjorde de det klart, at selv det faktum, at en torrentfil var lagt op på TPB, så var det ikke ensbetydende med, at der var noget tilgængeligt, da det kræver at nogle seeder. Det blev også påpeget, at torrents ikke er en eksklusiv TPB-ting, men f.eks. også kan findes via andre sider, som f.eks. Google.
Efter forsvarets modsvar blev retten hævet af dommeren, og den fortsætter i dag.